Danske digitale løsninger skal lette EU byrder for 87 mia. euro

Danmark har skubbet på for at få EU til at sætte turbo på byrdelettelser. Derfor har det danske formandskab fremlagt en handlingsplan, der udnytter digitalisering efter dansk forbillede og løfter EU’s konkurrenceevne markant.

Foto: 123rf.com

En absolut topprioritet for det danske EU-formandskab har været at reducere bøvl og byrder for virksomhederne.

Derfor præsenterer erhvervsminister Morten Bødskov i dag en handlingsplan for, hvordan EU kan opnå massive byrdelettelser gennem styrket digitalisering. I første omgang drejer det sig om byrdelettelser på 87 mia. euro årligt – svarende til næsten 650 mia. kr.

Det danske formandskabs handlingsplan tager udgangspunkt i de erfaringer, som Danmark har efter en gennemdigitalisering af virksomheders administrative opgaver som fx bogføring.

Nu skal der altså sættes fart på den digitale bogføring og e-fakturering, som i Danmark alene kommer til at spare virksomheder for op mod 12,5 mia. kr. om året.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger: "Europa har ikke råd til enorme mængder bureaukrati og papirarbejde. Fra dansk side har vi påtaget os opgaven at finde en vej gennem den europæiske papirjungle. Bøvlet skal væk, og vi skal sætte tempo på digitaliseringen."

I Danmark viser vi allerede vejen med digital bogføring og elektronisk fakturering. På den måde kan byrder lettes, når vi tænker smartere og mere digitalt. Nu skal EU samme vej. Med vores plan kan EU frigøre op til 87 mia. euro om året allerede ved digital bogføring og e‑fakturering. Nu skal EU skifte gear, og Danmark går forrest.”

Derudover sætter handlingsplanen også fokus på, hvordan EU kan lette byrder og styrke konkurrenceevnen ved at gøre EU’s regler digitale fra start, så de kan efterleves direkte i virksomhedernes it-systemer.

Mandag præsenterer erhvervsminister Morten Bødskov handlingsplanen for EU's erhvervsministre og næstformand for EU-Kommissionen Stéphane Séjourné.

aida a/s

Sponseret

RAW fejrer 10-års jubilæum med nyt stel i porcelæn

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

14.08.2026Designbase.dk

Besøg Maison&Objet i september 2026

11.08.2026Designbase.dk

Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år

10.08.2026Designbase.dk

Home Brands overtager Bamix i Skandinavien

06.08.2026Designbase.dk

Nye regler skærper krav til grøn markedsføring

04.08.2026Designbase.dk

Udstillere forventer stærkere forretning på Formland

30.07.2026Designbase.dk

Formex hylder traditionerne i efterårets messe

27.07.2026Designbase.dk

BOLIA åbner to butikker i London

20.07.2026Designbase.dk

Forbrugerombudsmanden: Planlæg Black Friday i god tid

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023