Antallet af selvstændige i Danmark er faldende

SMVdanmark efterlyser politiske initiativer til at modvirke den faldende andel af selvstændige virksomheder i Danmark

Kasper Munk Rasmussen, SMVdanmark. Foto: SMVdanmark

En ny analyse fra SMVdanmark viser en kedelig tendens for selvstændige: Fra 2008 og frem til 2022 er antallet af selvstændige i Danmark faldet med 20.300 personer. Andelen af lønmodtagere i Danmark er steget med 265.700 i samme periode. De selvstændige i Danmark udgjorde altså 7,6% i 2008, men er faldet til 6,1% i 2022.

”Tendensen er desværre klar: Danmark bliver i disse år i stigende grad et lønmodtagerland, hvor færre og færre tager springet, udlever iværksætterdrømmen og bliver selvstændig. Det betyder, at vi går glip af mange af nye virksomheder og dermed også potentielt af den vækst og udvikling, som nye iværksættervirksomheder skaber,” fortæller SMVdanmarks ansvarlige for iværksætterpolitik Kasper Munk Rasmussen.

SMVdanmark kalder på politisk handling, der skal gøre iværksætterdrømmen mulig for flere.

”Vi har brug for politiske initiativer, der kan vende udviklingen. Jeg har her store forventninger til den iværksætterstrategi, som regeringen barsler med deres udspil til. Og jeg håber, at Folketingets partier snart finder sammen om en bredt forankret aftale, der styrker vilkårene for selvstændige og iværksættere i Danmark til gavn for os alle sammen,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Ifølge SMVdanmark er det især bureaukrati, manglende muligheder for både finansiering og crowdfunding samt usikre barselsvilkår, der gør det usikkert og vanskeligt at starte som selvstændig.

Flere kvinder starter egen virksomhed

Analysen viser dog, at en positiv tendens begynder at vise sig: Kvindelige selvstændige er i fremgang. Faktisk er antallet af kvindelige selvstændige steget med 7,6% fra 2008 til 2022, hvilket også betyder, at hver tredje selvstændige i dag er en kvinde. Og det er særligt indenfor velfærdsopgaver at kvinderne markerer sig.

”Det er en virkelig glædelig udvikling, at flere og flere kvinder vælger livet som selvstændig. Også selvom det desværre ikke opvejer det store fald vi ser i antallet af mandlige selvstændige. Derfor håber jeg også, at man fra politisk side vil se på, hvad man kan gøre for at understøtte den positive udvikling, som vi ser blandt kvinderne lige nu samt gør det lettere for iværksættere at kombinere familielivet med livet som iværksætter,” slutter Kasper Munk Rasmussen af. 

IDL

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

02.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Restaurant domæne tildelt Michelin-stjerne for fjerde år i træk

02.06.2026Designbase.dk

SMV’er vil ansætte flere unge i fritidsjob

01.06.2026Designbase.dk

Ferm Living styrker international vækst

01.06.2026Designbase.dk

SMV’er ser lysere på fremtiden end store virksomheder

29.05.2026Designbase.dk

Salone del Mobile hædres med Compasso d’Oro

29.05.2026Designbase.dk

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

28.05.2026Xilium

Sponseret

Hvorfor har du stadig 5 systemer åbne, for at håndtere en enkelt kunde?

27.05.2026Designbase.dk

Googles AI ændrer e-handlens synlighed

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023