Inspiration, viden og forretning på Formex

Besøgtallet på Formex faldt en smule denne gang i forhold til rekordåret 2016, men et stadig stigende antal udenlandske indkøbere besøger messen. På udstillersiden var der flere end i 2016, nemlig 800 primært fra de skandinaviske lande.

Stelton vandt Formex Formidable prisen 2016, der blev overrakt på messen..

Formex var som messens tema præget af spændende møder og mange nye interessante udstillere. Da messen lukkede, havde 23.217 besøgende passeret igennem dørene i løbet af de fire dage, messen varede.

Det er en lille nedgang i forhold til 2016, hvor besøgstallet på Formex slog sin ”all time” besøgsrekord med 25.294. 

”At Formex er en internationalt etableret mødeplads er tydeligt at se, idet der kommer besøgende fra 61 forskellige lande. Den største gruppe besøgende kommer fra de nordiske lande, men stadig flere kommer fra andre lande. Størst stigning i antallet af besøgende sås denne gang fra lande som Japan, Spanien, Polen, Norge og Schweiz”, fortæller Christina Olsson, projektchef på Formex.

Alt i alt var der 800 udstillere fra 23 forskellige lande – en del flere end i 2016, og langt de fleste kommer fra Sverige og Danmark efterfulgt at Finland, Norge og Tyskland.

”Formex arbejder med tre kodeord: Inspiration, viden og forretning. Denne gang er der blevet lagt rigtig mange ordrer på messen. Faktisk sagde 63 pct. af de besøgende i en rundspørge, at de enten har lagt eller vil lægge en ordre under messen, og 59 pct. sagde, at de vil lægge en ordre inde for et år”, fortæller Christina Olsson, og hun fortsætter:

”Der var mange nye, inspirerende stande denne gang. Flere af de tidligere udstillere havde redesignet deres stand, og det er der blevet lagt mærke til af de besøgende. De er meget tilfredse med messen og regner med at komme igen til august, hvilket vi selvfølgelig er glade for”.

Næste Formex holdes fra 23.-26 august.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023