Send til en ven
| Kommentér
| Print
| Tilbage
Ledreborg Slot danner atter engang rammen om Ledreborg Country & Living fra 21.-24. maj.
Flere billeder »
For 13. gang giver Danmarks mest veletablerede livstilsudstilling - Ledreborg Country & Living - kvalitetsoplevelser indenfor indretning, outdoor living, wellness og brugskunst. Det sker fra den 21. – 24. maj 2009 i de smukke omgivelser i slotsparken på Ledreborg Slot. Og denne gang forenes skønhed og inspiration under temaet ’Happy Days’, som skal give os alle gode oplevelser med masser af optimisme og glæde i disse recessionstider. Og det sker ikke mindst med et festfyrværkeri af udstillere. Aktiviteterne appellerer til både store og små. Der er bl.a. børneland, rideture, naturoplevelser for børnene. Imens kan mændene for eksempel kaste sig ud i ølsmagning og whiskysmagning eller forfalde til store amerikanerbiler og som noget nyt økonomirigtige biler. Og især kvinderne vil intet problem have med at få tiden til at gå på årets smukke udstilling! Ledreborg Country & Living er den oplagte mulighed for at gå shopamok i med veninden i en verden af velvære.