Gaveidéer fra Jacob Jensen: Design, du har lyst til at give videre
Hos Jacob Jensen arbejder vi med produkter, der kan gøre en forskel for folk hver eneste dag. Det gør dem oplagte som gaver: noget, man bliver glad for i øjeblikket, og som bliver ved med at give værdi i hverdagen. Vi sætter fokus på gaveideer, der ikke bare overrasker, men også gør indtryk igen og igen.
Foto: Jacob Jensen
Enkel måling, elegant løsning
En trådløs klimastation fra Jacob Jensen giver modtageren mulighed for at følge med i både temperatur og luftfugtighed – både ude og inde. Hovedenheden er let at montere og kan enten hænges op med et magnetisk vægbeslag eller placeres frit på bord eller hylde.
Den kan forbindes med op til fire sensorer, som kan placeres lige dér, hvor man ønsker at måle temperatur og luftfugtighed. Alt sammen præsenteret i et diskret og gennemtænkt design til dem, der sætter pris på klassiske designprincipper, der forener enkelhed med innovation.
Designet til at blive set og hørt
En røgalarm er måske ikke det første, man tænker på som en gaveidé, men det burde den være.
Jacob Jensens røgalarm skiller sig ud med sit enkle, tekstile design, der rent faktisk klæder
hjemmet. Den bruger en optisk sensor til at registrere røg og har et integreret batteri med
en levetid på 10 år. Det tekstile ydre i 99 % genanvendt polyester giver røgalarmen et roligt
og hjemligt udtryk, der falder naturligt ind i indretningen.
Ro, rutiner og ristet brød – pakket ind i gennemtænkt design
Elkedlen fra Jacob Jensen er designet til at gøre noget så simpelt som at koge vand til en rar
oplevelse. Den rummer 1,2 liter og med syv forudindstillede temperaturer fra 70 til 100 °C,
får du præcis det, du har brug for. Touch-displayet er intuitivt og nemt at bruge, og en diskret lyd
fortæller, når vandet har nået den ønskedetemperatur.
Jacob Jensens Long Slot Toaster matcher elkedlen i både form og funktion. Det aflange design gør, at den kan placeres fritstående eller tæt mod væggen – med den bevægelsesaktiverede brugerflade altid let tilgængelig. Brødet løftes nænsomt med en blød mekanisme, og du kan
vælge mellem tre forudindstillede funktioner: bagel, genopvarmning og optøning. Dertil kommer syv ristningsniveauer, så du selv kan justere, hvor sprødt brødet skal være. En gaveidé, der løfter de helt almindelige hverdagsøjeblikke.
Foto: Jacob Jensen
Foto: Jacob Jensen
Foto: Jacob Jensen
Foto: Jacob Jensen
Foto: Jacob Jensen