Konsortium skal fremme det kreative Danmark

Sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Realdania har Erhvervs-, Udenrigs- og Kulturministeriet nu officielt lanceret Creative Denmark – et markedsføringskonsortium, der skal styrke eksporten af kreative industrier og tiltrække investeringer til Danmark.

Arkivfoto..

De kreative erhverv står for næsten ni procent af Danmarks samlede eksport – i 2018 alene eksporterede kreative virksomheder for mere end 100 milliarder kroner. Men coronakrisen har ramt hårdt. Derfor er flere styrkende initiativer sat i gang, siden pandemien ramte. 

Det gælder blandt andet Creative Denmark, som er skabt af Erhvervs-, Udenrigs- og Kulturministeriet i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Realdania – et såkaldt markedsføringskonsortium, der har til formål at styrke eksporten af de kreative industrier og tiltrække investeringer til Danmark. Det er et projekt, der har været undervejs længe, men som nu er officielt en realitet.

Creative Denmark er et offentligt-privat partnerskab, der forener de kreative brancher, mode, møbel, interiør, film, musik, spil, kommunikation, arkitektur og design, under én fælles indsats om især at stå stærkere internationalt.

Den kreative industri kan bidrage
I spidsen står Mette Kynne Frandsen, der er Managing Director for Henning Larsen arkitekter og nu også forkvinde for Creative Denmark. Ifølge hende er det nye konsortium lige, hvad virksomheder i ovenstående brancher har brug for lige nu:

“I september 2020 var den samlede danske eksport faldet med syv procent sammenlignet med året før. Det er alarmerende for et land, der er afhængig af eksport for vækst og arbejdspladser”, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Men vi står også i en situation, hvor der som aldrig før er behov for innovative og kreative løsninger for at understøtte en bæredygtig fremtid globalt, og her kan vi i Danmark i den grad bidrage. Vi har dog manglet en aktør, der kunne samle de kreative industrier ud internationalt og være med til at genstarte dansk økonomi efter corona. Det har vi nu”.

En af de første opgaver på programmet har været at finde frem til den fortælling, der dækker alle industrierne. Og her er man kommet frem til, at det er den “holistiske menneskecentrerede tilgang med slutbrugeren i centrum,” som Creative Denmark selv formulerer det.

Creative Denmark gik officielt i luften den 1. februar og skal - udover international markedsføring af kreative produkter og løsninger- også facilitere fremtidige delegationsbesøg samt agere forenende aktør for de kreative industrier.

- HCL

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

26.06.2026Designbase.dk

Bureaukrati koster SMV’er 53 mia. kr.

25.06.2026Designbase.dk

Færre unge kan presse rekrutteringen

24.06.2026Designbase.dk

EU-kurs på kemi vækker bekymring

23.06.2026Designbase.dk

Danskernes plastikforbrug fortsat på højt niveau

22.06.2026Designbase.dk

Forbrugere gennemskuer grøn markedsføring

18.06.2026Designbase.dk

Nye sygedagpengeregler kræver opmærksomhed

17.06.2026Designbase.dk

Sommerferie kan kræve flere timer fra deltidsansatte

16.06.2026Designbase.dk

The Inspired Home Show samler kategorierne i nyt messeformat

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023