Dato:
www.designbase.dk/drift

Made in Denmark

DRIFT OG LEDELSE. Brugskunst masseproduceret i Østen hører mere til reglen end til undtagelsen. Alligevel er ikke alle hoppet på dén vogn. Mød her tre danske virksomheder, som helt eller delvist har fastholdt produktionen i Danmark, og hør hvorfor de har valgt at trodse de højere priser.

Af Kirsten Hansen

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Morfo er en ung designvirksomhed, som producerer livsstilsprodukter med kant i fortrinsvis stål og aluminium. Produkterne er designet med et glimt i øjet, og må således også gerne få beskueren til at trække lidt på smilebåndet – men de farverige knager, den skæve vinreol og lysestagen med de enkle linier er mere end bare sjov og ballade. Det er designprodukter, som bæres igennem af et godt håndværk. Dansk vel at mærke.

Fælles for Morfos produktsortiment er nemlig, at alt er produceret i Danmark. Og det er der mange grunde til. Både den kulturelle, den sproglige og den geografiske vej er kortere, siger designer Trine Mervig, men den vigtigste grund er dog, at det er muligt for hende at holde produktet i hånden hele vejen fra skitse til færdig vare.

- Alle funktioner lige fra konstruktion til gravør ligger lige i området, og det gør, at vi kan udvikle lynhurtigt. Vi sidder overfor producenten, når vi starter et nyt produkt op; der er ingen sproglige barrierer, kommunikationsvejen er kort, og eventuelle justeringer undervejs klares let, fordi vi kan stå med det fysiske produkt i hånden, forklarer Trine Mervig.

Dermed er det også nemt for Morfo at styre kvaliteten, som er en vigtig del af produkternes udtryk.

- For eksempel har vores lysestage nogle meget smukke samlinger. De er med til at give produkterne en identitet, som de ikke ville have haft, hvis de var lavet i Kina. Morfos produkter er hverken masseproduktion eller unika, men det kan ses, at de har været gennem hænder.

Fleksibiliteten i den danske produktion gør også, at produkter normalt kan genleveres indenfor en uges tid. Det er en klar fordel både for Morfo og for deres forhandlere. Dermed behøver man ikke binde mange penge i store lagre.

- Selvfølgelig ville det være billigere at producere i Østen, men for en virksomhed af vores størrelse kan det ikke opveje de andre udfordringer, vi så ville stå overfor. Og så længe prisniveauet i Danmark ikke er urimeligt, er det fint med os. Vi har et ærligt produkt, som koster, hvad det koster, siger hun og mener også, at både danskere og udlændinge er villige til at betale for et dansk produkt, så længe prisen ikke er ublu.

Trine Mervig har erfaring med Østen-produktion fra tidligere jobs og ved, at kineserne kan lave rigtigt fine produkter. Alligevel foretrækker hun den hjemlige boldgade:

- Selvom vi instruerer så godt, vi kan, så har de andre normer end os. God kvalitet for en dansker er ikke nødvendigvis god kvalitet for en kineser.

Designeren har også erfaret, at et produkt kan ændre sig undervejs, selvom det har været produceret mange gange før, så lave priser til trods foretrækker hun stadig Danmark og dansk kvalitet.

Hun går også ind for, at bevare så mange arbejdspladser i landet som muligt, og samtidig har man jo styr på faciliteterne, som hun siger. Her kan man nemlig se med egne øjne, at udsugningen fungerer, at der ikke er børnearbejde på fabrikkerne og at arbejdsmiljøet i det hele taget er i orden

- Jeg ser det som en slags fair-trade i eget land, slutter hun med et smil.

Bo Steffensen, Hoptimisterne

I 2009 sendte Bo og Lotte Steffensen Hoptimisterne tilbage på det danske marked efter 35 års fravær. De små glade figurer blev oprindeligt designet og produceret af familien Ehrenreich i det lille lokalsamfund ved Stilling i Midtjylland. Dengang var de for alvor et symbol på dansk design og dansk produktion både herhjemme og på de mange eksportmarkeder. Og sådan skal det blive ved med at være, har ægteparret Steffensen bestemt.

- Hoptimisterne er et kvalitetsprodukt, og dengang købte mange turister én med hjem som souvenir, når de besøgte Danmark. Men i det hele taget er dansk design jo populært, så det er stadig et vigtigt salgsargument både herhjemme og i udlandet, siger Bo Steffensen.

Selvfølgelig har parret kort overvejet tanken om at lægge produktionen ud, hvor den var billigst. Men det blev kun til en flygtig tanke. Hoptimisterne hørte hjemme i Danmark, og her skal de blive. Faktisk har fjedrene i de små urolige figurer fundet hjem til den fabrik, der også producerede dem dengang for længe siden.

- At masseproducere et så dansk produkt i Kina, ville nærmest være at slå plat på datidens succes. Og det var jo ikke det, vi ville. Vores intention var, at relancere et godt og originalt designprodukt. Det er simpelthen et spørgsmål om troværdighed.

Og det er da også blevet taget godt imod. Højt profilerede forretninger som Illums Bolighus, ARoS, Kunstindustrimuseet og Louisiana har inviteret de urolige, men glade Hoptimister indenfor, og det mener Bo Steffensen ikke ville have været tilfældet, hvis de havde været et ”Made in China-produkt” – og det selvom kineserne sagtens kan lave flotte produkter.

