Medusa-universet igennem 20 år

Rudolf’er, sjove, søde og finurlige figurer, nisser og Blue Dancers er blot en lille del af det Medusa-Copenhagen univers, der fylder 20 år på Formland.

Kollektionen har udviklet sig, for som Rie siger: ”Det er utroligt vigtigt, at man hele tiden skaber noget nyt, som samtidig kan bære det gamle - og ikke mindst om at ramme forbrugernes behov”.

Rie driver virksomheden med sin mor, Maj-Britt, og sammen har de designet alle produkterne. Maj-Britt flyttede til Spanien, men rigtig meget kan klares via Skype, fortæller Rie.

I 2007 var Medusa-Copenhagen blevet så stor, at Rie valgte lave en aftale med Rikki Tikki.

Juletiden er ubetinget den største tid for Medusa-Copenhagen, og hvert år kommer nye julefigurer til. I år kan forbrugerne således også møde Nislingerne – små nisser, der fortæller en sød julehistorie. Og planen er naturligvis, at også den serie skal være årligt tilbagevendende med nye figurer i nye situationer.

Rudolf kommer også hvert år i en ny udgave, og i år kommer han endog i en 20 års jubilæumsudgave.

”Jeg elsker jul, og jeg bliver aldrig træt af den. Julen er en tid, der samler mennesker, hvor vi er lidt gladere og lidt mere rummelige”, siger Rie.

Men fremadrettet er planen dog at udbygge kollektionen med produkter, der ikke har så meget med jul at gøre.

”Blue Dancers serien udbygges. Vi arbejder med en outdoor-serie, en fin porcelænsserie og vaser samt figurer, der kan bruges til fejring af årets og livets begivenheder”.

”Det er utroligt vigtigt, at man hele tiden skaber noget nyt, som samtidig kan bære det gamle. Vores ting er ikke modeprægede. De er tidløse, men alligevel handler det i høj grad om at udvikle og ikke mindst om at ramme forbrugernes behov”, siger Rie, og slutter af med at slå fast, at hendes mål er, at Medusa-Copenhagen skal blive ved med at vokse.

Medusa-Copenhagens 20 års jubilæum fejres på Formland med en reception på standen, torsdag 17. august, kl. 16-18.

Læs desuden et større interview med Rie fra Medusa-Copenhagen i næsten udgave af Designbase.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023