Hurra for gavekulturen
DRIFT OG LEDELSE. Forbrugertrends og gavekultur anno 2010 var overskriften da Faga arrangerede en trend-dag hos Pej Gruppen. Og der var masser af inspiration at hente……
Af Pia Finne
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
”Det er fint at være koncentreret om det, man laver. Men det er endnu vigtigere at komme ud af hullerne, og tage en tur op i helikopteren, så man får et godt overblik over markedssituationen såvel som over forbrugerne”. Det pointerede Jacob Søndergaard, da Pej Gruppen stod for Inspirationsdagen hos Faga.Overskriften lød: Forbrugertrends 2010.
Forstå Kunderne
”Forbrugerne vil overraskes, men samtidig er vi vanemennesker, og overraskelser er kun velkomne, når det passer kunden”, lød det fra Jacob Søndergaard.
”Vi vil have personlig service, men irriteres over sælgeren, der render efter os i butikken”. Derfor handler det om at finde balancen, og så er det vigtigt, at der hele tiden kommer nyt på hylderne. Flere leveringer og færre varer ad gangen er fremtiden.
Og Jacob Søndergaards klare fornemmelse er, at forbrugssituationen nu er ved at vende – ikke mindst tror han på, at mange forbrugere lægger vægt på juletraditionerne, og dem skal krisen ikke pille ved.
”Mentalt er forbrugerne på vej videre. I 2010 vasker vi tavlen ren, vi tænker nye strategiske tanker, og bare det, at FAGAs medlemmer møder så talstærkt op til netop et seminar om fremtiden, er et godt eksempel på, at vi er ved at bevæge os videre. Det er lige nu vi skal tænke fremad, vi skal videre, tænke nye tanker og generere noget nyt”, lyder det fra Jacob Søndergaard, der dog ikke mener, at 2010 bliver et jubelår, men han forudser, at forbrugerne i 2011 vil tænke meget mere positivt.
• Vi vil overraskes, men alt skal være som det plejer.
• Vi vil have kvalitet, men vi vil også spare penge.
• Vi vil have det her og nu, men det skal være unikt.
• Vi vil have personlig service, men vi vil også være i fred.
• Vi vil have nuanceret information, men vi gider ikke sætte os ind i noget
• Vi vil have uindskrænkede valgmuligheder, men det skal være enkelt at vælge.
Forbrugertilliden øges
Siden oktober 2008 har forbrugertilliden været stigende, og dermed er tingene så småt ved at vende.
”Der er meget psykologi i krisen. Vi bilder os ind, at verden er ved at gå til grunde. Men faktisk har hverdagsdanskeren aldrig haft flere penge til forbrug end nu.
Tingene kan derfor vende hurtigt, når vi begynder at tænke positive tanker igen, og så skal der være nye varer på hylderne. Pengene er der, men vi tør ikke bruge dem.
Dog mener Jacob Søndergaard, det er kortvarige/hurtige forbrugsgoder; mode, mad, interiør, underholdning etc., der kommer ud af krisen først.
Langvarige forbrugsgoder; biler, huse etc. vil dog rulle langsommere.
Forbruget/iscenesættelsen lægges om, vi ”flasher” ikke vores værdier, vi bliver hjemme og hygger os med familien. Ting til hjemmet, fællesskab, solidaritet og tryghed er populært.
Nethandel har oplevet stor succes under lavkonjunkturen, og den kommer til at rykke endnu stærkere, så det skal man som producent sætte sig kraftigt ind og kridte skoene, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Sidst men ikke mindst skal producenterne i det hele taget være gode til at friste og opfordre til forbrug, hvis forbrugerne skal have pengene op ad lommen.
Hurra for midtermarkedet
Jacob Søndergaard mener, vi vil se midtermarkedet genkomst. Det bliver atter interessant at lægge sig i midtermarkedet; Det gælder god kvalitet til fornuftige priser.
Substans er en vigtig brandværdi, som de fleste kan arbejde med. Forbrugerne kan godt lide virksomheder, som signalerer moral og etik, hvis bare de får noget for pengene – og frem for alt skal der være rent mel i posen. Historien skal holde vand hele vejen igennem - ellers lad være.
Og så er det moderne at være romantiker/nostalgiker. Det handler om nærhed, fællesskab, familie og rødder; de ægte værdier!
Nybrud
Nye generationer skal der tages højde for, når man arbejder i gavemarkedet. De unge bliver ”bøvlede” forbrugere, der er opflasket med, at de skal være kritiske. Teenagere og de unge frie er en interessant gruppe, men de ældre er også et interessant segment, og forstår man at afkode overgangene mellem de forskellige livsfaser, er der rigtig mange forbrugskroner at hente her.
Trend og forbrugsudvikling
• 2008: signalværdi, show off – vise hvad man er værd.
• 2009 – vi snakker klima og krise. men er stadig introverte.
• 2010 – æstetik, tingene må gerne være pæne. Vi vil gerne bruge penge på fornøjelse og oplevelser. Så v ær blandt de første, vær dygtig til at friste forbrugerne.
Gavekultur, forbrug og aldersegmentering
Alder er utroligt vigtigt. Ikke selve antallet af år, men livsstilsfaserne. Det kom Pej Gruppen også ind på i løbet af seminaret for Faga’s medlemmer.
Der er skabt en ny alderssegmentering, der rummer hele 17 forskellige livsfaser, som man kan arbejde med, når man skal finde frem til målgruppen for sit produkt, fortalte Pej Gruppens foredragsholdere Faga’s medlemmer.
I klassiske segmenteringsmodeller arbejder man med alder – men det er et vandet begreb.
