Nyt liv til møbelguldalderens glemte håndværk

Gennem redesigns af klassiske møbler har Nanna Aakjær Svendsen genskabt sin morfars møbelbrand under navnet Intarsia Furniture.

Intarsia er en gammel håndværksteknik, der senest er set under den danske møbelguldalder omkring 1950’erne og 1960’erne. Og efter flere årtier i glemmebogen er det nu på tide at genopdage det unikke håndværk, som meget få møbelsnedkere i dag kan udføre. Det mener Nanna Aakjær Svendsen, der har vækket sin morfars møbelvirksomhed til live igen under brandet Intarsia Furniture.
Jørgen Aakjær Jørgensen (1920 – 2008) var perfektionist og detaljernes mester, så intarsia-teknikken lå derfor lige for, da han efter at have fået sin snedkeruddannelse, præmieret med bronze for flot arbejde, ville specialisere sig i at udsmykke sine klassiske møbler med små stykker af træfiner. Med et ophold i Sverige bag sig, hvor han forfinede sit håndværk, etablerede han sig med egen virksomhed i Bramming, nemlig møbel- og designbrandet Møbelintarsia i 1948.

Nanna Aakjær Svendsen. .

Klassisk håndværksdesign
Nanna Aakjær Svendsen husker sin morfar som en beskeden mand, der ikke gjorde noget væsen af sig selv. Det var hans møbler, der var i fokus, og dem skulle der ikke være en finger at sætte på. Det er formentlig en af årsagerne til, at hans navn ikke var knyttet til møblerne, som vi ser hos mange af de andre møbelarkitekter fra samme periode som fx Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Finn Juhl og Børge Mogensen. Størstedelen af salget og markedsføringen af Møbelintarsia foregik gennem en større møbelhandler og -agent, Søndergaard, der kanaliserede de smukke møbler ud til hele verden. Blandt andet til USA og Canada, hvor de originale designs stadig cirkulerer på auktioner og hos antikhandlere.


”Selvom jeg bruger en anden træsort, nemlig eg, i stedet for de mørke sorter, man brugte dengang, er designet nøjagtigt det samme nu som dengang. Når jeg finder nogle af hans møbler på auktioner, som jeg ikke har i forvejen, køber jeg dem for at kunne producere dem, præcis som de var. Min morfar var klassisk håndværker, der designede direkte fra hovedet til hænderne, så der findes ingen tegninger, vi kan lave reproduktioner efter. Det vil sige, at jeg er nødt til at have møblerne fysisk for at kunne måle op og genskabe dem. I få tilfælde, hvor jeg endnu ikke har fået fat i møblet, udarbejder jeg selv en tegning ud fra forskellige billeder, så det bliver så tæt på én til én som muligt”, siger Nanna Aakjær Svendsen.

Genskabt med samme sirlighed
Med intarsia kan man lave virkelig detaljerede billeder med små farvede stykker træfinér. Jørgen Aakjær var dog rundet af den moderne danske designtradition, hvor enkelhed og funktionalitet dominerer, hvilket afspejler sig i hans arbejde med intarsia-teknikken. Ingen detalje var for ubetydelig til at få fuld opmærksomhed, og faktisk var han så perfektionistisk, at han selv udvalgte hvert enkelt stykke finér for at skabe den helt rette balance i årerne: Bordet skulle være levende at se på, men det måtte ikke have for fremtrædende knaster.

”Det er sådan nogle gennemarbejdede detaljer og flotte effekter i et enkelt design, som kendetegner min morfars møbler, der er noget særligt. Og det er utroligt vigtigt for mig, at håndværket udføres med den samme sirlighed og passion, som han gjorde. Min mor har ofte fortalt om, hvordan min morfar var efter hende, når møblerne skulle finpudses med det fineste sandpapir, for det skulle gøres ordentligt. Møblet skulle føles som barnehud, når man stryger hånden henover møblet, og den finish skal de nye møbler også have”, siger Nanna Aakjær Svendsen og fortæller, at det har været et stort detektivarbejde at finde en møbelsnedker, der kan løfte opgaven, for møbelfremstilling dengang var nemlig noget helt andet end i dag.

