I spændet mellem kunst og design
Philip Bro har skabt design for nogle af de største danske virksomheder. Hans tilgang er enkel: Design skal holde, og det skal give værdi. ”Et godt design skal fortælle en historie, men det skal også være funktionelt og så skal det have en poetisk kvalitet; det kan være humoristisk eller smukt, det skal skabe en følelse, der rører og måske flytter én en smule”.
Designeren Philip Bro Ludvigsen gør ikke det store væsen af sig. Han råber ikke selvpromoverende højt, men han står bag nogle af de bedst kendte designikoner, der er skabt inden for de seneste 20 år. Det gælder Georg Jensens Legacy serie, FDB Møblers lampeserie Hiti, Undercover lampeserien for Le Klint og møbler for Softline og Fredericia Furniture. Woud har han også arbejdet med samt Andersen Furniture og Lyngby Porcelæn.
Han inspireres af kunsten. Og der hvor kunstens og det kommercielle designs sinuskurver mødes, mener han, det sjoveste og det bedste design opstår.
Vi sidder i mødelokalet i den tidligere industribygning på Amager, hvor Philip Bro Design holder til, og han fortæller om sin karriere, sit syn på design, på bæredygtighed og på hvordan han mener, man kan tage design til et nyt niveau.
”Jeg er vokset op på en gård på Sydfyn, hvor vi levede økologisk, så at integrere bæredygtigheden i mine designs er en ganske naturlig del af min udvikling. Nu er kunderne så også modne til det”, siger Philip. Hans overordnede tanke om det gode design er, at det er holdbart.
”Det, jeg gerne vil med designet, er at ramme noget, jeg selv tror på holder længe og som bliver bedre og bedre igennem årene”.
For Philip skal design have en poetisk kvalitet, og det skal kunne noget.
”I min verden fortolker jeg det bredt. Et godt design skal fortælle en historie, men det skal også være funktionelt og så skal det have en poetisk kvalitet; det kan være humoristisk eller smukt, det skal skabe en følelse, der rører en og måske flytter én en smule”.
Det tekniske og det kunstneriske
Philip er uddannet på Fyns Kunstakademi, hvor han arbejdede med skulpturer. ”Jeg var meget begejstret for at formgive og modellere”, siger han og fortæller videre, at den største oplevelse – og én der har sat sit præg på hele hans karriere – fik han, da han var i praktik hos en anerkendt indisk billedhugger, og hvor han blev introduceret til det klassiske, indiske univers.
”De finder en glæde ved repetitionen – i at forfine kunsten og håndværket og videreføre traditionerne. Denne værdi i kontinuiteten stod i skarp kontrast til den skoling, jeg havde fået i Danmark, hvor det handler om at skabe unikt og nyt”.
Men Philip har endnu en side, nemlig en side, der elsker teknik, og også den har han faktisk formået at bruge kreativt igennem årene.
”Da jeg kom hjem fra Indien, gik jeg et stykke tid på Skolen for Brugskunst, hvor jeg blev inspireret af nogle superdygtige lærere, bl.a. Niels Jørgen Haugesen. Det var med til at åbne mine øjne for møbeldesign, som jeg på det tidspunkt faktisk ikke synes, var specielt spændende”. Endnu en praktiktur denne gang til Japan var yderligere en ny øjenåbner for Philip denne gang i forhold til det enkle og æstetiske.
Det fik han brug for på Knud Holchers tegnestue, hvor han bl.a. tegnede de plakatsøjler, der prydede det københavnske bybillede i mange år. Efterfølgende fik han job hos Pelikan Design, hvor han designede møbler og fik den kompetence ind under huden.
”I 1990 sad vi en flok på café Europa. Tingene var ved at bryde sammen i Østeuropa, og vi blev enige om, at det var nu, vi skulle rykke. Jeg tog til Prag med to kammerater, og vi fandt frem til en gammeldags lysekronefabrik i de bøhmiske bjerge, som vi overbeviste om, at tiden var inde til kreativt lysdesign. Halogenpærer var nyt og ”in”, og vi skabte en moderne lysekrone, der faktisk fik god succes også i Danmark”, fortæller Philip.
