INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/drift

Formland skal revitaliseres

DRIFT OG LEDELSE. Vi lever og overlever på kvalitet! Sådan lyder det fra Lars Jespersen, der netop er udnævnt til direktør for bl.a. Formland. Og allerede fra august vil der ske en række ændringer. ”Formland er et levende univers, og det handler om at skabe et øget ”wow” for de besøgende”.

Af Pia Finne

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Vi lever og overlever på kvalitet! Sådan lyder det fra Lars Jespersen, der netop er udnævnt til direktør for bl.a. Formland. Og allerede fra august vil der ske en række ændringer. ”Formland er et levende univers, og det handler om at skabe et øget ”wow” for de besøgende”.

Fokus på fornyelse. Sådan lyder det nye kodeord hos MCH – Messecenter Herning, der bl.a. står bag Formland. Og 1. februar tog man det første skridt med en ny organisationsstruktur.

Georg Sørensen er adm. direktør, mens Lars Jespersen er nyudnævnt direktør for strategiske arrangementer, bl.a. Formland, og Claus Donslund er ny direktør for events, kultur og fester.

”På den måde skaber vi en organisation, der kommer tættere på kunden”, lyder det fra Lars Jespersen, der fastslår, at Formland klart er en strategisk messe og en messe, der skal satses på og investeres i for MCH i fremtiden. Netop derfor han man også ansat yderligere en sælger på Formland, Dorthe Keseler.

Det betyder øget fokus på fornyelse, og processen er allerede startet op.

”Vi har en klar ambition om, at Formland skal leve godt i fremtiden, og ikke mindst at messen skal komme styrket ud af krisen”, fastslår Lars Jespersen, og således er det hans holdning, at timingen er perfekt, når det gælder forandring.

”Kunderne efterspørger fornyelse!”

Lars Jespersen taler om tre indsatsområder, når det gælder Formland i fremtiden: Indhold, markedsføring og kommunikation og et nyt set-up til at styrke messen.

”Vi er netop gået ind i et nyt årti, og vi er begyndte på et fornuftigt niveau. Men der skal arbejdes for at fastholde ug udvikle Formland. Derfor satser vi i fremtiden ikke bare på handel og inspiration men også på den læringsmæssige del af et messebesøg”, fortæller Lars Jespersen, der med sine medarbejdere igennem 2009 har rejst rundt til messer rundt omkring netop for at hente god inspiration.

”Vi har lavet en strategiplan frem mod 2015, og heri indgår det klart, at vi skal styrke og understrege, at Formland er mødestedet for branchen”.

Omkring den nye organisationsstruktur lyder det fra MCHs adm. direktør Georg Sørensen:

”Formland er vigtig for MCH og vores nye organisationsstruktur betyder, at vi opruster vores fokus på Formland. Vi styrker teamet og i og med at Lars Jespersen er udnævnt til direktør, får han nu bedre tid til at udvikle og forstærke Formland”.

Han understreger, at man i fremtiden i tæt samarbejde med brancheforeningerne, de besøgende og udstillerne vil styrke Formland.

”Isenkrambranchen har de seneste år været under kraftig forandring, og jeg er både glad og stolt over, at opbakningen til Formland har været så stor, at vi har formået at vise, at vi er ”kittet”, der får branchen til at holde sammen. Det samme er også tilfældet for boligtekstilbranchen, som de seneste 10 år har været gennem en gennemgribende forandring, så den i dag fremstår som et mere fragmenteret marked med mange ”hybrid”/livsstil-leverandører”, lyder det fra Georg Sørensen, og han lover, at der vil blive sat fokus på fornyelse.

”Vi vil skabe fornyelse i takt med, at fornyelsen sker hos aktørerne i branchen – såvel butikkerne som leverandørerne. Vores analyser viser, at der er behov for udvikling og fornyelse for at tiltrække butikker og leverandører fra ind- og udland, og således sonderer vi mulighederne indenfor områder som belysning, møbler og blomsterbranchen. Allerede til august 2010 vil vi komme med et markant tiltag inden for blomsterbranchen og New Note tiltrækker også til august endnu flere møbelleverandører.

Spørger man Georg Sørensen, hvordan han ser Formland i fremtiden, lyder svaret:

”Vi har et stort potentiale, hvis vi formår at forvalte det godt. Det personlige møde går aldrig af mode. Formland er stedet med mest handel, inspiration og læring.

