Dato: www.designbase.dk/drift
Isenkrambranchen igennem 46 år
DRIFT OG LEDELSE. Steen Pedersen er praktisk talt en legende i isenkrambranchen. Han blev udlært i 1963, og igennem de seneste 34 år har han arbejdet hos Georg Jensen.
Af Pia Finne
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Steen Pedersen i fuld sving, der hvor han har det bedst – ude hos isenkræmmerne.
Steen Pedersen kom i lære i 1963 i en fornem glas- og porcelænsforretning, Chr. Frederiks sønner i København.
”Egentlig skulle jeg have været maskinarbejder som mine fætre, men mens jeg ventede på en læreplads, var der en mand i ejendommen, hvor vi boede, der mente, at i stedet for at gå rundt og drive den af, kunne jeg lige så godt blive bydreng i den forretning, han arbejdede i. Det sagde jeg ja til, og blev så glad for det, at jeg hang fast”, fortæller Steen Pedersen, og tilføjer, at den første morgen, han kom til sin læreplads og fik udleveret sin nye kittel, stod der en fin herre i forretningen med en blok i hånden.
”Det var Carl Johan Olsen, rejsende fra Den Kgl. Porcelænsfabrik” – og én som Steen Pedersen skulle møde mange gange senere.
I fire år arbejdede Steen Pedersen i Chr. Frederiks sønner til 250 kr. om ugen.
”Men jeg fik lov til virkelig at prøve kræfter af, og i og med at forretningen lå lige ved Rådhuspladsen, kom der mange udenlandske turister, hvilket også gjorde, at jeg lærte engelsk”.
Efter endt læretid blev Steen Pedersen i forretningen, hvor han sammenlagt var i otte år.
”Og så kunne man i øvrigt ikke hedde Pedersen, når man arbejdede i så fin en forretning – så jeg hed Steensen, og det har jeg heddet lige siden”, fortæller Steen Pedersen med et smil.
Til Sverige og tilbage igen
Fra forretningen i København var Steen Pedersen en tur omkring Difa Isenkram i Måløv for at blive repræsentant for Wejre, hvor han solgte Rebild gryder med kobberbund.
”De var helt ”hotte” dengang”, fortæller han med et smil.
I 1974 blev Steen Pedersen førstemand i Anva i København, indtil han en dag så en notits i Berlingske Tidende om´, at Den Kgl. Porcelænsfabrik søgte sælgere til det norske og svenske marked.
”Jeg fik jobbet, og blev rejsende på den svenske østkyst fra Ystad til Kiruna”, fortæller Steen Pedersen.
Men jobbet krævede, at Steen Pedersen var væk hjemmefra i tre uger ad gangen, og da hans lille datter begyndte at spørge, hvem den fremmede mand, der ind imellem kom, var, besluttede han sig for, at det var tid til noget andet.
”Hovedkontoret ville heldigvis ikke af med mig, så i stedet blev jeg sælger i Jylland. Vi bosatte os i Silkeborg, og mit område blev det midtjyske; fra Esbjerg og Kolding til Ringkøbing og Århus”.
Royal Scandinavia
Kort tid efter etablerede den daværende direktør Leonard Schrøder Royal Copenhagen, men fusionerede med Holmegård og købte Bing & Grøndahl – og dermed havde man alt til toppen af bordet fra glas til porcelæn og bestik.
”Det var en kanon tid”, lyder det fra Steen Pedersen.
Men at etablere Royal Copenhagen var ikke nok, man havde ambitioner om at være Skandinaviens største kunstindustrivirksomhed, og Royal Scandinavia blev etableret med købet af bl.a. Orefors og Boda Nova.
Det første salgsmøde i Royal Scandinavia satte sine spor dybt i Steen Pedersen.
”Vi var 22 sælgere, og da vi nåede frokost, var vi fem tilbage!!! Vi solgte herefter alt til isenkræmmerne over hele landet”.
Forkærlighed for Georg Jensen
Steen Pedersen har siden han begyndte at arbejde med Georg Jensen på sine lange ture til Sverige haft en speciel forkærlighed for brandet og produkterne.
”Jeg synes, det var fint, da de kom med julekoncepterne i sin tid – selv om der gik et par år, inden såvel isenkræmmerne som forbrugerne begyndte at forstå, hvorfor de skulle købte lyseholdere til 120 kr., som de kunne købe til 10 kr. i Brugsen.
Da Georg Jensen i 2002 blev solgt fra, og han skulle vælge, om det blev glasset, porcelænet eller sølvet og stålet, der blev vejen frem, valgte Steen Pedersen Georg Jensen, og den beslutning har han været meget glad for.
”Jeg er ”vokset op” med glas og porcelæn, men jeg faldt for Georg Jensen ikke mindst fordi, jeg svingede meget fint med de mennesker, der dengang arbejdede i virksomheden, bl.a. Michael Brock Jensen og Michael Ring”.
