INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/mobler

Pris til unge designere

MØBLER. Designerne Hunn Wai og Francesca Lanzavecchia har vundet talentprisen Time to Design 2009 for deres rigt inspirerede interiørprodukter.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Wai og Lanzavecchia blev udvalgt ud af de mange ansøgere fra mere end 35 lande, fordi parret, der stammer fra hhv. Singapore og Italien, ”… fordi deres projekt og deres faglighed viser, at designprojektet for dem er en ekspedition, der kræver, at man kan samle nogle vigtige discipliner i den universelle faglighed, som kendetegner dygtige designere. Wai & Lanzavecchia er på en og samme tid forskere, ingeniører, håndværkere og formgivere. De har nemlig brug for at være det hele, for at ’omvejen’ til det gode designprojekt også bliver besværet værd,” som det hedder i begrundelsen fra juryen, der bestod af såvel fagfolk som repræsentanter for samarbejdspartnerne.

Visionen med deres vinderprojekt, “SPAZIALE SERIES: New expressions of skin and structure”, er, at lade inspiration fra mode, arkitektur og menneskelig adfærd smelte sammen til en ny form for bæredygtige interiørprodukter, som vil sætte spørgsmålstegn ved vores opfattelse af ritualer i forbindelse med opbevaring af ejendele.

Prisen inkluderer et tre måneders arbejdsophold på Statens Værksteder, 50.000 kr., der er doneret af Kulturministeriet, samt en 14 dages udstillingsperiode i Normann Copenhagens Flagship Store. I år vil vinderne desuden få tilbudt et karriererådgivningsforløb ved firmaet Missing Ink.

www.timetodesign.eu

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her