Vi har en offensiv, positiv tilgang til markedsmulighederne - men vi udvikler altid i samarbejde med branchens, leverandørernes og butikkernes behov.

Formland vil udvikle værdien af det fysiske mødessted - men vi satser også meget at udvikle det virtuelle mødested - på nettet”.

Syv segmenter

Formlands særkende er, at det er den messe, der satser kraftigst på skandinavisk design. Og det fastholdes også i årene frem.

”Vi vil ikke absolut være størst, men vi vil være den mest spændende og inspirationsrige messe inden for vores område”.

Netop for at lette den besøgendes tilgang til messen, er de hidtidige 11 segmenter fra august skåret ned til syv segmenter: Brugskunst og interiør, Binderi og Dekoration, Isenkram, Design og trend, Kids, Delikatesser og drikkevarer samt Accessories og naturligvis et Formland Trendområde.

”Færre segmenter gør messen mere overskuelig”, mener Lars Jespersen, der fortæller, at de 11 segmenter er opstået over tid med udgangspunkt i markedets behov. Men nu er der brug for, at konceptet strammes op. For de besøgendes skyld, men også for udstillernes skyld!

Således vil messen fra august være delt på i fire store søjler med brugskunst og interiør som den absolut største, og et område, vor man forventer øget vækst.

Binderi og dekoration er et område, der i fremtiden vil få langt større fokus, end det har i dag.

”Der er vækstpotentiale inden for det segment. Således vil vi etablere et trendområde specielt målrettet binderi og dekoration, ligesom vi gør en indsats for flere udstillere såvel som besøgende”.

Isenkram er det tredje store område og design og trend det fjerde ben, der gør at Formlandtaburetten står sikkert i fremtiden.

Det gør naturligvis, at mange udstillere får nye pladser, og på spørgsmålet om, hvordan det er blevet modtaget, svarer Lars Jespersen, at han indtil videre har fået en god konstruktiv feedback for den generelle omstrukturering af messen.

”Selvfølgelig er der en individuel bekymring for, om kunderne kan finde frem til standen, når den er flyttet til en ny placering. Men det, mener jeg ikke, bliver et problem”, fastslår han og understreger, at siden han blev projektchef for Formland for seks år siden, er hal M og New Note kommet til og Labyrintgangen er nedlagt, og det har de besøgende sagtens kunnet håndtere.

I løbet af efteråret og under messen i februar indsamlede Formland-teamet ønsker og behov fra udstillerne, og netop nu er man i fuld gang med at lave nye halplaner og få puslespillet til at gå op.

Trendområderne

Det vil være et nyt trendområde i forbindelse med binderi og dekoration, men der vil naturligvis også være et trendområde i forbindelse med brugskunst, interiør og isenkram.

”Vi skaber så at sige to fyrtårne på messen; trend- og ikke mindst aktivitetsområder, hvor der ud over tendenserne vil være mulighed for at få forskellige eventorienterede oplevelser.

Og her kommer læringen ind i billedet!

”Vi satser på at få nogle spændende foredragsholdere til messen, der for alvor kan give de besøgende ”value for money””.

Samtidig er netop foredragene sammenholdt med den megen inspiration, der kan hentes, et perfekt incitament til at tage medarbejderne med på messe.

”Essensen er, at der skal flere varer ud ad butikkerne. Det er der, værdien i branchen skabes. Og medarbejderne er klart en et vigtigt parameter i den forbindelse”.

Øget markedsføring

Øget markedsføring og PR er ligeledes en del af den nye strategi omkring Formland.

’”Vi vil øge markedsførings- og PR-trykket i såvel Danmark som i udlandet”.

Netop derfor har man netop lanceret et nyt website.

”Det elektroniske, virtuelle Formland er klart en del af fremtiden, som vi vil satse kraftigt på i samspil med mere traditionelle markedsføringsformer”, fortæller Lars Jespersen, og han er ikke i tvivl om, at netop det virtuelle Formland er en rigtig god kommunikationsplatform i forhold til de udenlandske besøgende og udstillere.

I forbindelse med kommunikationen af det nye Formland, holdes også en række Kick off-møder for udstillerne i april og maj måneder, hvor man netop vil fortælle meget mere om den nye fremtidens struktur samt give deltagerne nogle værktøjer til, hvordan de bl.a. kan kommunikere deres nye stand ud til deres kunder.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her