Altings begyndelse
Enkelhed og respekt for måltidets essens var nogle af Ole Palsbys vigtigste drivkræfter.
Ole Palsbys møde med det præcise japanske køkken og den Zen-inspirerede madlavning var derfor også nærmest som at komme hjem. Hele tanken om, at mad og redskaber er en integreret del af et godt måltid, fik en stor indflydelse på hans stadigt mere forenklede design. Og det lagde grunden til en præmieret bestikserie, som han designede for Ohizumi i Japan. ICHI er en videreudvikling af dette bestik, og på japansk betyder ICHI altings begyndelse.
Nu lancerer Ole Palsby Design en ny steakkniv, der som resten af bestikserien er smedet i den højeste kvalitet japansk stål. Den er designet med udgangspunkt i traditionelle japanske kokkeknive, og det enkle design går godt sammen med de fleste klassiske bestik. Steakkniven fås i to versioner: ICHI Matte og ICHI Titanium.