Brancheprofilen: Vores mission er at skabe appetit på livet for kunderne

Der er nu faldet afgørelse i sagen om fusionen mellem Imerco og Inspiration, og nye butiks-koncepter er på vej. Her fortæller varechef hos Imerco, Thomas Blixenkrone om dette og fremtidens Imerco.

Thomas Blixenkrone.

Hvad er din funktion som varechef i Imerco?

Jeg har ansvaret for alle varer hos Imerco. Ansvaret begynder, når varen kommer i sortiment, og til varen skal udgå igen. Samtidig er jeg chef for Danmarks absolut stærkeste indkøbsteam, hvor vi sammen skaber det bedste sortiment og den stærkeste markedsføring i vores branche. Jeg er, i tæt samarbejde med vores kategorichefer, ansvarlig for at udvikle vores private labels, som er en vigtig del af vores strategi og en af måderne, hvor vi adskiller os markant fra andre i markedet. Samtidig arbejder vi meget tæt med vores leverandører på nye koncepter og udviklinger samt ene-forhandlingsprodukter.

Nu er der faldet afgørelse i fusionen mellem Imerco og Inspiration, hvad kommer det til at betyde for Imerco nu og her?

Siden opkøbet blev meldt ud i september 2016, har vi kigget grundigt både på os selv, Inspiration og fremtiden for vores marked. Vi kan se, at markedet for udstyr til køkken, bord og boligindretning samler sig om et fokus på gode priser, kvalitet, inspirerende butikker med et bredt sortiment samt selvfølgelig den personlige rådgivning.

Vi er tilfredse med, at konkurrencemyndighederne nu har truffet en afgørelse, som gør det muligt for Imerco at føre de planer ud i livet, som vi har lagt for overtagelsen af de 25 bedste Inspiration-butikker.

Nu tager vi det bedste fra Inspiration, og lægger det ind i et nyt, større og stærkere Imerco med flere og mere inspirerende butikker. 

Og hvad kommer det til at betyde i et lidt længere perspektiv?

Ved at lægge de to brands sammen, skaber vi et samlet Imerco, som med 180 butikker (snart 181) landet over og en webshop i rivende udvikling, styrker sin position som danskernes foretrukne butikskæde inden for køkken- og borddækningsudstyr. 

Det skal bl.a. ske ved at satse stærkere på boligtilbehør og et inspirerende sortiment, og her kommer Inspiration med en masse gode kompetencer og erfaringer, som vi lægger ind i det nye, samlede Imerco og de nye større Imerco Home-butikker.

Imerco Home er et nyt koncept, kan du fortælle lidt mere om det?

Vores erfaringer og kundeundersøgelser viser, at kunderne søger mod den butik, hvor der er ligeligt fokus på gode priser, kvalitet, inspirerende butikker med et bredt sortiment samt selvfølgelig den personlige rådgivning. 

Vi står stærkt under ét fælles brand. Det giver en række fordele som byttepolitik, identitet, stordriftsfordele m.m. De to butikskoncepter giver os bredden og en stærkere profil.  Hvor man I de nye større Imerco Home-butikker, foruden Imerco’s nuværende og velkendte sortiment, vil kunne finde boligtilbehør som møbler, tekstiler og lamper.

Hvad kommer vi til at se mere af i fremtidens Imerco?

Vores mission er at skabe appetit på livet for kunderne, så det vil man også se meget mere af fremover. 

Om Thomas Blixenkrone

Stilling:
Varechef Hos Imerco
 
Uddannelse:
Handelsuddannet inden for Detail 
 
Tidligere jobs:
Thomas Blixenkrone har taget rejsen fra tidligere indehaver hos Imerco, til butikschef hos Imerco, til Indkøber, til nu at have alt ansvar omkring varer hos Imerco.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023