Stjerneskud og elegante engle
Sæsonens nyheder hylder nattehimlen over Karen Blixens afrikanske farm med et flamboyant stjerneskud.
Karen Blixen er en af verdenslitteraturens koryfæer, men den danske forfatterinde er ikke kun berømt for sine fantastiske fortællinger. Mytologien omkring Baronesse Blixen knytter sig i høj grad til hendes personlige liv og levned, og det samme gør kollektionen Karen Blixens Jul, som Rosendahl hvert år supplerer med nye ophæng. Designer Ole Kortzau henter nemlig inspiration i Karen Blixens egen jul, som hun elskede at sætte fantasifuldt i scene. Årets Karen Blixens Jul er således fuld af englemagi og stjernestøv, og som altid støtter Rosendahl Karen Blixen museet, Rungstedlund, med en del af salget.
Karen Blixen Jul ophæng (H: 6 cm) findes med seks forskellige motiver Hjertestjerne, Hjerteengel, Hjertekrans, Balletengel, Blomstertræ og Stjerneskud i forsølvet og forgyldt. Ophængene koster hhv. 99,95 kr. og 129,95 kr. pr. stk. (vejl.)