INTERIØR- OG BRUGSKUNSTBRANCHEN

Dato:
www.designbase.dk/bad

news: Nytænkende design til badeværelset

BAD. Eva Solo Baderumsserien udvides nu med syv nye produkter, som hver især har interessante detaljer og et stilrent formsprog, der klæder det moderne badeværelse.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Eva Solo Baderumsserien udvides nu med syv nye produkter, som hver især har interessante detaljer og et stilrent formsprog, der klæder det moderne badeværelse. De seneste tilføjelser er en badevægt, en tandbørsteholder, en multiboks og en spejlboks til opbevaring samt en sæbeskål, en sæbemagnet og en håndklædestang. Baderumsserien er udviklet af designduoen Tools Design, der står bag alle Eva Solo-produkter, hvoraf en lang række har vundet internationale designpriser. Med en både simpel og innovativ tilgang til design arbejder designerne Henrik Holbæk og Claus Jensen altid ud fra at skabe noget ‘ekstra’ til deres produkter: ”Vores produkter skal først og fremmest udfylde en funktion, og vi tager altid udgangspunkt i problemstillinger, vi støder på i vores egen hverdag. I udviklingen af baderumsserien har det haft høj prioritet, at produkterne kan rengøres uden stort besvær – en hurtig afskylning og aftørring er alt, der behøves. Antallet af hjørner og kroge er minimeret, og funktionerne er rendyrkede”, siger Claus Jensen fra Tools Design.

www.evadanmark.dk / Telefon 3389 2020

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her