LIKEconcrete fik ny investor i Løvens Hule

Løvens Hule-investor Jacob Risgaard har købt 33 procent af Be-Concrete Aps, der står bag brandet LIKEconcrete for 750.000 kroner. Brandet lægges ind under bySommer, og dermed er grunden lagt til forhandlersynergi, udvikling og vækst.

Da Løvens Hule i aftes løb over skærmen, fik LIKEconcrete en løve i ejerkredsen. Jacob Risgaard valgte nemlig at købe 33 procent af Henrik Andersens virksomhed, der nu lægges ind under bySommer ApS, som Jacob i forvejen er investor i. Det betyder, at be-Concrete, der producerer interiørprodukter i beton under sit brand LIKEconcrete, fremadrettet får mulighed for at vækste og udvikle sig både nationalt og internationalt.
Henrik Andersen skal fremadrettet fokusere på produktionen, mens bySommer fokuserer på markedsføring, logistik og salg.


Designbase tog en snak med Jesper Sommer, der er rigtig glad for at få udbygget bySommers brandportefølje med LIKEConcrete.

”Vi henvender os allerede i dag til interiørbutikker i Danmark og i resten af Europa. Det er også målgruppen for LIKEconcrete. Netop det, at vi har kontakt til kunderne i forvejen, var også blandt de fordele, Jacob kunne se ved at købe sig ind i brandet”, fortæller Jesper, der videre siger, at LIKEconcrete produkterne er at finde på bySommers lager fra april, og at man fra april kan sikre en stabil levering til detailbutikkerne.
At leveringssikkerheden ikke kan garanteres før til april, er der en ganske god og positiv forklaring på. Virksomheden Incado har nemlig købt et stort antal spejle, der skal sælges i Bahne butikkerne, og dem er man netop nu i gang med at producere. Og da produktionen sker lokalt på en dansk virksomhed i Odense, er kapaciteten begrænset.

Det så Jacob i LIKEconcrete
En af de første og vægtigste grunde til, at Jacob Risgaard valgte at investere i LIKEconcrete er, som han sagde, at hver og ét af produkterne ville han gerne have stående i sit eget hjem. Han var også imponeret af, at man allerede havde en ordremængde i hus, blandt andet Bahne-ordren igennem Incado, som man i øvrigt også fremadrettet vil samarbejde med, og så faldt han for dét, at betonen, der i sig selv er et fantastisk materiale, er blevet videreudviklet til den unikke betonmasse, LIKEconcrete bruger i dag i Danmark af en dansk virksomhed.

Endnu et aspekt, som Jacob så i LIKEconcrete, var den unikke produktionsmulighed. For godt nok kan mange virksomheder designe og fremstille bakker og skåle, men netop LIKEconcretes udtryk, profil og historie kan ingen eftergøre. ”Betonen er specialudviklet. Normalt har beton mange luftbobler, men med en særlig teknik er det lykkes at trække hovedparten af disse luftbobler ud af materialet, og det færdige design fremstår eksklusivt, glat og silkeblødt”, forklarer Jesper, og han tilføjer, at man endog har formået at udvikle en metode til at indfarve det lysegrå beton i fire farver. Over tid vil der komme yderligere farver til, ligesom en ordre med et vist minimum kan udvikles i en særlig farvestilling, hvis det ønskes fra forhandlerne.

Miljø og bæredygtighed er en stor del af LIKEconcretes DNA, og alle produkter er organiske, ligesom alt fra produktion til emballage er optimeret for at reducere deres CO2-aftryk. Betonen kan pulveriseres, når produktet ikke længere skal bruges, hvorefter det på ny kan indgå i naturens kredsløb. Støbeteknikken og betonen gør det endvidere muligt at arbejde med former og overflader, der tidligere har været forbeholdt andre materialer.

