Bolig Mad Design-messen udvider med ny udgave i MCH Messecenter Herning
Bolig- og livsstilsmessen Bolig Mad Design lanceres i en ny udgave i MCH Messecenter Herning, der således i efteråret 2026 danner ramme om InterComp Danmarks forbrugerrettede messe. Herning-udgaven af Bolig Mad Design finder sted 2.-4. oktober næste år.
Messen Bolig Mad Design kan næste år opleves i MCH Messecenter Herning. Foto: InterComp Danmark ApS
Med ønsket om at tage det næste skridt tilføjer messearrangøren InterComp Danmark næste år MCH Messecenter Herning som lokalitet for én af deres messer. Helt konkret drejer det sig om messen Bolig Mad Design, der udvider med henblik på at sikre en bedre geografisk dækning, stærkere synlighed og endnu flere muligheder for messens udstillere.
Messen placeres i messecentrets Hal C, der med 10.000 kvadratmeter er klar til at matche arrangørens bestræbelser på at skabe større, stærkere og mere værdiskabende messer.
Foto: InterComp Danmark ApS
Foto: InterComp Danmark ApS
Foto: InterComp Danmark ApS
Foto: InterComp Danmark ApS
- Det handler om at samle kræfterne, skabe endnu stærkere koncepter og give både udstillere og gæster større udbytte og oplevelser. Messen i Herning bliver vores pejlemærke - og et vigtigt skridt på rejsen, konstaterer Jimi Kristensen, projektleder, InterComp Danmark ApS.
Bolig Mad Design er en forbrugerrettet bolig- og livsstilsmesse med fokus på boligindretning, boligfornyelse, mode, livsstil, design og gastronomi, og i MCH A/S ser man frem til at huse messen.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet med InterComp Danmark, og vi glæder os meget til at se Bolig Mad Design udfolde sig her hos os. Vi takker arrangøren for samarbejdet og ser en stor synergimæssig fordel i udviklingen af en stor vestdansk udgave af Bolig Mad Design, der komplementerer vort udbud af messer, udtaler Nikolaj Jørgensen, chef for messer og udstillinger, MCH A/S.
Bolig Mad Design finder sted i MCH Messecenter Herning 2.-4. oktober 2026 og arrangeres af InterComp Danmark.