Swipp hæver sin beløbsgrænse

Mobilbetalingen Swipp hæver nu sin beløbsgrænse til 50.000 kroner. Det bliver en fordel for særligt erhvervsdrivende.

Swipp hæver nu sin beløbsgrænse til 50.000 kroner. Foto: Swipp..

Swipp hævede i sidste uge, nærmere bestemt onsdag den 6. juni, sin beløbsgrænse til 50.000 kroner. Det skal give både forhandlere og særligt erhvervsdrivende flere fordele.

Med den nye grænse kan brugere af mobilbetalingsfunktionen nu betale, anmode og overføre op til 50.000 kroner om dagen. For erhvervsdrivende er det fordelagtigt på den måde, at kunderne nu kan købe for højere priser via mobilen:

”Vi kan uden ekstra omkostninger for nogen hæve beløbsgrænsen på Swipp. Og da vi gerne vil gøre det så let som muligt for alle danske erhvervsdrivende at benytte mobilen som betalingsløsning, hæver vi nu den daglige beløbsgrænse til 50.000 kroner”, siger Martin F. Andersen, administrerende direktør for Swipp.

Læs også: Butikker får nemmere vej til mobilbetaling

Med Swipp foregår overførsler direkte fra konto til konto uden brug af betalingskort. Det betyder, at Swipp har indbygget dækningskontrol uanset beløbsgrænsen. Derfor risikerer kunderne ikke at gå i overtræk, selvom beløbene er store – ligesom butikkerne altid er garanteret deres betaling:

”Den nye beløbsgrænse giver både forbrugere og forhandlere en større fleksibilitet, samtidig med at man har fuld dækningssikkerhed for beløbet. Forhandlerne kan sælge store forbrugsgoder helt uden risiko”, fortæller Martin F. Andersen.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023