”Det er spændende at investere i en virksomhed, der producerer i Danmark og med meget høj kvalitet. Det er dansk design med et stort innovativt og bæredygtigt afsæt. Kombinationen af energien og innovationskraften i LIKEconcrete, bySommers erfaring med detail og design og Coolshops ekspertise i e-handel gør det til en oplagt investeringscase for os. Få virksomhedsejere har begejstret mig og givet mig lige så meget energi som Henrik Andersen, og selvom vi skal arbejde med en del ting for at få virksomheden op på næste niveau, glæder jeg mig enormt meget til at komme i gang. Jeg tror, vi står med et kæmpestort uudnyttet potentiale i virksomheden”, kommenterer Jacob Risgaard.

Styr på leveringssikkerheden
”Henrik er en opfindertype, og derfor skal han fortsætte med produktionen, mens bySommer tager sig af salg og markedsføring af produkterne”, fortæller Jesper Sommer. Og dermed sørger man for, at der kommer mere struktur på virksomheden.
Siden optagelserne af Løven Hule har bySommer naturligvis haft tid til at se nærmere på LIKEconcrete, og de 200 varenumre, sortimentet på daværende tidspunkt rummede, er i en overgangsperiode skåret ned til 69 udvalgte varenumre.

”For mange varenumre betyder for få styk af den enkelte vare på lager. Vi vil hellere skære antallet af varenumre ned og have flere af den enkelte vare på lager, så vi kan sikre levering”.
Designet af LIKEconcrete produkterne står den eksterne designer Anders Nørgaard for. ”Det skal han også gøre fremadrettet, men vi hører da gerne fra andre designere, der mener, de kan tilføre brandet noget”, tilføjer Jesper, der lover spændende, nye produkter i fremtiden.
Hos bySommer glæder man sig til at præsentere det nye brand for kunder i hele Europa samt til at få en større kollektionsbredde, end man hidtil har haft med Lykketroldene.

”De to kollektioner kan følges ad ud på eksportmarkederne primært i Europa. Vi har allerede introduceret LIKEconcrete for vores agenter, og de kan ikke få armene ned. LIKEconcrete passer perfekt i deres portefølje og til den type butikker, de besøger”, og Mette Sommer tilføjer: ”Samarbejdet med LIKEconcrete giver nye muligheder for os som firma, for bySommers forhandlere i Danmark og agenter i udlandet vil det nemlig nu være muligt at bestille både Lykketrolde og LIKEconcrete i samme forsendelse”.
Og Jesper slutter af med at slå fast, at der netop nu er en enorm opmærksomhed på LIKEconcrete efter Løvens Hule, som en stor del af den danske befolkning ser. ”Vi skal nu hjælpe Henrik Andersen med nye investeringer i nye produktionsmaskiner, så vi kan sikre flere varer til lageret og dermed en større leveringssikkerhed, og vi skal sammen udbygge og udvikle produktporteføljen”.

I løbet af 2021 vil der være opfølgningsprogrammer på DR1, hvor Løvens Hule-programmet følger LIKEconcrete.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

02.09.2026Designbase.dk

SMV’ernes erhvervstillid på højeste niveau i to år

02.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot lancerer sin mest kraftfulde robot nogensinde – Roomba® Max 875 Combo

01.09.2026Designbase.dk

Ja tak-tilbud skal give reel besparelse

01.09.2026Designbase.dk

Reklamationsretten skal frem i lyset

01.09.2026Xilium

Sponseret

Lagde du mærke til dette på Formland?

28.08.2026Xilium

Sponseret

PPWR: Hvad er omfattet – og hvad skal virksomheder konkret have styr på?

25.08.2026Designbase.dk

Dansk økonomi bremser op efter stærk vækst

21.08.2026Designbase.dk

Ambiente Talents fejrer 25 år med designudstilling

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Svenska Mässan
Messe
Gothenburg Furniture Fair

The Nordic region’s leading meeting place for purchasing furniture, interior design, and lighting for home environments.

Dato

08.09.2026

Sted

Göteborg, Sweden

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023