Salone del Mobile: Milano som centrum for den kreative verden

Møbelmessen i Milano var også denne gang en stor succes – både på selve messeområdet og rundt omkring i byen, hvor mange virksomheder har valgt at have deres showroom. Danske Really, der fremstiller et nyt, bæredygtigt materiale af genbrugte tekstiler, var et af de brands, der var på alles læber.

Danske Reallys nye, bæredygtige materiale i et projekt skabt af designerne Max Lamb og Christien Meindertsma..

“Et øjeblik, hvor kultur og industri bliver et internationalt benchmark”, Sådan siger Claudio Luti, President of the Salone del Mobile – om møbelmessen i Milano. Han beskriver den veloverståede messe som fuld af positivitet og entusiasme og med udstillere, der viste sig fra deres bedste side og indkøbere, der var klar til at tjekke de seneste designinnovationer ud.

343.602 fagfolk gæstede messen i løbet af de seks dage, den løb over, og det er tal, der understreger den positive trend Salone del Mobile og biennalen Euroluce samt Workplace3.0 er inde i. 

Mere end 2000 udstillere var at finde på messen, 34 pct. af dem fra lande uden for Italien.

Claudio Luti siger endvidere: “Utroligt mange besøgende -  også mange mennesker, der ikke har direkte kontakt til designverdenen - besøgte Milano under Salone del Mobile, og takket være samarbejde med alle byens institutioner, tog Milano sig smukkere og mere velkommende ud end nogensinde før”.

På messen havde SaloneSatellite, hvor mere end 650 designere og 16 designskoler deltog, sit 20 års jubilæum. SaloneSatellite Award 2017 gik til Comma Stool/Chair designet af Pistacchi Design fra Taiwan.

“Begrundelse: Sædets funktionalitet og formelle løsning viser en interessant brug af materialer. Den tilbyder et nyt syn på urban interior design, med tiltrækkende og intuitive features. 2. pladsen gik til X Bench af Edmond Wong Studio fra Kina, og 3. pladsen gik til Ëo af Tanya Repina fra Rusland, for et lydabsorberende materiale.

Really

Danske Really, der ejes af Kvadrat, præsenterede for første gang sit helt nye materiale, Solid Textile Board til produktion af møbler og interiørdesign. Really upcycler end-of-life tekstiler som bomuld og uld fra mode- og tekstilindustrien og har dermed skabt et bæredygtigt, men også holdbart materiale.

Med det nye produkt udfordrer Really arkitekter såvel som hele designsektoren til at gentænke deres brug af ressourcer.

Really blev stiftet i 2013 af Wickie Meier Engström, Klaus Samsøe og Ole Smedegaard, som et svar på verdens presserende affaldsproblem, og i dag ejer Kvadrat 52 pct. af aktierne.

På Salone del Mobile blev det nye materiale præsenteret med projekter skabt af designerne Max Lamb og Christien Meindertsma.

Ved at indgå i et formelt partnerskab med Really, bevæger Kvadrat sig fra at være en ansvarlig virksomhed til at have en mere aggressiv og progressiv tilgang til bæredygtighed, og dermed kan man realisere sin ambition om at markedsføre produkter, der når de er nået til enden af deres livscyclus kan recycles som nye råmaterialer.  

Relateret indhold

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023