5 hurtige til Steen Nielsen, Dangent

Dangent har designet butiksinventar i mere end 25 år og har derfor rigtig god erfaring med, hvad der skal til, når man skal indrette en butik samt hvilke trends, der lige nu er fremme, og hvordan disse bliver tolket i butiksdesignet.

Steen Nielsen, Dangent.

Hvad er det for noget inventar, I designer og sælger til butikkerne?

Systemet Basic Standard Inventar er udgangspunkt for det meste af det inventar, vi designer og sælger. Det er et klassisk system, som gennem en enkel opbygning fremviser produkter bedst muligt og ligeledes har en bred vifte af tilbehør. Hvis kunden ønsker et mere stilrent udtryk, pakkes inventaret ind i front- og bagplader i ønskede farver og træsorter. Desuden designer og sælger vi forskellige butiksdiske, og vi har en stor produktion af tilbehør i akryl.

Hvilke trends kan I se inden for butiksindretning lige nu?

Det rå trælook vinder frem mange steder. Indkøbscentrene ønsker at deres nye butikker skal have et mere ”urban look” med mange materialer mikset sammen. Der er dog stadig efterspørgsel på et mere klassisk hvidt udseende, men ofte hvor det skal peppes op med kontraster til det helt hvide look.

Hvordan tolker I disse trends i de løsninger, I designer?

De hvide farver bliver skiftet ud med råt træ, beton og metal. Bejdset træ i mørke farver vinder frem. Så det arbejder vi med, eksempelvis beklædes inventardele med laminatplader, som findes i et utal af materialer og farver. De fleste af vores kunder ønsker stadig inventar til en god pris, så vi prøver at få det sprælske til at mødes med det snusfornuftige.

Er der med årene kommet nogle særlige krav til butiksinventar? 

Det er vigtigste er, at det er i god kvalitet, gerne til en overkommelig pris, og så skal vi selvfølgelig kunne sikre en hurtig og sikker levering.

Er der en type af inventar, I sælger særlig meget af?

Vi sælger mange vægskinner og hylder, da det er en forholdsvis billig måde at få inventar og dermed produkter op på væggen. Ude på gulvet sælger vi mange Basic gulvstativer med hylder, bøjlestænger eller en kombination med plads til mange varer. I forhold til tilbehør har vi en stor specialproduktion af emner i akryl, og vi sælger rigtig mange drejeskiver til alskens formål.

Relateret indhold

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

16.04.2024Designbase.dk

Digital bogføring: det skal du vide

16.04.2024Designbase.dk

Bogføringsloven: De nye krav giver en klar fordel

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023