Eva Solo er klar til det nordiske køkken

Nordic Kitchen hedder en ny køkkenserie fra Eva Solo. Looket er som støbejern – vægten er som aluminium. Og så er Eva Solo kåret til Årets leverandør hos Inspiration.

”Støbejern er oppe i tiden. Det er er et råt, rustikt og robust materiale, der passer perfekt til den enkle nordiske stil – men støbejern er tungt, og mange, specielt kvinder, vælger det fra, når man nogle gange har håndteret en flere kilo tung gryde”. Det fortæller Mia Saks fra Eva Solo. Netop derfor har Eva Solo nu taget konsekvensen, og resultatet er den nye køkkenserie Nordic Kitchen gryde- og pandeserie.

Nordic Kitchen serien består således af både gryder, pander, en kasserolle, en sauterpande og en grillpande fremstillet i aluminium men med en lækker sort overflade i støbejernslook, der matcher det nye nordiske køkken til fuldkommenhed. De rustikke egetræsskafter på panderne og kasserollen giver smuk kontrast til det sorte og er altid behagelige at holde om.

Alle dele er lette at håndtere takket være det lette aluminium, og gryde- og pandeserien kan bruges på alle varmekilder inklusiv induktion. De dele af serien, der ikke har træhåndtag, kan gå i opvaskemaskinen.

”Danskerne kan godt lide at iscenesætte deres køkken, og den nye Nordic Kitchen-serie er tænkt som et livsstilsprodukt, som har et udtryk, der netop kan være med til at gøre det. De sorte gryder med egetræsskafterne er så flotte, at de sagtens kan stå fremme og være med til at skabe en god køkkenatmosfære”.

Mere end gryder og pander
Med den nye køkkenserie er Eva Solo gået hele vejen, og man har dermed skabt et koncept, der ud over grydeserien også omfatter bl.a. knivblokke i bøgetræ og flotte skærebrætter i egetræ og læder. Derudover kan der suppleres med sorte røreskåle i tre størrelser, så det nordiske look kan gennemføres i køkkenet.

Nordisk Kitchen røreskål er både elegant, enkel og praktisk med en mat yderside og blank inderside. Den har indvendigt litermål, så man nemt kan dosere indholdet direkte i skålen. Skålen er desuden udstyret med en praktisk hældetud og et stort håndtag, der sikrer et godt greb, når der røres. Gummiringen i bunden gør, at skålen står fast på de fleste overflader, og så kan alle skålene stables.

Nordic Kitchen knivblokken er designet som en træstub og er på samme tid rå og elegant. Udskæringerne til knivklingerne går hele vejen igennem knivholderen, så brødkrummer mv. ikke kan sætte sig fast eller samle sig i bunden af knivblokken. Knivblokken kommer i sort og i hvid, har plads til otte knive og rengøres med en våd klud.

Nordic Kitchen skærebrættet er råt og rustikt. Det er skåret i eg, der giver hvert enkelt bræt et unikt udseende. Med sine rundede hjørner og sider er brættet behageligt at arbejde med, og det kan både anvendes til klargøring af kød eller grøntsager, men kan også bruges til servering af eksempelvis tapas. Skærebrættet kan hænges i læderstroppen, når det ikke er i brug.

Lanceringen
I forbindelse med lanceringen af Nordic Kitchen kører Eva Solo såvel en printkampagne som en digital kampagne, hvor bl.a. Mira Arkin fra Mira’s Madblog sammensætter opskrifter i nordisk stil, som forbrugerne kan nyde godt af.

Når det gælder styling af boligen har Eva Solo allieret sig med boligstylisten Louise Riising, der giver gode tips til indretningen. Hun fortæller på hjemmesiden og på andre store medieplatforme, hvordan man skaber personlighed i boligen - selvfølgelig med brug af Eva Solos produkter, hvordan man kan style hjemmet i hverdagen, og hvordan man kan style og iscenesætte en dessertbuffert eller en festmiddag med meget mere.

”Det handler om, at vi gerne vil være i øjenhøjde med forbrugerne i deres travle hverdag og gøre det ekstra nemt for dem. Vi arbejder således med en 360 graders pallette af konkrete, brugbare tips, god inspiration og masser af spændende produkter”, slutter Mia Saks.

Årets leverandør hos Inspiration
Eva Solo er netop kåret til Årets leverandør hos Inspiration.

I vurderingen indgik:

  • leverandørens performance på kædeplan
  • leverandørens kundefokus og innovation i markedet
  • leverandørens engagement i Inspiration
  • butikkernes indstilling af Årets leverandør

Eva Solo vandt prisen som Årets leverandør fordi:

  • med en stærk produktudvikling leverer Eva Solo hver sæson en høj grad af innovation til markedet, og med en række stærke eneforhandlinger er Eva Solo med til at gøre Inspiration mere attraktiv, når kampen om kunderne skal vindes.
  • fra en butik lyder det i nomineringen af Eva Solo; at Eva Solo altid er god til at følge tidens farver & trends, de formår at skabe i de produkter, de laver, uden at man egentlig ved, at man har brug for dem.
  • en meget flot omsætningsudvikling - hvor den i forvejen gode indtjening ikke sættes over styr.

Relateret indhold

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Flot 79NORD-nyhed fra Morsø

15.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Forårets magi og skønhed inviterer til pinsefest

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Essensen af kvalitet fra HOLM

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

08.04.2024Designbase.dk

Hamonoya er ny distributør for Patisse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023