Der er dog også mange andre fordele for et nystartet firma som Hoptimisterne:

- Produktionen er hurtig og fleksibel. I princippet kan vi bestemme os for en ny farve i dag og have den ude i butikkerne om en måned. Havde vi snakket Østen, havde vi nærmere været oppe på fire. For slet ikke at nævne det faktum, at de har så høje minimum, at risikoen for at brænde inde med en modefarve er alt for høj. Jeg tror på, at det, der er givet ekstra ud i indkøbspris, nemt er sparet i nedskrivninger.

Og det er ikke bare produktionen, der er langvarig, når man handler med den anden side af jordkloden. Også pengene kan let være bundet i minimum et halvt år, og det er bankerne bare ikke til lige i øjeblikket, understreger Hoptimisternes adoptivfar.

Bo Steffensen har en klokkeklar holdning til, at produktionen bliver i landet også fremover. Det eneste, der kan få ham til at vakle en smule, er forestillingen om, at USA – ligesom i gamle dage – kunne gå hen og blive et stort eksportmarked. Her skal der nemlig foræres 35% told til den amerikanske statskasse oveni hatten.

- Vi er selvfølgelig nødt til at overveje det, hvis vi kommer til at udkonkurrere os selv. Men nej – vi vil helst ikke. Så må amerikanerne nok bare leve med, at de stadig får Value for Money, smiler han.

Mads Ryder, Royal Copenhagen

Royal Copenhagen har mere end 200 års erfaring med at producere på dansk grund. Den første fabrik, Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik, blev grundlagt i 1775 – i dag ligger en ny fabrik dør om dør med hovedkontoret i Glostrup. Det er dog ikke al produktion, der foregår her. En del er nemlig flyttet til Thailand, dog stadig på egne fabrikker. Men spidsprodukterne forbliver i det danske, tæt på moders liv.

- Vores fabrik i Glostrup fungerer - naturligvis - stadig som Royal Copenhagens hovedsæde, der blandt andet huser virksomhedens kompetencecenter med produktudvikling, design og modelværksted samt salg, marketing og supply chain. Her fremstiller vi fortsat en lang række af de mest komplicerede produkter såsom national-klenodiet Flora Danica, som er verdens mest eksklusive stel samt store dele af det Musselmalede stel, som har været i produktion i flere end 233 år. Det samme gælder jule- og årsplatterne samt de klassiske figurer og vores unika-kunst.

Han er ikke i tvivl om, at Royal Copenhagen altid vil have produktion i Danmark, fordi der er produkter så unikke, at de kræver det.

- Vi udvikler og designer alle vores produkter i vores hovedsæde i Glostrup. De mange produkter, som vi stadig producerer på vores danske fabrik kræver en nøje opfølgning og en vedvarende dialog mellem design og produktion. Alle vores modeller skabes i hånden, og det kræver en enorm håndværksmæssig forankring og ekspertise, som er skabt gennem de 233 år Royal Copenhagen har eksisteret. Den ekspertise er en essentiel del af vores virksomheds DNA, og den har vi naturligvis ikke i sinde at flytte.

Mads Ryder understreger, at selvom de udenlandske fabrikker kræver langt nøjere instruktioner, så gør de det til gengæld godt, når først tingene kører. Og særligt er de gearede til repetitioner af produkter, som allerede er kørt ind. At omkostningerne i Thailand er billigere end i Danmark er indlysende, siger han, men omvendt er produktionen ikke ringere. Thailænderne er lige så gode til at male som danskerne. Men der er stadig mere masseproduktion over det, end der er i Glostrup – med dertil hørende længere produktions- og omstillingstider. Produktionen her i landet foregår meget hurtigere og præcis, så i de tilfælde hvor det er timingen, der er i spil, benytter man sig også af de hjemlige produktionshaller.

Royal Copenhagen hører ikke til dem, der græder over, at dele af produktionen har måttet henvises til udlandet – så længe virksomheden og dens produkter bevarer sit oprindelige DNA:

- Selvfølgelig er det da hårdt at lægge sin produktion ud – ikke mindst for medarbejderne. Men vores styrke er jo netop vores stærke DNA, som vi bevarer ved at bibeholde al produktudvikling og design i Glostrup. Og fakta er jo desværre, at de virksomheder, der ikke i tide får lagt deres produktion ud, også er dem, der lukker ned, og det er jo langt værre end alternativet.

Vi behøver ikke være så bange for at miste arbejdspladser, mener han, for danskerne har generelt fat i den lange ende, fordi vi er veluddannede og ligger højt i kompetencepyramiden. Derfor skal vi hellere se det som en opgradering af arbejdspladser frem for som et tab. For Royal Copenhagens vedkommende, vil der komme yderligere fokus på design og produktudvikling samt på de processer, der sker i laboratorierne fremover.

Han tror heller ikke, at hverken de danske eller udenlandske forbrugere vil vende ryggen til produkterne, fordi de ikke alle bliver produceret i Danmark længere.

- Jeg tror, at mærket borger for kvaliteten i sig selv. For forbrugeren betyder navnet Royal Copenhagen, at de køber et stykke stærkt design- og kulturhistorie – og det gør de fortsat. DNA’en, kvaliteten og designet går vi aldrig på kompromis ved, og det ved vore forbrugere.