Æstetisk ansvarlighed

”RE·ESSENCE afspejler vores værdier - RE·think, RE·spect, RE·duce. Vi tror på, at vi skal genoverveje den måde, vi lever på, have respekt for os selv og naturen og reducere vores CO2-udledning. Men skal forbrugeren tage produktet til sig, skal det også være smukt og lækkert i brug”. Det siger kvinder bag det nye danske brand RE·ESSENCE, der er håndsæbe på koncentrat

Foto: RE-ESSENCE

Når vi køber flydende håndsæbe, køber og transporterer vi i bund og grund 92 pct. vand. Et mål om at reducere det var udgangspunktet for Henriette og Cathrine, da de for to år siden etablerede RE·ESSENCE, og udviklede et koncentrat, så forbrugerne selv kan mixe deres flydende håndsæbe derhjemme. Sæben kommer desuden i en genanvendelig glasflaske, så plastforbruget reduceres.

Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov har kendt hinanden i over 20 år. Henriette har tidligere haft en karriere i store, internationale firmaer inden for drikkevarer og Cathrine har bl.a. arbejdet med marketing hos tøjvirksomheden IC Companys samt haft andre spændende jobs i corporate virksomheder. Men de har begge altid haft en drøm om at blive iværksættere. 

Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov står bag RE·ESSENCE. Foto: RE-ESSENCE

”For 15 år siden, da vi var på barsel sammen, talte vi om at starte en virksomhed indenfor økologi – dengang det var noget helt nyt. Men vi hørte lidt for meget på alle dem, der sagde, at vi var tossede, hvis vi startede virksomhed med tre børn hver, så vi vendte tilbage til vores respektive jobs indtil for fire år siden, hvor vi blev enige om, at nu skulle det være. Vi var begge to klar til at blive selvstændige, og til at skrifte retning”, fortæller Henriette.

Udgangspunktet var egentlig, at de to ville arbejde med et koncept, der reducerede mængden af engangsplast i hverdagen, og de fik to agenturer på serier til rengøring og personlig pleje, hvor der var tænkt over emballagen, og hvor rengøringsmidlerne bl.a. var på koncentrat.

”Under corona fik vi så forespørgsler på håndsæbe på koncentrat, og det satte tankerne i gang”, fortæller de to. De kiggede på hinanden, og ideen til RE·ESSENCE var født. 

”Men vi er ikke kemikere, så vi fik en kemiker med ombord, der kunne forstå de kemiske processer og forstå EU kosmetiklovgivningen, så vi lever op til alle krav. De seneste to et halvt år, har vi udviklet RE·ESSENCE fra idé til produkt. Vi producerer i Danmark, og vi har selv være med helt inde i laboratoriet for at vælge vores signaturdufte”.

Målet med RE·ESSENCE er, at personlig pleje og omsorg for naturen skal gå hånd i hånd, men samtidig skal det være nemt at leve miljøvenligt uden at gå på kompromis med kvalitet eller bekvemmelighed, og waterless ideen kan i princippet overføres til alle produkter, der indeholder vand.

Foto: RE-ESSENCE

Samtidig er det også gået op for Henriette og Cathrine, at det faktisk ikke er nok, at produkterne er miljøvenlige, de skal også se godt ud i badeværelset og ikke mindst være lækre at bruge. “De første agenturmærker vi fik ind, havde primært fokus på bæredygtighed og mindre på æstetik og design. Derigennem fandt vi ud af, at folk gerne vil gøre noget for miljøet, men de vil ikke gå på kompromis med f.eks. en lækker håndsæbe. Resultatet blev RE·ESSENCE, der indeholder gode ingredienser, skånsomme vaskeaktiver, som fås i lækre dufte og i en variant uden duft – som er miljøvenlig, både selve produktet og emballagen, og hvor vi har gjort os umage med designet”, forklarer Henriette og Cathrine.

Crowdfunding med succes

Undervejs har Cathrine og Henriette søgt fondsmidler i bl.a. SMVdanmark og igennem erhvervshus-ordningen, der bl.a. hjælper virksomheder med grønne kompetencer, og hvor de har fået hjælp til finansieringen af udgifter i begyndelsen, og de har været en del af en inkubatorordning på Teknologisk Institut.

For 15 måneder siden etablerede Henriette og Cathrine en crowdfunding-kampagne.  ”Dels ville vi teste, om der overhovedet var interesse for produktet, om konceptet holdt, eller om vi skulle justere på noget, og dels samlede vi ind til at tage RE·ESSENCE det allersidste skridt på rejsen”.

”Vores navn [RE·ESSENCE]™ afspejler vores værdier - RE·think, RE·spect, RE·duce. Det er ikke bare et smart akronym; det er vores absolutte princip og langsigtede mål. Vi tror på, at den eneste måde at bekæmpe de skadelige virkninger af vores daglige valg er ved at genoverveje den måde vi lever på, have respekt for os selv og naturen og reducere vores CO2-udledning. Vi er forpligtede til at finde innovative løsninger, der kan gøre dette muligt. Det er her, ordet ESSENCE kommer ind i billedet. For vi benytter kun de essentielle, nødvendige ingredienser”

Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov

RE·ESSENCE fik råd til at sætte produktionen i gang i maj 2023, og i juni var produkterne klar til at blive sendt ud. I august 2023 blev de lanceret online, og herefter blev efteråret brugt på at udvikle en emballage til detailbranchen. Her endte man med et startersæt med en flaske i glas og refills, så flasken kan genbruges, og foråret 2024 er så blevet brugt på at få produkterne ud på markedet.

