INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/drift

Fields kåret som Danmarks bedste shoppingcenter 2009

DRIFT OG LEDELSE. Shoppingcenteret Fields ved København er blevet kåret som Danmasks bedste shoppingccenter 2009 af Detail-forum, NCSC og ICP A/S. Kåringen er sket efter samtaler med kunderne i en række storcentre landet over.

Af Pia Finne

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

For 6. gang kårede Detail-forum, NCSC og ICP A/S forleden Danmarks Bedste Shoppingcenter. Og denne gang blev vinderen Fields i Købehanvn.

24 shoppingcentre fra hele landet var tilmeldt konkurrencen, og før vinderen blev fundet, blev der gennemført 100 stopinterviews i hvert af centrene af kernekunder, d.v.s. kunder der kommer i shoppingcentrene mindst en gang om måneden.

”Vi er meget tilfredse med tilslutningen. De deltagende centre er bredt funderet og med forskellige ejerstrukturer, og de centre, der mangler i konkurrencen er typisk dem, der lige nu er under ombygning eller andet”, lyder det fra Per Nyborg, direktør i ICP.

Udover interviewene er der forud for kåringen af Danmarks bedste shoppingcenter også foretaget en bedømmelse af centrenes samlede attraktion ved hjælp af ICP Shopping Index. I indexet indgår en lang række forhold såsom kædepenetration, antal butikker, attraktion over for forbrugerne, tilgængelighed, p-forhold, udsmykning og gademiljø.

Kåringen af Danmarks bedste shoppingcenter skete på baggrund af resultaterne af kundeinterviewundersøgelsen, ICP Shoppingindex samt de deltagende shoppingcentres ledelsers bedømmelse af de øvrige centre.

De 24 deltagende centre var:

Ballerup Centret

Bruuns Galleri

Bryggen

City 2

City Vest

Field’s

HerningCentret

Hørsholm Midtpunkt

Ishøj Bycenter

Kolding Storcenter

Lyngby Storcenter

Metropol

Næstved Storcenter

Randers Storcenter

RingStedet

Ro’s Torv

Rosengårdcentret

Rødovre Centrum

Slotsarkaderne

Spinderiet

Storcenter Nord

Vestsjællandscentret

Waterfront

Aalborg Storcenter

Danmarks Bedste Shoppingcenter 2009 som nævnt blev Field’s.

Danmarks hyggeligste shoppingcenter blev Rødovre Centrum.

Danmarks flotteste shoppingcenter blev ligeledes Field’s, mens shoppingcentret med Danmarks bedste service blev Metropol.

Shoppingcentret med Danmarks bedste centeraktiviteter blev Rødovre Centrum, og shoppingcentret med Danmarks bedste spisesteder blev Ro’s Torv, og shoppingcentret med Danmarks bedste p-forhold blev Rosengårdcentret

Shoppingcentrenes betydning

Samtidig har Netværket Nordic Counsil of Shopping Centers (NCSC) efter mere end 1 års analysearbejde udgivet en rapport, der beskriver shoppingcentrenes betydning for detailhandelen og samfundsøkonomien i de nordiske lande.

I Norden er der i dag mere end 700 shoppingcentre, hvoraf godt 100 findes i Danmark. I de nordiske lande er der 12 mio. m2 udlejningsareal i shoppingcentrene svarende til 0,5 m2 shoppingcenter pr. person. Og det

er gået stærkt i de seneste år: siden år 2000 er shoppingcentrenes areal vokset med ca. 30 % i Norden – og der kommer fortsat helt nye centre og udvidelser af eksisterende centre til. Således er yderligere 2 mio. m2 i pipeline. Væksten sker især i tilknytning til byerne, hvor boliger, arbejdspladser og undervisning planlægges i samspil med detailhandelen. Et eksempel herpå er Fields i Ørestaden. Også nyere centre som Bruuns Galleri i Århus og Metropol i Hjørring er etableret lige midt i det pulserende byliv.

Næsten 25 pct. af den totale omsætning i detailhandelen sker i dag i shoppingcentre, ligesom det er i centrene den væsentlige vækst sker.

Shoppingcentrenes rolle har ændret sig siden de første centre i 50’erne.

I dag arbejder udviklerne og ejerne nøje med at tilpasse butiksmiks, atmosfære og aktiviteter til målgruppen.

I dag er ikke alene butikker, men også servicefunktioner og leisureaktiviteter som biografer og fitness vigtige ingredienser i et velfungerende shoppingcenter.

En grøn profil er igennem de senere år blevet væsentligt for shoppingcentrene. Man søger at minimere miljøbelastninger, bl.a. når man udformer opvarmning og køling, men også ved planlægningen af transportveje og tilknytningen af offentlig transport.

Top 5: Danmarks bedste shoppingcenter

1 Field´s

2 Rosengårdcentret

3 Rødovre Centrum

4 Kolding Storcenter

5 Ro’s Torv

Top 5: Danmarks hyggeligste

shoppingcenter

1 Rødovre Centrum

2 Ro’s Torv/Slotsarkaderne

4 Metropol

5 Kolding Storcenter

Top 5: Danmarks flotteste

shoppingcenter

1 Field’s

2 Rødovre Centrum

3 Ro’s Torv

4 Bruuns Galleri/ Rosengårdcentret

Top 5: Shoppingcentret med Danmarks bedste service

1 Metropol

2 Randers Storcenter

3 Rødovre Centrum

4 Bryggen

5 HerningCentret

Top 5: Shoppingcentret med

Danmarks bedste centeraktiviteter

1 Rødovre Centrum

2 Field’s

3 City 2

4 Kolding Storcenter

5 Bruuns Galleri

Top 5: Shoppingcentret med Danmarks bedste spisesteder

1 Ro’s Torv

2 Rosengårdcentret

3 Field’s

4 Rødovre Centrum

5 Kolding Storcenter

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her