INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/drift

Leder: Optimer og fokuser – det er kodeordene

DRIFT OG LEDELSE. Optimering og fokusering er tidens kodeord. Og selv om den danske detailhandel og ikke mindst design- og isenkrambranchen har lidt, så giver krisen også masser af muligheder.

Af Pia Finne

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Optimering og fokusering er tidens kodeord. Og selv om den danske detailhandel og ikke mindst design- og isenkrambranchen har lidt, så giver krisen også masser af muligheder.

Forbrugerne er blevet mere prisbevidste, og tiden er nok ikke til de meget dyre varer, og de store designmæssige udfordringer, men dog ses der tegn på positivitet i markedet. Kreditmarkederne er på vej tilbage på ret kurs, huspriserne stabiliserer sig, og situationen er begyndt at ligne ”business as usual”, lyder det bl.a. fra Jens Birkeholm, Dansk Detail i en artikel i Designbase. Han forventer dog, at den vækst, vi kommer til at se i 2010, bliver jobløs. Han mener ikke, der vil ske nyansættelser før på den anden side af sommerferien.

Men vi skal have forbrugerne til at bruge penge. Derfor skal der varer på hylderne og oplevelser i butikkerne! Forbrugerne skal med andre ord have et mentalt skub i den rigtige retning.

At krisen har betydet, at butikkerne har rationaliseret og fokuseret deres sortimenter er der ingen tvivl om, og at store lagre kommer vi nok ikke til at se de næste mange år. Men når butikkerne løbende får nye varer, bliver de mere interessante for forbrugerne, og så er den gode cirkel atter sluttet.

Der ses således en klar tendens til, at kæderne såvel som de enkeltstående butikker i endnu højere grad end tidligere satser på de mærker, man ved, kunderne ønsker, og ved at have færre brands, undgår man også det Jens Birkeholm kalder for ”valgmulighedslammelse”; er der for mange valg at træffe, orker man slet ikke træffe nogen!”

Så ved at rationalisere og fokusere bliver det også lettere for forbrugeren at træffe valget om at handle.

Netop overraskelsen var også et af nøgleordene ved et arrangement, Pej gruppen stod bag for Fagas medlemmer.

Det handler om at finde balancen, og så er det vigtigt, at der hele tiden kommer nyt på hylderne. Flere leveringer og færre varer ad gangen er fremtiden, var budskabet også her.

Og gælder det trenden i 2010 lyder den på æstetik. Tingene må gerne være pæne. Vi vil gerne bruge penge på fornøjelse og oplevelser. Så vær blandt de første, og vær dygtig til at friste forbrugerne.

Pia Finne, redaktør designbase

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her