Dansk Erhverv kalder på regulering for Temu

Hele 14 procent af de danske forbrugere har i løbet af det seneste år handlet hos det kinesiske e-handelsbrand Temu, hvor man kan købe varer direkte fra producenterne

Foto: Foto: AdobeExpress/AI

Hele 14 procent af de danske forbrugere har i løbet af det seneste år handlet hos det kinesiske e-handelsbrand Temu, hvor man kan købe varer direkte fra producenterne. Nu spørger Temashops adm. direktør Daniel Diness Andersen, om det er fair overfor de europæiske konkurrenter. Sådan skriver Dansk Erhverv på deres hjemmeside.

”ER DET FAIR? 
Fra den ene dag til den anden er der væltet en kæmpe kinesisk djævel ind på det danske marked, der forsøger at udkonkurrere alt og alle. Men er det fair, at Temu kan vælte ind uden at overholde dansk og europæisk lovgivning? Er det rimeligt overfor virksomhederne og forbrugerne?”, skriver Daniel Diness Andersen i en post på LinkedIn.

Temu overbyder på annoncepladsen

Og flere andre er enige i bekymringerne, blandt andet Carsten Rose Lundberg, som er fagchef for Digital Handel hos Dansk Erhverv. Han mener, at Temu blandt andet presser de danske virksomheder på annoncebudgetterne.

”Ved bare at byde lidt mere, kan de sætte sig på annoncerne, da de fleste danske virksomheder ved, hvad de kan betale for en annonce og derfor må trække sig, hvis prisen bare stiger lidt. De har simpelthen købt en meget stor del af annoncerne ved at overbyde danske virksomheder”, forklarer han.

Temu’s aggressive tilgang til markedet har da også båret frugt: Hos marketingbureauet Web2Medias kundebase er Temu’s annoncer gået fra at have en visningsandel på mindre end 10 procent til mere end 30 procent alene i perioden fra september 2023 til nu.

“TEMU har virkelig gjort sit indtog i Danmark i 2023 og er kun vokset. Det matcher, hvad vi ser på mange af de andre markeder i EU, hvor særligt Holland, Sverige og Belgien også har set en aggressiv tilgang til markedet fra Temus side,” fortæller Allan Jørgensen, partner i Web2Media.

Dyr taktik afføder optimisme

Temu’s taktik om at opkøbe annoncepladserne for e-handel har en effekt på forbrugernes købsmønstre, men Carsten Rose Lundberg mener, at tal fra blandt andet det belgiske marked viser, at Temu er ved at skrue ned for deres markedsføring.

”Deres indtog er voldsomt, og jeg kan godt forstå, at det frustrerer og bekymrer mange. Men Temu kører også en ekstrem dyr taktik, og spørgsmålet er, hvor længe de kan og vil blive ved med det?”, spørger han.

Han henviser ydermere til Temu’s anmeldelser, der i bedste fald er blandede.

”Temu får virkelig mange dårlige brugeranmeldelser, og samtidig viser flere undersøgelser, der bliver omtalt i mange medier, at store dele af deres produkter er farlige. På et tidspunkt tror jeg, at den kombination vil få en stor del af forbrugerne til at tænke, at de lave priser faktisk er for gode til at være sande.” Carsten Rose Lundberg peger også på, at politikerne tilsyneladende er ved at se problemet. Særligt med tanke på at advarslen både kommer fra virksomheder, organisationer som Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk.

”Det burde ikke være muligt, at Temu bare kan sende – undskyld mit franske – billigt, sundhedsfarligt skrammel ind til europæiske forbrugere, fordi de ikke overholder de regler, som danske og europæiske virksomheder bruger mange ressourcer på at overholde.”

Temu holder kadencen

Carsten Rose Lundberg ser dog ikke kun med optimisme på fremtiden i henhold til Temu’s indtog. Han henviser til, at Temu måske vil give amerikanske og europæiske producenter adgang til platformen, hvilket vil højne kvalitet og udbud samt gøre leveringstiden kortere – og ikke mindst Temu’s imponerende regnskab med et overskud på 8,5 mia. dollars.

”Det er voldsomt og beviser, at Temu ikke bare løber tør for penge og forsvinder lige foreløbig. Konklusionen må være, at Temu er en ny udfordring for dansk e-handel, men der er i mine øjne ikke grund til at give op på forhånd. Jeg tror, at røgen vil lægge sig igen, og så forventer jeg, at politikerne vil tage ansvar og sørge for, at Temu og den næste Temu i rækken skal leve op til de samme regler, som danske og europæiske virksomheder skal”.

IDL

Relateret indhold

29.04.2024Designbase.dk

Kay Bojesen inspirerer på Roskilde

29.04.2024Designbase.dk

Ambiente Trends 24+: En iscenesættelse af stilhedens luksus, nye kompositioner og digitale innovationer

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

23.04.2024Designbase.dk

Den digitale sikkerhed halter hos danske SMV’er

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023