Imerco: Vores elevpladser er eftertragtede

Hos Imerco oplevede man sidste år en stigende interesse for virksomhedens elevuddannelse. I år forventer isenkræmmerkæden, at endnu flere vil ansøge om de eftertragtede elevpladser.

I 2016 modtog Imerco mere end 3.000 elevansøgninger, hvilket var en stigning på 20 % i forhold til 2015.

Ifølge HR-chef hos Imerco, Nina Dragsbæk Humlum, skyldes succesen, at man hos Imerco lægger stor vægt på et godt produktkendskab og har et unikt samarbejde med flere parter.

”Det helt unikke ved Imercos elevuddannelse er vores tætte samarbejde med Handelsfagskolen, vores leverandører samt hovedkontor. Hos Imerco vil vi vores elever, og vi følger dem tæt for hele tiden at have en føling med, hvordan det går dem. Her spiller vores HR-afdeling en stor rolle. Alle eleverne er tilknyttet en fast HR-partner, som besøger dem under deres skoleophold og følger op på elevernes hverdag i butikken”, fortæller hun og fortsætter:

”Derudover er vores Indkøbsafdeling på banen i forhold til at levere nye varer til Handelsfagskolen, så eleverne hele tiden er opdateret på, hvad der rører sig i branchen og får kendskab til nye produkter. Det samme er gældende for vores leverandører, som med glæde lægger vejen forbi Handelsfagskolen og fortæller eleverne om deres produkter”.

Et online elev-univers
Hos Imerco er man desuden bevidst om de unges online medievaner, og man forsøger derfor at fange deres opmærksomhed bl.a. via de sociale medier.

Læs også: Imerco gør tilbudsavis til et aktivt tilvalg

Netop derfor har eleverne deres helt egen Facebookside ’Imerco-Elev - Appetit på en god uddannelse’, hvor de kan fortælle om dagligdagen som elev, skoleophold m.m. og besvare spørgsmål fra interesserede.

En elevplads giver mulighed for mere
Imerco fokuserer i høj grad på videreudvikling og uddannelse, hvilket viser sig allerede halvvejs i elevforløbet. Her stilles der skarpt elevernes fremtid, når der evalueres på, hvilke elever der har potentiale til at blive salgsledere og på sigt butikschefer.

Ydermere udvælges der hvert år to elevambassadører blandt andetårseleverne, som på den årlige elevintroduktion afholder en præsentation for de nye elever, er frontfigurer i den efterfølgende elevkampagne og administrerer elevernes Facebookside.

Det er eleverne selv, der byder ind på opgaven som elev-ambassadør, og især for disse elever er der store fremtidsmuligheder i kæden.

Elevtiden består – ud over det daglige arbejde i butikken – også af 4 x 2 ugers skoleophold. Det hele afsluttes med fagprøver.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023