Da han kom hjem, havde han fået blod på tanden i forhold til at arbejde med lys, og han tog fat i den dengang lidt støvede danske lampevirksomhed Le Klint. Igen kom halogenlyset til at spille en rolle, og samspillet mellem Le Klint, Philip Bro og den nye lyskilde tog for alvor virksomheden ud af glemslen og ind i de nye lystider.
Siden dengang har lys altid inspireret Philip, og han har arbejdet med netop belysning for bl.a. FDB Møbler og løbende for Le Klint, hvor det mest kontroversielle lysprojekt var Le Klints Undercover.
Omkring samarbejdet med FDB Møbler fortæller Philip, at det i høj grad handlede om en flirt med det nutidige, om at forfine et udtryk med stor respekt for det traditionelle. ”Og det binder tråde tilbage til mit ophold i Indien, hvor det netop var det traditionelle, der var den kerne, vi arbejdede omkring og udviklede”.
Design er fragmenteret
Philips holdning er klart, at design er fragmenteret, og når han bevæger sig rundt på de store internationale messer, undgår han ikke at blive fanget i en konflikt, der bringer eksistentielle overvejelser. For han forsøger at skabe design, der holder. ”Men når man på superforbrugets højborg ser de mange, mange ting, der findes, kan man godt gøre sig alvorlige overvejelser omkring om det overhovedet nytter noget”, forklarer Philip.
Men det gør det. For Philip Bro lægger mange tanker i sine designs. Senest har han bl.a. skabt en taburet til Snedkernes Efterårsudstilling (SE), hvor temaet denne gang var bæredygtighed.
”Taburetten er et klassisk objekt, men formgivningsmæssigt har jeg leget med benene og de afrundede former. Jeg har designet et sæde i kork, der samtidig agerer låg til et lille, hemmeligt rum til mobiltelefonen, så man i bogstaveligste forstand ”sætter sig på sit forbrug” og i stedet skaber nærvær”, forklarer Philip.
I samme boldgade har Le Klint netop lanceret en Philip Bro lanterne ”Candlelight” i eg og kork med fake stearinlys. ”Den er USB genopladelig, og den har en base af rigtig stearin, så man får det skin, stearin giver. Samtidig er lyset lukket inde i en glaskuppel – en af de fordele, der netop er ved kunstige stearinlys”, lyder det, og dermed har Philip Bro taget det bedste fra begge verdener, nytænkt den klassiske lanterne og taget designet til et nyt niveau.
Netop at arbejde med andre og nye dimensioner, er noget, der står på Philip Bros ønskeliste for fremtiden. ”Dufte kunne være spændende at arbejde med, eller designs, hvor der er andre sanser ind over”.
Når Philip skal hente inspiration, sker det ofte på rejser til Indien, Japan eller til f.eks. Milano, hvor han bor en uge under Salone del Mobile. ”Det sker altid med en blanding af eufori og frustration. Eufori over den inspiration, jeg får, og frustration over, hvad meningen med at tegne flere objekter egentlig er. Derfor kigger jeg også meget på de klassiske kunsthåndværkere, og dykker ned i deres tilgang til design, så der forhåbentlig skabes en vekselvirkning mellem den klassiske asiatiske lag-på-lag tilgang til design og vores tanker om at skabe noget unikt”.
De nye teknologier inspirerer også. LED-teknologien har åbnet op for nye måder at udforme belysning på, og når det gælder nye materialer, taler Philip om objekter i sten som noget at det nye, han gerne vil kaste sig ud i.
”Sten udstråler den kontinuitet, jeg gerne vil have i mit design – så igen; på den ene side det kontinuerlige, på den anden side det teknologiske, nyskabende, og så er bæredygtigheden naturligvis en driver i samfundet, som gør, at vi som designere skal sikre, at forbrugerne kan finde værdi i såvel objekter som design”.