Når kunst møder metal

Unikt, innovativt og smukt. Man behøver kun at kaste ét blik på Steltons nye Stockholm-serie for at vide, at der her er tale om noget helt nyt. Designerne bag er Bernadotte & Kylberg, og projektet har været undervejs siden 2012.

Fra Steltons nye Stockholm Aquatic – designet af Bernadotte og Kylberg, hvor den ene part er den sveske prins Carl Philip..

”Forskellige mennesker inspireres forskellige steder. Jeg inspireres bedst når jeg er alene; sejler rundt om Hven, går en tur ud over markerne eller løber en tur”. Det fortæller Michael Ring, adm. direktør i Stelton, og det var på én af de mange ture i båden rundt om Hven, han udviklede ideen om et samarbejde med Bernadotte & Kylberg omkring Steltons nye Stockholm-serie.

Faktisk blev kimen til udtrykket på de innovative og unikke vaser og skåle fremstillet af aluminium og emalje lagt tilbage i 2004, da Michael Ring købte Stelton og var på tur til Oslo, hvor han købte en bog om emaljearbejde.

”Det fascinerede mig meget. Ikke mindst i forhold til at tage elementer fra dansk designs guldalder og bruge det i nutidigt design”, fortæller Michael Ring. Men emalje er blyholdigt og giftigt, og var derfor slet ikke nogen option for Stelton på det tidspunkt.

Men tanken om et design med det helt unikke, levende udtryk, som emalje har, blev ved med at spøge hos Michael Ring.

I mellemtiden udviklede Stelton sin Danish Modern Version 2.0 serie, som tager sit udspring i den danske design-guldalder med bannerførere som Arne Jacobsen og Poul Henningsen.

”Arne Jacobsens Cylinda-line er et super eksempel på netop datidens Danish Modern og den udvikling, Stelton nu viderefører”, fastslår Michael Ring – helt frem til i dag, hvor nyeste skud på stammen er Stockholm-serien.

Samarbejdet med Bernadotte & Kylberg
Det er ingen hemmelighed, at den ene del af designduoen Bernadotte & Kylberg, der står bag Steltons nye Stockholm-serie, er den svenske prins, Carl Philip Bernadotte, der driver designvirksomheden med sin ven Oscar Kylberg.

”For godt fem år siden så jeg et bestik, som Carl Philip Bernadotte havde designet til en lille sølvfabrik i Sverige, og jeg fornemmede nogle rigtig fine takter i udtrykket. Men samtidig sad jeg også med en følelse af, at de to designere kunne blive endnu bedre. Og det er netop det, vi gør hos Stelton; vi arbejder med designerne og kombineret med vores mangeårige erfaring og ekspertise, får vi det bedste frem i dem”, forklarer Michael Ring, og han tilføjer, at Carl Philip jo har arven på plads, idet hans grandonkel er Sigvard Bernadotte, der bl.a. stod bag designet af Margretheskålen.

Michael Ring sendte et håndskrevet postkort til det svenske kongehus i 2012 med en besked om, at han godt kunne tænke sig et samarbejde, og der kom et positivt svar retur.

”Og siden har vi faktisk haft et super godt samarbejde. Vi har hele vejen igennem haft et afslappet forhold til hans prinsetitel og vi har altid kunnet sige tingene direkte til ham – selv om han er kongelig”, lyder det fra Michael Ring, der slår fast, at hvad enten det er Erik Magnussen, Paul Smith eller en Bernadotte, samarbejder man med designerne fra korpus til dekoration.

Dog gik det for alvor op for Michael Ring, at det faktisk betyder noget, at Carl Philip er Prins af Sverige, da Stockholm blev præsenteret på Ambiente, hvor 250 pressefolk, TV-stationer, paparazzier m.v. mødte op. ”Og rigtig mange af dem var fuldstændig ligeglade med produkterne”, siger Michael smilende, og tilføjer, at når Carl Philip kommer forbi Steltons kontor på Christianshavn, er alle pigerne på kontoret klædt ekstra pænt på, og dem, der arbejder deltid, har sørget for at være på arbejde. Ikke så meget fordi han er prins – mere fordi han er en fantastisk flot fyr!

Der skal skabes harmoni
Formerne har man arbejdet meget med, og fadene såvel som vaserne er parret to og to, så der skabes harmoni, proportionerne passer, og der opstår en lethed i formerne.

Designerne Carl Philip Bernadotte og Oscar Kylberg er begge vokset op tæt på vandet og har været omgivet af den enestående natur omkring den svenske Skærgård. Området har således været en kilde til inspiration, som har haft direkte indflydelse på Stockholm Aquatic-serien, hvor de elegante mønstre er inspireret af den svenske skærgård og Østersøens karakteristiske farver, overflader og mønstre. Ligeledes er mønstrene inspireret af samspillet mellem det lyse og det mørke, og af det krydsfeltet, hvor havet og luften mødes og flyder ud.

