INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/have

Eva Solo lancerer nyt udendørs lysdesign

HAVE & UDELIV. Den nye udendørslampe Eva Solo Hurricane skaber stemning og lys på terrassen, altanen eller i haven. Lampen til bord eller ophæng har samtidig har fået tilført en række nye detaljer.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Eva Solo Hurricane har en glashætte, der hviler på en base af rustfrit stål og silikone. Den er tiltænkt bloklys eller fyrfadslys og fås i to varianter – til bordet på terrassen og altanen og til ophæng med en medfølgende indsat stålwire i f.eks. træer eller døråbninger. Bunden har et praktisk reservoir af silikone til den stearin, der måtte flyde fra det brændende lys. Bunden er samtidig fleksibel, så stearinen ved et enkelt vrid let kan løsnes og fjernes, og reservoiret kan bagefter skylles direkte i både koldt eller varmt vand og indsættes igen. Der er et lufthul i bunden, der sikrer en tilpas mængde ilt til, at lyset brænder ensartet, hvorved sodning eller os reduceres. Samtidig sikrer ribber i bunden, at der kommer ventilation i lampen, ligesom de sikrer, at lampen står stabilt på bordet. Hurricane-lampen er skabt af designduoen Tools, der står bag alle Eva Solo produkter. Vejledende udsalgspris på Eva Solo Hurricane er 299,75 kr. for bordmodel og 349,- kr. for model til ophæng.

www.evadenmark.com / tlf. 3673 2060

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her