Nogen kan være ældgamle som 65 årige, mens andre er friske og i fuldt vi gør i en alder af 85. Derfor er aldersinddeling ikke retvisende nok. I stedet arbejder pej gruppen med livsfaser – og der findes som nævnt 17 af slagsen.
Før-fødsels fasen er den fase, hvor der bliver brugt aller flest penge. Men langt størstedelen af den traditionelle markedsføring henvender sig til segmentet 35-40 år. Og faktisk hænger det ikke sammen, for netop den gruppe er dem, der er allermest trykket på økonomien.
Motivationsfaktorer i forskellige livsfaser:
Før-fødsel: Forventning og forestilling er den vigtigste motivationsfaktor
Baby: Praktiske løsninger. Designer udstyr fra de dyreste designere – louis Vuiton laver bl.a. sølvskeer til skyhøje priser.
Tumling: Samspilllet mellem de forskellige faser gør sig gældende her – vi taler om dine børn mine børn og vores børn. Ikke nok tid giver dårlig samvittighed, og det råder man bod på gennem forbrug. De ”nødvendige produkter” er affødt af højkonjunkturen, hvor vi havde så mange penge, at vi ikke vidste, hvad man skulle bruge dem på – og hvad gør man så? Jo, så smutter man da lige ud og køber en nummerplade til barnevognen, knæbeskyttere til kravlende børn etc, for det kan man da slet ikke undvære!!!
Børnehavealder: Her starter dillerne – har Peter i dagplejen Pokemon, skal jeg da også have det. Der findes faktisk eventbureauer, som ikke laver andet end at arrangere børnefødselsdage – hvorfor skal det være så komplekst? Mobil med forudindtastede numre, som kan bruges af 4-årige!. Mobiler med gps, så forældre kan tracke børnene på computeren.
Tidlig skolealder: Trolley, penalhus etc. I samme tema; udskiftes hvert år. Første skoledag er blevet en event hvor forældre er med hele dagen. Der er introduceret bedsteforældredage i skolen.
Tweens: Dem mellem tidlig skolealder og teenageårene (10-13 år). Piger leger IKKE mere (leg er for små børn). Man taler om Alderskompression – man får presset idealerne ned over sig.
Teens: Det handler om overflade, at se godt ud – facadefokus. Konfirmation (eller rettere bryllups wanna-bee) er blevet en forbrugsfest – kareter, limousiner, mange gæster, store skrud af kjoler. Forbrug er overflade, hygge, sjov – der ligger ikke en eneste sofistikeret tanke bag i dette segment.
Identitet: Netdating er et nyt socialt fænomen, der har negative følger for den traditionlle café-kultur. Backpacking er yt, man taler i stedet om Flash-packere – de vil have luksus (hotel, internet, pool).
Etablering: Vi flytter sammen - hans ting ryger ud og hendes rykker ind. Eventbureauer der arrangerer polterabender, det skal være så avanceret, vildt og udfarende, at man ikke selv kan overskue det.
Familie med små børn: Vi flytter tilbage til parcelhus-kvarterene (EDC-reklame). Her hitter Øko. fødevarerne, da forældre vil deres børn det bedste – Øko hitter 2. gang som ny senior, så vil man gerne fokusere på sundhed.
Familie med skolebørn: Reality show: hjælp jeg har en teenager! Nu har moderen mere tid til sig selv – dyrker wellness og får nyt tøj, men manden halter stadig bagefter.
Familie med teens: Forældre bruger stadig flere penge på sig selv. Skift fra Ikea til Idemøbler til designerbutikker. Og man får måske nyt køkken.
Selvrealisering: Man er sig selv igen. Da børnene er flyttet hjemmefra, er der igen penge til sig selv. Nyt køkken og bad. Far for mere luft (sit eget værksted/hobbyrum).
Ny Senior: Det er nu det skal leves det gode liv. Masser af tid, penge. Fysisk velbefindende. Stigende forbrug af rejser som bestilles i god tid. Sms-kursus for bedstemor.
Rutinesenior: Godt ved muffen, godt liv, men vil ikke hele jorden rundt – kan lide rejser med tryghed. Vedligeholdelsesforbrug. Senior-mobil tilpasset svagtseende og krumme fingre.
Hjemmegående senior: Kommer ingen vegne. Man bruger penge på familien og ikke sig selv. Ønsker sig aldrig noget.
De afhængige: Det er nærmest spild af tid og markedsføringskroner, at henvende sig til dette segment.
Gaver og livsstilsfaser
I de første livsstilsfaser er der masser af gaver til de små nye babyer, og før-fødselsfasen er også et stort gavesegment. Her handler det om forventninger, om nedtællingslys, bøger med videre.
I skolealderen, Tweens og Teens satses der meget på elektronik, computerspil og gaver som tøj, sko og accessories. Men også ting til værelset kan falde i den kategori
I etableringsfasen gælder det gaver til bryllup, til den nye bolig udstyr med videre.
Når familierne får børn er det ofte den vej gaveretningen går. Enten handler det om ting til børnene, og er det gaver målrettet de voksne er husholdningsmaskiner med videre et godt gavesegment.
Når selvrealiseringsperioden kommer, gælder det gaver i form af oplevelser og skønhed. Men her kan gaverne også sagtens bestå af ting til modernisering af hjemmet: nye møbler, nyt køkkengrej, nye designelementer til boligen.
Når segmentet hedder senior, gælder det først gaver til børn og børnebørn bl.a. livsstils- og skønhedsprodukter samt rejsegaver og hobbyartikler. Senere i senoiralderen står der stadig gaver til børn og børnebørn på programmet, men i højere grad bøger og pengegaver.
Det betyder, at man som leverandør til gavemarkedet i højere grad kan målrette sine produkter og dermed måske ramme endnu mere plet, når varerne kommer ud i butikkerne.
