Skønne farver og glade designs skaber godt humør

Farvespræl, blomsterflor og fuglekvidder. Man bliver i godt humør med porcelænet fra Pip Studio, som Life of Eurotex nu har fået forhandlingen af. Og uanet om man er til de rene linjer og de klassiske farvenuancer, kan man ikke andet end at holde af det. Hvilket i øvrigt også ses på den succes, man har haft med salget, siden porcelænet blev lanceret.

”Folk bliver glade af de fantastiske farver, og selv om det egentlig ikke er den stil, man normalt kører i sit hjem, så kan man ikke andet end at holde af det”. Det siger Marianne Jensen fra Life of Eurotex om porcelænet fra Pip Studio, som man netop er begyndt at forhandle i Danmark.

Og de romantiske, farvestrålende ting fra Pip Studio har virkelig taget såvel de danske butikker som de danske forbrugere med storm.

”Interessen for porcelænet er langt større, end vi nogensinde havde forventet. Vi fornemmede det allerede på Formland i august, hvor vi havde en lille hylde med porcelænet, men hvor de besøgende praktisk talt faldt over det”, fortæller Marianne Jensen. Så der er ingen tvivl om, at porcelænet vil få en mere fremtrædende plads på Eurotex-standen på Formland til februar.

Life of Eurotex har igennem en årrække solgt sengelinned, morgenkåber og håndklæder fra hollandske Pip Studio, mens porcelænet er blevet forhandlet af en anden leverandør indtil for nogle år siden.

”Vi havde fået en række forespørgsler på porcelænet, som danske forbrugere havde set i udlandet, og som danske indkøbere havde set på messer i udlandet, så da vi fik muligheden og samtidig kunne forhandle en god aftale i stand med dag-til-dag levering af små partier, der gør, at forhandlerne ikke behøver lide med et stort lager, så sprang vi til”, fortæller Marianne Jensen, og allerede nu sælges porcelænet hos såvel forhandlere, man samarbejdede med i forvejen og nye forhandlere, der gerne vil have det farvestrålende og skønne porcelæn på hylderne.

Romantisk og klassisk
Pip Studios porcelæn er ikke bare farvespræl og fuglekvidder, der er også en klassisk linje, og Marianne Jensen fortæller, det det faktisk er rigtig fint at mikse de to serier, ligesom det meget blomstrede porcelæn også matcher det hvide porcelæn, de fleste har stående i skabet, perfekt.

”Faktisk kan man bruge de skønne designs, uanset hvilken stil man har, og i både badeværelset, i køkkenet og på spisebordet. Og selv om mange danskere indretter sig med hvidt, sort og gråt, kan vi høre, at langt de fleste alligevel falder for de skønne farver og designs, som man ikke finder andre steder”.

Marianne Jensen er overrasket over hvor stor interesse, der har været for porcelænet, og hun siger med et smil, ”at det er rart, når selv en ”gammel rotte” i faget kan blive overrasket”.

Hun er ikke i tvivl om, at det selvfølgelig er de glade farver og skønne designs, men hun mener også, at det hænger sammen med detaljerigdommen og ikke mindst kvaliteten og prisen.

”Alt er gennemført. Kopperne er ikke bare dekoreret udenpå, men også indeni, og uanset om man vælger det meget farvestrålende porcelæn eller det mere dæmpede, klassiske er der en rød tråd og en sammenhæng i det. Samtidig er prisen på et niveau, hvor forbrugeren godt kan tillade sig at ”lege”, eksempelvis koster et krus 59 kr. ud af butikken”.

Porcelænet fra Pip Studio sælges i livsstilsbutikker, museumsbutikker, i gave- og brugskunstbutikker samt i isenkramkæder og varehuse.

Relateret indhold

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Flot 79NORD-nyhed fra Morsø

15.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Forårets magi og skønhed inviterer til pinsefest

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Essensen af kvalitet fra HOLM

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

08.04.2024Designbase.dk

Hamonoya er ny distributør for Patisse

01.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Lad foråret indbyde til skaldyrsfest

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023