“Stelton er et ikonisk brand, der står for både innovation og designkvalitet. Dét at samarbejde med et stærkt, internationalt og innovativt brand, satte noget i gang hos os. Det var vigtigt for os at tage udgangspunkt i Steltons traditioner. Stelton er kendt for brugen af metal samt den ikoniske cylinderform, og det ville vi kombinere med vores kunstneriske og runde udtryk. Det var i virkeligheden begyndelsen på vores samarbejde”, siger Oscar Kylberg, adm. direktør for Bernadotte & Kylberg.

Den nye Stockholm-serie har da også undertitlen ‘Kunst i samspil med metal’, og serien består ind til videre af tre flotte vaser og fire skåle i forskellige størrelser, der er fremstillet i en kombination af emalje og aluminium, hvilket gør kollektionen endnu mere iøjefaldende.

Den del af serien, der er ude i butikkerne nu, kaldes Aquatic. Til efteråret kommer et nyt design i Stockholm-serien; Horizon. Horizon har et andet – mere grafisk – udtryk, men stadig de smukke blå farver fra den dybe næsten sorte til den helt lyse nuance. Og der er ingen tvivl om, at serierne herefter vil blive udbygget løbende.

“Vi er meget stolte af samarbejdet med Bernadotte & Kylberg. Deres sans for form og spændende mønstre har udfordret vores traditioner på en positiv måde og kan helt sikkert hjælpe vores brand med at udvikle sig i den rigtige retning, men stadig med respekt for vores historie og Steltons grundlæggende design-dna”, siger Michael Ring.

Steltons nye look

I 2014 fik Stelton et ”overhaul”, der ikke er set siden, Michael Ring overtog virksomheden i 2004. Det gælder helt ny indpakning og et nyt shop-i-shop system.

”Vi ændrer ikke vores indpakning ret tit, og når vi gør det, er det meget velovervejet”, fortæller Michael Ring.

Hver serie har sin egen emballagefarve, og farverne er vel at mærke ikke længere sort og hvid med lyse nuancer af blå og sand.

Samtidig står Steltons shop-i-shop koncept ny i den lyse, skandinaviske birk.

”Stelton har i nogles øjne et lidt maskulint designudtryk. Det bløder vi nu op med birketræets lyse imødekommenhed. Samtidig har træskruet også generelt fået en drejning i design. Vi ser gulve af træ og listelofter igen, så den tendens spiller vi nu med på”.

Alle produkter bliver lavet i hånden, hvilket er med til at gøre hvert produkt unikt, og det har taget lang tid at finde frem til de producenter, der kunne fremstille serien.

”Vi benytter koldemalje, som er fødevaregodkendt, og som giver den stoflighed og fedme til udtrykket, vi søgte. Og så har vi efter meget lang tids søgen fundet frem til en aluminiumslegering, der kunne anvendes, og ikke mindst en fabrik, der kan fremstille det. Vi har besøgt den adskillige gange, og jeg vil ALDRIG fortælle hvor”, fastslår Michael Ring med et smil, ”.. for det har kostet blod, sved og tårer, at finde den”.

Han fortæller også, at Stockholm-serien var ”Talk of the town” på Ambiente i Frankfurt.

”Alle var meget opmærksomme. Er det porcelæn eller metal, og er inspirationen skandinavisk eller japansk?”, fortæller Michael Ring, der mener, at japansk og skandinavisk inspiration starter i to forskellige retninger, men mødes samme sted.

”Japansk design er inspireret af Zen. Zen betyder ”purity that lives”. Det er skandinavisk design i yderste konsekvens, hvor det handler om “Less is more”. I bund og grund skal der skabes balance i tingene. Det er det, der gør design godt”.

Og Michael Ring holder af at arbejde med de unge designere, der er mere eksperimenterende.

”Jeg vil meget hellere arbejde med vildlaks end med dovne torsk – og Carl Philip og Oscar er vilde laks. De udfordrer os!”

Relateret indhold

29.04.2024Designbase.dk

Kay Bojesen inspirerer på Roskilde

29.04.2024Designbase.dk

Ambiente Trends 24+: En iscenesættelse af stilhedens luksus, nye kompositioner og digitale innovationer

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

23.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Opdag fordelene ved firkantede potter

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

22.04.2024Designbase.dk

Nordstil siger et bæredygtigt tak til regionen

22.04.2024Designbase.dk

Heimtextil samarbejder med Patricia Urquiola i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023