Rundt i alle hjørner
For første gang i lang tid kunne Steen Pedersen koncentrere sig om ét brand.
”Og alt andet lige; når man har så mange ben at stå på, som vi havde, så kommer du ikke helt ud i hjørnerne! Men ét brand at koncentrere sig om, kan man yde det optimale, og det tiltaler mig”.
Han ser en klar udvikling i Georg Jensen siden han begyndte at arbejde med mærket.
”De er blevet rigtig gode til at kombinere de nye designs med de gamle, og til f.eks. at tage gamle design op igen og fremstille dem i stål i stedet for i sølv som Henning Koppels kande. Det betyder, at Georg Jensen er blevet mere tilgængeligt for flere mennesker – at hr. og fru Danmark også kan være med. Og det var en rigtig god beslutning”, mener Steen Pedersen.
Han er ikke i tvivl om, at Georg Jensen er et brand, man ganske enkelt ikke kan undvære i sin isenkrambutik, og han mener også, det er en helt rigtig politik, at brandet kun sælges til isenkrambranchen – eller faghandlen.
Jobbet har forandret sig
Med udviklingen i isenkrambranchen er jobbet som sælger også forandret.
”Hvor man tidligere besøgte de enkelte detailhandlere med hele sortimentet, køber de i dag grundsortimentet ind centralt i kæderne, og det man kan sælge, er enkelte ting, der ikke findes i grundsortimentet, men som passer til netop deres butik”, fortæller Steen Pedersen.
Han fortæller, at man som sælger i dag i langt højere grad er merchandiser. Men den helt store opgave, mener han, ligger i, at fortælle de unge mennesker i butikken, hvad det er, man pakker ud, og at uddanne og informere dem om produkterne, fortælle historien bag og komme med gode ideer til nye måder at bruge tingene på, så de i højere grad appellerer til de unge.
”Vi skal sælge ideer, og vi skal vende de nedadvendte mundvige til store, dejlige smil – med andre ord: Få skabt en positiv stemning omkring produkterne”, lyder det fra Steen Pedersen, der klart mener, at strategien i forhold til at give Georg Jensen en foryngelseskur er lykkedes, og han ser målgruppen i dag som de 20-45 årige.
”Det kan jeg også høre, når jeg besøger butikkerne, og produkter som Moneyphanten eller Henning Koppels kande i ståludgaven rykker klart i den retning”.
Han mener også, det er været rigtig fint, at f.eks. bestikket nu leveres i en flot emballage,
”Kunderne får en oplevelse, og hvem gider betale en høj pris for en vare, der leveres i en plastpose….. Emballagen er også en del af købsoplevelsen”.
Steen Pedersens holdning er klart, at ledelsen har været rigtig god til at tage fat i brandet og udvikle det med tiden.
”Vi har været gode til nyheder, og jeg kan faktisk ikke huske én eneste Formland, hvor vi ikke har solgt rigtig godt af de nyheder, vi har haft med”.
Speciel Georg Jensen-ånd
Blandt grundene til, at Steen Pedersen har holdt fast ved Georg Jensen igennem 34 år, er den specielle Georg Jensen-ånd, der er i virksomheden.
”Der er et sammenhold og en familieånd, og der er altid nogen at læne sig op ad”, siger han, og synes det er en fornøjelse at se de unge i virksomheden og de gå-på-mod, de udviser.
Samtidig siger han også, at det naturligvis bliver svært at forlade såvel branchen som virksomheden.
”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet”.
Bl.a. vil han komme til at savne de mange unge mennesker ude i butikkerne.
”Mange af dem har jeg jo fulgt fra de åbnede deres butik og fik Royal Copenhagen eller Georg Jensen ind for første gang til i dag. Men jeg vil også savne mine kollegaer fra andre virksomheder i branchen”, lyder det fra Steen Pedersen, der ved fuldt overlæg kalder dem kollegaer og ikke konkurrenter.
”Det er sådan, vi ser på hinanden”, siger han.
Men Steen Pedersen har forberedt sig på sin pensionisttilværelse.
”Jeg bor i et pragtfuldt område, med masser af muligheder for bl.a. at fiske, vi har to dejlige børnebørn, der skal bruges lidt mere tid på, og så tror jeg også, det er tid til, at jeg dyrker min kone lidt mere – hun er blevet lidt forsømt igennem årene”, siger han med et smil.
Og oppe på loftet har han alle de ting, han igennem årene har fået i forskellige anledninger.
”Når jeg en dag får tid, vil jeg sætte mig og se på alle tingene – en efter en – og mindes de massevis af gode timer, jeg har haft med isenkræmmerne, i Pilklubben og i branchen i det hele taget. Det bliver rigtig sjovt”.
