Mærk sommersuset med HOLM
Vi har taget hul på forårsmånederne, og med vanlig optimisme og glimt i øjet skimter Claus Holm allerede nu sommerhyggen i haven, på stranden eller i parken. Med sin aldrig svigtende sans for godt grej præsenterer HOLM derfor en række flotte forårs- og sommernyheder.
Det handler om det saftige, sunde og velsmagende måltid – og det har det altid gjort for den kvalitetsbevidste kok Claus Holm. Kvaliteten skal naturligvis også være i orden, når det handler om selve køkkengrejet, og derfor byder foråret på endnu en række nyheder i den flotte akacieserie.
Smukke sildeben
Foruden at være en slidstærk træsort har akacietræ i sig selv et utroligt smukt farvespil. I den populære serie af FSC®-certificeret akacietræ kombinerer HOLM nu dette farvespil med et smukt sildebensmønster, som giver en utrolig flot finish.
Nyd det formfuldendte, rektangulære serveringsbræt, når der skal serveres oste, pålæg, tapas eller noget helt fjerde – eller det elegante, runde serveringsbræt. Begge er 1,9 cm høje, og det runde bræt har en diameter på 30,5 cm, mens det rektangulære måler 45 x 16 cm.
Grej til grillaftenen
Er man entusiast, griller man året rundt. Snart kommer de lune aftenener, hvor man også kan lokke familien med ud i det spirende lys, og så er det vigtigt at have et stærkt bestik ved hånden – som HOLMs nye, elegante steakbestik i stål med akaciegreb, bestående af fire gafler og fire knive.
Og når brødet til barbecue-rejerne eller grillpølsen skal skæres, er HOLM desuden klar med sit flotte akaciekrummebræt. Brættet kommer med en brødkniv, som også har akaciegreb – samt et blad med en flot satinfinish. Fordi detaljen tæller for HOLM. Året rundt. Og i al slags vejr.