Fod under eget intarsia-bord
Efter en del søgen fik hun dog kontakt til en dansk møbelproducent, som både var interesseret i møblerne og i stand til at hjælpe hende videre. Faktisk helt til Serbien, hvor der ligger et lille møbelsnedkeri, som mestrer teknikken og har kapaciteten. Det betyder, at Jørgen Aakjærs fine, klassiske møbler nu endelig vækkes til live igen. Og hvor han selv ikke var meget for at tiltrække sig spotlyset, har Nanna Aakjær Svendsen en helt anden tilgang:
”Jeg er meget stolt af hans designs – og det er med hele familiens opbakning, at jeg genetablerer hans møbelbrand. Faktisk husker jeg det som noget, der endelig faldt på plads, da jeg besluttede mig for at sætte produktionen i gang igen. Som barn var jeg meget interesseret i indretning og design, hvor jeg lavede huse i lego, indtil det blev pinligt. Men trods en bachelor i innovation og entrepreneurship og en kandidat i designledelse har det aldrig stået klart, hvad jeg gerne ville arbejde med.”

På grund af en hård start i skolen var selvtilliden ikke stor nok til at tro på, hun var dygtig nok til at kunne blive møbeldesigner. Så til hendes store fortrydelse i dag var det ikke den uddannelsesvej, hun valgte at gå. Derfor husker hun også tydeligt, da det gik op for hende, at hun skulle lægge sine kræfter i Intarsia Furniture:
”Det var nytårsaftensdag 2017, at jeg indså, at det var præcist det, jeg skulle. Og der er ikke gået et sekund, hvor det ikke har føltes helt rigtig, selvom der har været udfordringer undervejs.”

Funktionelt showpiece
I første omgang kommer Intarsia Furniture til at fokusere på sofa- og sideborde, som var blandt dem, Jørgen Aakjær lavede mange forskellige af. Han har efterladt en stor designarv, der på grund af de enkle, organiske former passer smukt ind i en nutidig indretning. Alligevel ligner de ikke noget andet på markedet i dag, mener Nanna Aakjær Svendsen, der lancerer de første møbler til salg i oktober 2019.

”Mange sofaborde minder meget om hinanden, og sådan har de set ud de seneste ti år. Det meste bliver lavet i massivt træ på en CNC-maskine, men for mig at se er det ikke så autentisk, som i de ’gode gamle dage’, hvor håndværket i det enkelte produkt blev værdsat. Vores møbler bliver primært lavet i finer på mindre maskiner, hvilket giver møblerne et andet og mere fint udtryk, som jo var indbegrebet af min morfars stil. Foruden intarsia lavede han også andre håndværksmæssigt fine detaljer. For eksempel ses en meget karakteristisk kehlet kant på mange af hans møbler,” siger hun.

Ved at vende tilbage til det omhyggelige og specialiserede håndværk håber Nanna Aakjær Svendsen, at kunderne vil begynde at se møbler fra Intarsia Furniture som mere end et praktisk bord. Nærmere som et funktionelt showpiece - et lille kunstværk, der fortjener at blive set og rørt ved.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

05.11.2026Designbase.dk

Blå Station præsenterer ABLE Stand til garderoben

03.11.2026Designbase.dk

Montana Furniture køber dansk designbrand TAKT

29.10.2026Designbase.dk

Sika-Design udvider Arne Jacobsens Charlottenborg-serie med sofa

28.10.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

by KlipKlap er en del af HEARTs Kunstbørnehave, der skaber rum for børns leg, læring og møde med kunsten

13.10.2026Designbase.dk

FurnitureFair vil samle Nordens møbeldetail

21.09.2026Designbase.dk

imm cologne lancerer to nye messeuniverser

03.08.2026Möbelmässan

Sponseret

Stofskærme med et tidløst præg – Alde & Lind udstiller på møbelmessen

03.08.2026Möbelmässan

Sponseret

Classic Collection fejrer 30 år – viser nye produkter på møbelmessen

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023