Nyt samarbejde skal føre dansk designbrand til tops i USA

Foto fra Normann Copenhagens flagshipstore i København.

Normann Copenhagen har indgået et partnerskab med den amerikanske virksomhed Allsteel, der med en årlig omsætning på 2,5 mia. kr. er førende inden for kontraktmarkedssalg i USA. Et team på 150 sælgere i samarbejde med Allsteels forhandlernetværk skal nu sælge dansk design ind på de amerikanske arbejdspladser.

”Vi er meget glade for at kunne indgå samarbejde med en veletableret og erfaren kontraktvirksomhed som Allsteel. Det er en ret stor aftale for os, som for alvor vil åbne dørene til det amerikanske kontraktmarked.” siger Poul Madsen, direktør hos Normann Copenhagen.

Det er et selekteret udvalg af Normann Copenhagens møbler, der bliver en del af Allsteels samlede tilbud og dermed skal supplere Allsteels egne kontorløsninger.

"Vores kunder søger i stigende grad måder at introducere en blødere, mere hjemlig følelse på den moderne arbejdsplads", fortæller Jason Hagedorn Vice President of Product Management & Development hos Allsteel, og fortsætter

"Normann Copenhagen repræsenterer det bedste i dansk design - rene linjer, smukke organiske former, varmt træ og et attraktivt miks af materialer - et look, der komplementerer vores tilbud helt perfekt."

Samarbejdet er kommet i stand efter Allsteel tog kontakt til Normann Copenhagen på Orgatec messen i Køln i oktober 2016, og er netop skudt i gang med Neocon messen i Chicago, hvor Normann Copenhagen og Allsteel udstiller side om side.

www.normann-copenhagen.com

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023