Formland tiltrækker kæderne

En lang række af landets kæder bakker op om den 65. udgave af Formland. Det er messens brede udvalg af udstillere, nyheder og events, som tiltrækker kæderne og deres medarbejdere, lyder det.

Fra en tidligere afholdt Formland-messe. Foto: Formland..

Når Formland Autumn 2016 afholdes fra den 18. til den 21. august, bliver det med deltagelse af en lang række kæder i Danmark. Således vil Imerco, Kop & Kande, Inspiration, Bahne, Magasin, Illums Bolighus, Botex, Lysmesteren, El-Salg og Interflora være tilstede under messen i MCH Messecenter Herning. Kæderne og deres medarbejdere besøger Formland for at handle, se nyheder og lade sig inspirere.

Det er første gang, at Bahne samler hele den landsdækkende kæde på Formland. Kæden benytter messen som platform for den årlige butikschef-konference og som indkøbsevent for sine medarbejdere:

Læs også: Kærlighed og optimisme på Formland

”Formland er den mest naturlige platform at samles på. Det er her, man finder det ubetinget bredeste udvalg af udstillere og varer inden for brugskunst og designprodukter. Og det er netop det, Bahne står for. Vi glæder os til at samle medarbejderne og opleve de mange spændende udstillere, nyheder og events”, siger Jacob Bahne, ejer og direktør.

Nyheder og høj faglighed
Kop & Kande-kæden vil også deltage på efterårsmessen. Kop & Kande udstiller på egen stand, hvor kædens medarbejdere kan hente inspiration til den kommende julesæson.

Med dette in mente køber de ind blandt Formlands andre udstillere:

”Formland er samlingsstedet for hele branchen. Det er her, vi ser nyheder og bliver tanket op med inspiration, så vi bruger rigtig meget tid på at gå rundt blandt udstillerne. Vi er lidt nogle isenkram-nørder, som vægter det faglige meget højt. Og derfor er Formland det helt rigtige sted for os”, siger administrerende direktør Peter Rønn.

Tre spændende trendzoner
Ud over kæderne har også et stort antal uafhængige butikker bestilt billetter, og de kan alle glæde sig til fire dage med kærlighed, passion, nyheder, inspiration og tre spændende trendzoner: Food & Chocolate Festival, Love is in Bloom og Focus.

På Food & Chocolate Festival kan de besøgende møde chokoladeentusiaster, -ildsjæle og -nørder, som tryller og begejstrer med chokolade, mens Love is in Bloom stiller skarpt på kærlighed til planter og blomster samt til det håndlavede, til traditioner, gæster og fester.

Læs også: Formland gik over al forventning

Omdrejningspunktet på Focus er belysning. Trendzonen er opdelt i fem universer med farver, teksturer og materialer i smuk sammenhæng med lys og interiør.

Formland-messen finder sted to gange om året, og initiativet har således eksisteret i 32 år.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023