Årets barer på Stockholm Furniture Fair 2025

Materialer, bæredygtighed og innovation er i centrum for tre unikke designbarer skabt af hhv. Fyra, Emma Olbers og All Matters Studio til Stockholm Furniture Fair i februar 2025

Fyras Paper Bar. Foto: Stock

Paper Bar

Helsinki-baserede Fyra bringer temaet Connecting the Dots til live med en kreativ udforskning af papir. Baren beskrives af designbureauet som “et blankt lærred, hvor idéer begynder at tage form”, og inviterer besøgende til at opdage den store alsidighed ved papir.

Baren huser også messens talks-program, kurateret i samarbejde med Dezeen og Disegno Journal. Astrid’s tekstiler, møbler fra Vaarnii og Artek, samt Ege’s Circle Back-tæppe sætter fokus på bæredygtigt design og innovativ materialegenbrug.

Material Dialogues

Den svenske designer Emma Olbers har skabt en udstilling og bar, der fremmer samtaler om cirkularitet og fossilfri innovation.

“Denne udstilling er baseret på områder, hvor jeg personligt ønsker at lære mere. Jeg har søgt, diskuteret og talt med folk for at opdage nye materialer og ideer. Jeg håber denne udstilling vil inspirere til kreative samtaler og føre til nye samarbejder og løsninger. Men vigtigst af alt, så ønsker jeg at opmuntre til en vigtig dialog, som skal gøre det lettere at træffe de rette valg,” fortæller Emma Olbers.

Baren illustrerer sammenhængen mellem klimaforandringer og designvalg gennem innovative materialer og cirkulære systemer. Det nye seminarformat Industry Talks, skabt i samarbejde med The Swedish Federation of Wood and Furniture Industry, afholdes her med fokus på bæredygtighed i branchen.

Stjernekokken Paul Svensson har udviklet en klimavenlig menu, mens eksperter som Variable og Stena Recycling Consulting har analyseret barens cirkularitet og udledning.

En Bar Bara

Greenhouse-baren “En Bar Bara”, designet af All Matters Studio, er et roligt og stilrent frirum midt i messens travlhed.

“Vi foretrækker enkelthed i vores designsprog, og at lade materialerne tale for sig selv. Vi sigter ofte mod at skabe interiør med et stiliseret udtryk, der ikke nødvendigvis afspejler de seneste trends. Vi vidste fra starten, at vi ønskede at skabe en særlig ramme omkring vores Frame_05-bord, som skal være et seks meter langt midtpunkt skabt af aluminiumprofiler og naturlig sten. Vi ville også inkorporere vores Pinne_04-stol, med sine enkle former, som gæst i baren,” siger grundlæggende partner i All Matters Studio Frederik Widén.

Med materialer fra Bolon’s Elements-kollektion kombinerer designet gulv, vægge og møbler i en naturinspireret farvepalet. Baren balancerer funktionalitet og kunstnerisk udtryk og giver besøgende en stilfærdig pause fra messens aktivitet.

Stockholm Furniture Fair afholdes d. 4.-8. februar på Stockholmsmässan, parallelt med Stockholm Design Week fra d. 3.-9. februar.

Formex

Sponseret

Formex kickstarts the design autumn

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

17.09.2025Designbase.dk

Julehåndværk der holder

16.09.2025Designbase.dk

Evighedsbuketter med stil – og samvittighed

15.09.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Nostalgi i smukt nyt design

11.09.2025Designbase.dk

idd cologne forbereder sig på sin debut

09.09.2025Lübech Living ApS

Sponseret

OOhh tilføjer varme og elegance til julen med farven Wine

09.09.2025F&H Group A/S

Sponseret

The Big Five er landet – og de er vilde med god stemning

05.09.2025Designbase.dk

Julen er både følelser og forretning

04.09.2025Designbase.dk

Bolig Mad Design-messen udvider

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023