Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Medarbejdere, der køber varer i butikken til indkøbspris, bruger det en enkelt gang for derefter at sætte de varer, der stadig kan købes i butikken, til salg på Trendsales eller på Facebook, er et stadig stigende problem. For hvor det tidligere gjaldt salg til venner og bekendte, er mulighederne for videresalg i dag både større og mere tilgængelige.

”Og når det sker, bliver medarbejderne i princippet direkte konkurrenter til butikken, og det skal stoppes”, lyder det fra Dansk Details jurister, Mette Dueholm Ruskov og Louise Lee Nielsen.

Dog er det ikke ulovligt at sælge brugte varer – heller ikke selv om de er købt til indkøbspris. Derfor er det vigtigt med helt klare retningslinjer fra forretningens side; retningslinjer, der indføjes som en del af ansættelseskontrakten.

Hos Dansk Detail får man flere og flere sager, hvor butikker opdager, at medarbejderne systematisk køber varer i butikken, og sælger dem videre med en pæn fortjeneste. Derfor råber Mette Dueholm Ruskov og Louise Lee Nielsen vagt i gevær, for dem, der for alvor kan gøre noget ved problemstillingen, er butikkerne selv.

”Lav retningslinjer og få dem indføjet i ansættelseskontrakten under overskriften ”væsentlige vilkår” med krav om, at de skal overholdes ellers får det konsekvenser for den ansatte”, lyder rådet fra Dansk Details jurister.

I retningslinjerne skal stå:

• Hvor mange varer, der må købes. Antal eller evt. beløb

• Hvornår det må sælges videre.

• Hvordan det må sælges videre.

”Og kravene skal være rimelige for både butikken og for den ansatte. Bl.a. kan der godt stilles krav om, at varen ikke må sælges på Trendsales eller andet steds før 14 dage efter, den ikke længere findes på butikkens hylder”, lyder det fra Mette Dueholm Ruskov.

Kollegaerne fortæller

Det er faktisk meget vanskeligt for butiksindehaveren at finde ud af, om der foregår videresalg, der ikke er til gavn for butikken, for det er næsten umuligt at tjekke f.eks. Trendsales.

”Men ofte er det faktisk kollegaerne i butikken, der kommer til chefen for at fortælle, at der foregår noget, der ikke er helt rigtigt. Enten fordi de undrer sig over, at vedkommende kun bruger sit nye tøj en enkelt gang, eller fordi de ganske enkelt er venner med vedkommende på Facebook og ser videresalget foregå”, lyder det fra Louise Lee Nielsen.

En anden form for snyd er medarbejdere, der køber en vare direkte hos leverandøren, for så at sælge varen videre.

”Det kan butikkerne imødekomme ved at tjekke de fakturaer, der kommer fra leverandørerne i forbindelse med medarbejdersalg”, anbefaler de to jurister.

Tyveri og videresalg

Der foregår også en del tyveri i butikkerne – med det formål at sælge varerne videre på nettet og tjene et lille tilskud til lønnen ad den vej. Og tyveriet er selvfølgelig kriminelt. Problemet for butikkerne er dog ofte at bevise tyveriet.

”Også her er det en fordel med retningslinjer. Dermed undgår man at skulle beskylde eller mistænke en medarbejder for tyveri uden grund”, er Mette og Louises råd.

I forbindelse med medarbejdersvind kan retningslinjerne omfatte:

• Gælder det tøj, skal det prøves i butikken. Det må ikke tages med hjem, før der er sket et køb.

• Foretag løbende lageroptælling og status

• Hav en 0-tolerencegrænse, og gør den klar for alle f.eks. på et personalemøde.

• Foretag udgangskontrol.

Hos Matas har man også problemet inde på livet, og her, fortæller sikkerhedschef Marianne Gernyx Sejbak, at man jævnligt foretager udgangstjek, og at man jævnligt sørger for at opdatere personalehåndbogen omkring relevante retningslinjer.

Hun mener ikke tyveriet i butikkerne helt kan stoppes.

”Men det kan begrænses ved at få fokus på problemet ude i butikker, ved at foretage udgangskontrol, og ikke mindst ved at have tydelige retningslinjer”, siger Marianne Gernyx Sejbak, der videre fortæller, at det typisk er de tyvetækkelige – altså de let omsættelige varer – varer, der er nemme at få med ud af butikken og som er attraktive på markedet – i Matas typisk dufte, kosmetik m.v., der bliver stjålet.

Også i forbindelse med tyveri, er det ofte kollegaerne, der får den første mistanke, og Mette og Louises erfaringer er, at siger kollegaerne det, er det rigtigt.

”Men det handler rigtig meget om at samle så mange beviser som muligt, så medarbejderne tilstår, når de forelægges. For det er bedre at lave en aftale med vedkommende om tilbagebetaling og om at medarbejderen selv siger op, end det er at melde det til politiet”, lyder det fra Mette Dueholm Ruskov.

Hos politiet betegnes det nemlig som medarbejderrapseri, og meget ofte vil de ikke rejse tiltale i sagen.

”Har man så bortvist en medarbejder, og politiet frafalder tiltalen, vendes sagen på hovedet, og der er tale om ulovlig bortvisning og en mulig erstatning til medarbejderen”, fastslår Louise Lee Nielsen.

Vælger man alligevel at melde den bortviste medarbejder til politiet, er det vigtigt at få vedkommende til at skrive under på en bortvisning, hvoraf det fremgår, at bortviste erkender f.eks. tyveri, og at der er mindst ét vidne tilstede under samtalen/bortvisningen, så den bortviste ikke senere hen påstår, at der blev skrevet under under tvang. Sker det, bør der ikke kunne blive tale om uberettiget bortvisning, idet virksomheden jo var i god tro, da de foretog bortvisningen.