INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/kokken

FORMLAND efterår 2010: Nyt medlem af prisvindende Eva Solo produktfamilie

KØKKEN. Nu introduceres et nyt medlem i familien af de prisvindende Eva Solo produkter til servering af varme og kolde drikke. Eva Solo Ice Tea Maker forenkler tilberedning og servering af iste.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Eva Solo Ice Tea Maker er et nyt produkt, der baner vejen for nem tilberedning og servering af iste, som kan laves i mange varianter. Den nye iste-brygger består af tre dele: en glaskaraffel med en patenteret drypfri hældekrave med vippelåg og et specialudviklet, praktisk tefilter i rustfrit stål. Den nye brygger er skabt til at lave iste på klassisk facon: Man doserer sin ønskede blanding af te ned i det tilhørende filter og hælder kogende vand over. Når teen er færdig med at trække, fjernes filteret og det tilhørende vippelåg sættes på. Herefter sættes karaflen med den varme te ind i køleskabet til nedkøling, og man kan efter behov tilsætte ekstra smagsgivere, sødemidler samt isterninger og herefter servere drikken. Eva Solo Ice Tea Maker er designet i en klassisk mælkeflaskefacon, hvis størrelse er specielt udformet, så den passer i køleskabslågen. For at lette servering af isteen har karaflen en drypfri hældekrave samt et vippelåg, der åbner automatisk, når man hælder. Samtidig har den nye iste-brygger fået tilført en praktisk gummikrave, der sikrer, at man ikke brænder fingrene, når den varme drik skal sættes i køleskabet til afkøling. Eva Solo Ice Tea Maker fås med gul, lime eller sort krave og koster vejledende 399,- kroner

www.evadenmark.com / tlf. 3673 2073

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her