Design der fanger minderne

Hvorfor vælger vi spontant ét bestemt produkt frem for et andet? Det kan være skeen, vi vælger fra bestikserien, eller den vase vi tager ned fra hylden? Ofte ved vi det ikke engang selv. Studio Dejawu i Stockholm designer forbrugsvarer og møbler baseret på en spændende designfilosofi, der går ud på, at vi foretrækker at bruge ting, der relaterer til vores egne oplevelser, fremfor ting, vi ikke har nogen relation til. Indehaveren af Dejawu Qian Jiang har skabt firmanavnet ud fra udtrykket déjà vu, der er fransk og betyder ”allerede set”, og beskriver netop det fænomen, at noget nyt eller noget ukendt på en eller anden måde alligevel kan føles bekendt. Wu er desuden det kinesiske tegn for objekt.

I studiet ved Färgfabriken i Stockholm formgiver han enkle, smukke og ofte humoristiske produkter, som på den ene eller den anden vis er knyttet til hans egne oplevelser. Resultatet bliver design, der dokumenterer minderne. Jiang kalder det for en slags dagbog.

”Produktdesign handler først og fremmest om brugerens behov, men mit udgangspunkt er ofte personligt. Jeg tager udgangspunkt i en oplevelse eller et minde og forsøger at overføre det til design. Kan designet give en anden bruger samme oplevelse? Eller kan det give følelsen af at have været med i min oplevelse?”

Som et eksempel henter han et billede af et Øresundstog med dets karakteristiske front; en blødt buet uregelmæssig firkant med rundede hjørner. Selv kørte han ofte med Øresundstoget frem og tilbage fra København. Og på en hylde foran os står hans spejl Go-penhagen, hvor togets front har givet rammen dets form.

”Ofte bruger jeg enkle og genkendelige former for at fange det ikoniske i en oplevelse. Det harmonerer meget fint med det skandinaviske formsprog. I kinesisk maleri er det en tradition at lade der være tomrum omkring motivet, så betragteren kan reflektere over det og fylde ud med sine egne tanker. På samme måde vil jeg give plads til, at brugerens fantasi kan udfolde sig i mine produkter”, fortæller Qian.

Qian er uddannet på Jiangnan University og han arbejdede som industriel designer i Shanghai i flere år. Han blev dog træt af arbejdsforholdene og begyndte at lede efter et alternativ. En interesse for skandinavisk design tog ham i 2011 til Lund Universitet i Sverige og til masterprogrammet i industrielt design. Igennem studietiden arbejdede han hos designeren Nicolai Wiig Hansen, ligesom han var en del af designteamet hos Normann Copenhagen. Straks efter han havde færdiggjort sin uddannelse fik han job i Semcons designafdeling i Stockholm, hvor han stadig arbejder. Sideløbende med det, etablerede han i maj 2015 sit eget Studio Dejawu.

Tidløst design i ærlige materialer

”Jeg vil gerne skabe tidløst design. For mig er materialerne meget vigtige, og jeg holder af ærlige materialer som træ, metal og ind imellem beton”.

Qian Jiang rejser sig op og henter en ikonisk hvalfigur, som taget ud af en børnebog men skabt i beton. Den har et hul i ryggen, som jeg ved første øjekast ikke så, og som ligner et sted, hvor man kan anbringe et stearinlys. ”Hvalen er en dørstopper”, forklarer Qian”, og hullet er beregnet til at anbringe en våd paraply i. Jeg mener, at paraplyen gør hvalfigurens profil komplet ved at udgøre formen på den karakteristiske stråle, som hvaler blæser ud af sit blæsehul”.

”Jeg sad på flyet på vej hjem fra Reykjavik og begyndte at skitsere dørstopperen. Vi skulle have været på en hvalspotting-tur i Island, men turen blev indstillet på grund af dårligt vejr, så jeg tænkte på hvaler. Interessant at en uforudset hændelse leder hen til et nyt produkt”, konstaterer han.

Qian Jiangs forenklede formsprog har meget til fælles med moderne skandinavisk design, ikke mindst i tilgangen til materialerne. Men han genkender også sig selv i den mere kommercielle tilgang til formgivning.

”Der er noget nørdet over den skandinaviske designtradition; fra Wegners stole til Saabs bildesign. Det handler om at designe noget så godt, som det overhovedet er muligt – uden at skele for meget til det, der findes på markedet i forvejen. Det er noget, vi må omfavne og respektere. Så det handler om ikke at beregne og tænke for meget – men om bare at skabe!”