Til august er RE·ESSENCE med på Formland messen i Herning for anden gang. I 2023 søgte Henriette og Cathrine om at komme med på Creators Community – et iværksætterområde på Formland –  med en mentor tilknyttet, og her høstede de en 2. plads i konkurrencen om at blive det bedste iværksætterbrand for deres kvalitet, design, bæredygtighed og skalerbarheden i produktet.

”Vi havde fået at vide, at vi ikke skulle blive for skuffede, hvis vi ikke fik mange ordrer i bogen, fordi butikker typisk skal se et nyt produkt lidt an, og at vi skulle være glade for fem gode leads. Så vi havde ikke de store forventninger. Men vi blev totalt overvældende. Interessen var enorm, og vores drøm om at associere brandet med livsstil, bolig og design blev opfyldt. Faktisk kom vi hjem med +25 nye forhandlere inden for den målgruppe, og vi havde vanvittigt travlt. Så denne gang er vi med igen med en stand på messen”.

Og når Cathrine og Henriette er på messe, stiller de gerne RE·ESSENCE håndsæben ud på toiletterne med et lille skilt med standnummer på. ”Vi har rigtig mange der kommer forbi os på den bekostning med en bemærkning ”Er det jer med den lækre håndsæbe”, så det virker”, siger de med et smil, og de tror fuldt og fast på, at de kan lykkes med deres mission om at reducere plastaffald og CO2 ved at lave super lækre produkter.

Herudover skal det også nævnes, at RE-ESSENCE var nomineret til Danish Beauty Awards.

Vi sparer 92 pct. CO2 på transport

De to er helt bevidste om, at det skal være let at bruge RE·ESSENCE, hvis forbrugerne skal tage det til sig. ”Jeg ynder at sige, at det tager samme tid eller kortere, at mikse RE·ESSENCE, end det gør at skifte en refill i en sæbedispenser”, siger Cathrine, og det er meget lettere at transportere, når man ikke skal slæbe på 90 pct. vand.

Faktisk samarbejder RE·ESSENCE med Teknologisk Institut, der har regnet ud, at man sparer 92 pct. CO2 alene på transport i forhold til at transportere fylde sæbebeholdere.

Signaturduftene fremkalder en mild og behagelig fornemmelse af solrige haver og velduftende nåleskove. Hver af de tre dufte; citrongræs/rosmarin/cedertræ, lavendel/fyrrenål og parfumefri/sensitiv er nøje sammensat med fokus på kvalitet og sanselighed, og afspejler det rene og enkle, som kendetegner vores landskaber her mod nord.

Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov

Et refill-rør vejer 27 gram. Det blandes med 340 ml vand fra hanen, og det giver de 92 pct. besparelse i transport”.

Henriette og Cathrine har naturligvis også ambitioner om at produktudvikle serien primært inden for personlig pleje med bl.a. en bodyshower gel og en bodywash, men også med opvaskemiddel, ganske enkelt fordi mange kunder har efterspurgt opvaskemiddel, og fordi mange går op i, at man kan gennemføre æstetikken med håndsæbe og opvaskemiddel med samme emballage.

Lige nu handler det for de to om at få budskabet ud. Kendskabsgraden er af gode grunde ikke stor, men de kunder, der har fået øjnene op for produktet, genkøber. ”Det er et vigtigt skridt på vejen, nu ligger der så en stor kommunikationsopgave foran os”, lyder det.

Planen er, at RE·ESSENCE skal ud i beautybranchen med produkterne til personlig pleje såvel som i designbutikker, hvor man går op i kvalitet og ansvarlighed. Derfor vil RE·ESSENCE også være at finde på Formland, stand D3046.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Foto: RE-ESSENCE

Foto: RE-ESSENCE

Foto: RE-ESSENCE

Foto: RE-ESSENCE

Foto: RE-ESSENCE

Denne artikel er del af et tema:

Tema: En verden af wellbeing

I en verden præget af usikkerhed, kriser og stress søger forbrugerne mere end nogensinde før efter ro og balance i hverdagen. Wellness og wellbeing er blevet nøglebegreber i denne søgen efter indre ro og overskud. For detailhandlen og leverandørerne af produkter til badeværelse og soveværelse ligger der en betydelig mulighed i at imødekomme efterspørgslen ved at tilbyde produkter, der ikke kun plejer kroppen, men også sindet. Det gælder velduftende sæber, luksuriøse håndklæder, bodylotions, lækkert sengetøj og ikke mindst bæredygtige løsninger, der kan skabe værdi og tiltrække bevidste forbrugere.

Relateret indhold

14.10.2024Society of Lifestyle

Sponseret

Flere øjeblikke til hverdagsluksus med Meraki

14.10.2024Kystnær

Sponseret

Forkæl én du holder af med naturlig wellness fra Kystnær

11.10.2024Kystnær

Sponseret

Oplev ro og fornyelse med vores håndlavede plejeprodukter

24.09.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Skønhedskollektion med økologisk olivenolie

29.07.2024Designbase.dk

Æstetisk ansvarlighed

22.07.2024Brix Design A/S

Sponseret

NFL-sæsonen 2024 er lige rundt om hjørnet!

17.06.2024Smith&Køster

Sponseret

Tænk zero waste – Tænk Smith&Køster

14.06.2024Smith&Køster

Sponseret

Hvorfor vælge Smith&Køster?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023