Bogføringsloven: De nye krav giver en klar fordel

80ernes bogføringskladdehæfte og blyant er i dag overtaget af moderne teknologi, men også virksomhedsleder ”fra ringbindenes tid” får værktøjer, der gør, at de let kan leve op til kravene i den nye bogføringslov, som alle virksomheder skal det.

I følge den nye bogføringslov er det virksomhedens it-udbyder, der har ansvaret for, at alle regnskabsdata er let tilgængelige for de relevante myndigheder. Foto: Admind

Det er sikkert langt de fleste bekendt, at der er indført en ny bogføringslov for alle danske virksomheder. Hvad mange derimod ikke er helt sikre på er, hvordan de skal håndtere den nye lov, og hvad de konkret skal gøre for at leve op til lovens bogstav. Ikke mindst fordi mange indehavere af små- og mellemstore virksomheder ofte er kreative mennesker, der godt kan have en smule berøringsangst, når det kommer til regnskab.

Det, loven ganske enkelt handler om, er, at hvor det tidligere var virksomhedsejerne, der havde ansvaret for virksomhedens it-data, er det ifølge den nye lovgivning virksomhedens it-udbyder, der har ansvaret for, at alle regnskabsdata er let tilgængelige for de relevante myndigheder.

Det vil sige, at hvor virksomheden eksempelvis tidligere havde sine bilag liggende på deres computer, dropbox eller fysiske ringbind, der kun kunne tilgås af virksomheden selv, skal bilag og fakturaer fremadrettet ligge hos it-udbyderen. Samtidig er det et krav, at man både skal kunne sende og modtage e-fakturaer fra sit system og at man nemt kan flytte sit regnskab fra et økonomisystem til et andet.

Det kræver naturligvis at it-sikkerheden er i top hos leverandørerne af regnskabsprogrammer, og derfor kræves det en certificering fra Erhvervsstyrelsen. Den fik Admind forleden som én af de eneste brancherelevante udbyder af regnskabsprogrammer i Danmark. Forud for certificeringen ligger desuden en ISAE 3000 certificering, der netop omhandler datasikkerhed.

”Vi er utroligt glade for, at vi efter over et års arbejde med at få certificeringen, nu har den i hus”, lyder det fra Christian Sanggaard og Martin Brandt fra Admind, der har arbejdet med booking- og regnskabsprogrammer siden 2003.

”Det vi ofte ser er, at mange virksomhedsejere ”glemmer” at tjene penge på omkostningsdelen”, siger Christian Sanggaard, og forklarer, at mange ser på, om de kan spare 100 kr. om måneden på et kassesystem og glemmer, at de kan barbere 15.-20.000 kr. af bogholder- og revisorregningen, hvis de vælger en samlende løsning. Og det regnestykke går jo ikke op.

Det er nemt at håndtere for alle

Igennem årene har Admind arbejdet hårdt på at gøre opgaven så enkel og overskuelig som overhovedet muligt.

Faktisk er det så let, at alle bilag; bon’er for kaffe, inventar og andre virksomhedsomkostninger scannes med en app, og herefter vælger man en udgiftsbeskrivelse som matcher og betalingsform. Så er regningen bogført.

Martin Brandt (tv) og Christian Sanggaard (th) fra Admind. Foto: Admind

Fakturaer, der kommer på mail, trækkes direkte fra mailens indbakke over i Admind, der ud fra CVR-nummeret kan genkende leverandøren, hvis man tidligere har bogført en regning fra samme leverandør og gennemskue, hvilken type udgift, der er tale om; husleje, inventar, telefon m.v. Fordi Admind er godkendt til bankkommunikation, kan du samtidig sætte dine regninger til betaling, uden du behøver at logge ind i din netbank.

”Vi har arbejdet meget på at gøre bogføringsdelen så intuitiv som muligt, og samtidig bliver systemet mere og mere intelligent, for hver gang man bruger det. Det lagrer med andre ord oplysninger og genbruger dem. Ud fra alle bilag som er lagt ind, kan man ganske enkelt se en grøn markering for bilag, der er færdigbearbejdede, og mangler der en oplysning er bilaget markeret med rødt”, forklarer Martin Brandt så pædagogisk at selv en journalist kan forstå det.

Hvad der også kan være et mareridt for rigtig mange i forbindelse med bogføringen, er bankafstemningen. Men også det har Admind tænkt på.

”Vi tog egentlig udgangspunkt i, at mange finder det svært at forstå, at kredit er indtægter og debit er udgifter i kassekladden. Derfor har vi designet systemet, så man arbejder ud fra kontoudtoget, hvor + er plus og – er minus, i modsætning til i kassekladden, og dermed er det er lettere gennemskueligt”, forklarer Christian Sanggaard.

Momsindberetningen kan systemet også sørge for, hvad enten momsen skal betales månedligt, pr. kvartal eller årligt, og lige nu arbejdes der på, at bogføring af løn også automatiseres. 

I det hele taget, holder man øje med tendenserne i branchen og gør en indsats for at tilpasse sig dem. Bl.a. så man efter corona en tendens til, at flere og flere frisører vælger stoleleje frem for at være ansat i en salon. Det betød, at udviklerne hos Admind har tilpasset systemet, så flere frisører kan have en fælles kalender og hjemmeside, men med selvstændige regnskaber for hvert CVR-nummer.

”Vi kan skræddersy løsningerne. Det handler bare om, at man som virksomhed plukker de lavthængende frugter, og selv gør de ting, der er lette at håndtere, så man på den måde sparer både tid og penge”, slutter Martin Brandt.

På Adminds hjemmeside www.admind.dk kan man finde kontaktoplysninger på en række revisorer og bogholdere – større og mindre virksomheder – der kan hjælpe med at gøre regnskabet færdigt, når man benytter Adminds bogføringssystem.

Hvornår træder loven i kraft?

Ifølge Beierholms hjemmeside træder bogføringsloven i kraft som følger:

For virksomheder med pligt til at indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, og som benytter et digitalt standardbogføringssystem, vil kravet om digital bogføring være gældende for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere.

Eksempel:

Regnskabsperiode 01.01 – 31.12
Kravet vil være gældende for virksomheden fra 1. januar 2025.

Regnskabsperiode 01.07 – 30.06
Kravet vil være gældende for virksomheden fra 1. juli 2024.

Specialudviklet bogføringssystem

For virksomheder med pligt til at indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, og som benytter et specialudviklet bogføringssystem, vil kravet om digital bogføring være gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere.

Eksempel:

Regnskabsperiode 01.01 – 31.12
Kravet vil være gældende for virksomheden fra 1. januar 2025.

Regnskabsperiode 01.07 – 30.06
Kravet vil være gældende for virksomheden fra 1. juli 2025.

Øvrige virksomheder

For virksomheder, som ikke har pligt til at indsende årsrapport efter årsregnskabsloven (f.eks. personligt ejede virksomheder), men hvor omsætningen i to på hinanden følgende indkomstår overstiger DKK 300.000, forventes kravet om digital bogføring tidligst at gælde for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere.

Bemærk, at ikrafttrædelsestidspunktet for disse ”øvrige virksomheder” er foreløbigt.
 

Relateret indhold

29.04.2024Designbase.dk

Kay Bojesen inspirerer på Roskilde

29.04.2024Designbase.dk

Ambiente Trends 24+: En iscenesættelse af stilhedens luksus, nye kompositioner og digitale innovationer

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

23.04.2024Designbase.dk

Den digitale sikkerhed halter hos danske SMV’er

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023