Randi vandt
DRIFT OG LEDELSE. En Bosch opvaskemaskine fyldt med service, bestik og glas fra erik bagger samt Neophos produkter til at klare opvasken i lang tid frem – i alt til en samlet værdi af ca. 15.000 kr. var, hvad Randi Sohl fra Imerco i Haderslev forleden modtog som vinder af konkurrencen i Designbase.
Af Pia Finne
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Randi Sohl fra Imerco i Haderslev var ikke til at skyde igennem, da hun fik at vide, at hun havde vundet designbase-konkurrencen om Bosch opvaskemaskine fyldt med service, bestik og glas fra erik bagger samt Neophos produkter til at klare opvasken i lang tid frem – i alt til en samlet værdi af ca. 15.000 kr. i forbindelse med lanceringen af Neophos Quantum.
Sådan lød tilbuddet i Designbase nr. 7 i forbindelse med lanceringen af Neophos’ nye Quantum tabs.
Det tilbud var der et væld af læsere, der tog imod, og blandt de mange, mange sms’er, vi modtog, trak vi lod om en Bosch opvaskemaskine til en værdi af 7.000 kr. fyldt med service, bestik og glas fra erik bagger, ligeledes til en værdi af yderligere 7.000 kr. samt Neophos produkter til at klare opvasken i lang tid frem – i alt til en samlet værdi af ca. 15.000 kr.
Vinderen blev: Randi Sohl fra Imerco i Haderslev, der svarede rigtigt på spørgsmålet:
Hvem designede erik baggers vinglas, designet til Operaens restauranter.
• Erik Bagger
• Arne Jacobsen
Det rigtige svar var: Erik Bagger.
Forsinket fødselsdagsgave
Vinderen af konkurrencen, Randi Sohl er 23 år. Faktisk fik hun opringningen om, at hun var den heldige vinder af konkurrencen blot dagen efter sin fødselsdag, så en lidt forsinket fødselsdagsgave kan man vist godt kalde den flotte gevinst.
Randi Sohl har arbejdet i Imerco de seneste to år efter at være udlært i en taskeforretning, og hun finder isenkrambranchen et spændende og interessant sted at være.
”Der er hele tiden masser af udfordringer, spændende produkter, man skal sørge for at lære at kende, og ikke mindst en meget bred kundegruppe; fra de helt unge, der skal have en lysestage og et lys til værelset eller en anden lille ting, til fru Jensen, der skal have nye gryder. Spændvidden er stor, og det betyder, at man som butiksassistent skal vide meget og have fingeren på pulsen inden for mange forskellige områder”, fortæller Randi.
I 2008 købte Randi hus med sin kæreste, så såvel opvaskemaskine som service og Neophos tabs falder på et tørt sted.
”Jeg er meget glad for at have vundet”, lyder det smilende fra Randi, og hun modtog såvel opvaskemaskine som service og Neophos tabs i god tid inden jul.
