Nuura får ny CEO

Der er sket organisationsændringer hos lampebrandet Nuura, hvor Nadia Lassen indtræder som ny CEO efter Sofie Refer, der fortsætter som Kreativ Direktør.

Den 1. oktober 2018 indtrådte tidligere bestyrelsesformand Nadia Lassen som CEO for Nuura. Nadia overtager posten fra Sofie Refer, som fortsætter som Kreativ Direktør. Peter Østerberg overtager posten som Bestyrelsesformand. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Nadia Lassen er ny CEO for Nuura.

Nadia blev i en alder af 23 år direktør for sin første virksomhed, By Lassen, som hun solgte for et par år siden, og hun går derfor til den nye rolle med meget erfaring og et stort engagement:

”Jeg har set frem til at indtræde i rollen som CEO og til at påtage mig et endnu større ansvar for den daglige drift af Nuura. Nuura har allerede fået en fantastisk start, og jeg glæder mig til, sammen med vores dygtige medarbejderteam og Sofie Refer som Kreativ Direktør, at bygge Nuura endnu stærkere både internt og eksternt” udtaler Nadia Lassen.

Sofie Refer fortsætter som Kreativ Direktør.

Det forholdsvis nye lampebrand, der havde verdenspremiere på møbelmessen i Stockholm tidligere på året, har nu haft sine produkter i handlen igennem de sidste 6 måneder. Distributionen er vokset til at omfatte salg i 15 lande, fordelt på detail og prestigefyldte indretningsprojekter.  

”Som aktiv partner i Nuura og tidligere CEO for designsuccessen By Lassen er Nadia Lassen den helt rigtige til posten som CEO af Nuura, og det er med glæde, at jeg overdrager posten” udtaler Sofie Refer, der nu vil dedikere sig fuldt i rollen som Kreativ Direktør, og holde fokus på at gennemføre virksomhedens planer for de mange kommende produktlanceringer, herunder samarbejder med eksterne designere, som er en del af Nuuras fremtidige produktstrategi.

”Personligt glæder jeg mig over, at jeg nu fuldt ud kan dedikere mig til det kreative arbejde, og i langt højere grad kan være med til at sikre den høje design- og lyskvalitet vi ønsker i Nuura” forklarer Sofie Refer.

www.nuura.dk

Formex

Sponseret

Formex kickstarts the design autumn

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.08.2025Formland

Sponseret

Bolig Mad Design-messen udvider med ny udgave i MCH Messecenter Herning

15.08.2025Designbase.dk

Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger

15.08.2025Designbase.dk

Teamtronic styrker sin europæiske position

14.08.2025Designbase.dk

Sommerens konkursfald dækker over stigende pres på erhvervslivet

13.08.2025Designbase.dk

AI stormer frem i erhvervslivet, mens nye regler træder i kraft

13.08.2025Designbase.dk

Eksporten til USA holder skindet på næsen

12.08.2025Designbase.dk

Investeringer i startups og innovatører

11.08.2025Designbase.dk

Få glæde af skattebesparelsen - men du skal slå til nu

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023