På messe i Norge og Sverige

Oslo Design Fair er den eneste skandinaviske messe, der holdes på det planlagte tidspunkt fra 27.-30. januar. I Sverige er messerne aflyst og afløst af alternativer, og Formland er flyttet en måned frem.

Ligesom Formex’ pressefrokost i efteråret bliver mange af forårets arrangementer digitale. Foto: Gustav Kaiser. .

15.01.2021

Gunnhild Bjørnsti og Anders Bergmark, Designbase.dk

Der er tradition for messer i Skandinavien, men som med alt andet, har coronaen også her holdt sit indtog. Oslo Design Fair er den eneste skandinaviske messe, der holdes på det planlagte tidspunkt fra 27.-30. januar. I Sverige er Formex aflyst og det samme er Stockholm Furniture & Light Fair. Den afløses dog af en række spændende og udvidede arrangementer i forbindelse med Stockholm Design Week. Formland er som bekendt flyttet en måned frem til 11.-14. marts.
Kathrine Jansen, direktør for Oslo Design Fair hos Norges Varemesse AS, slår fast, at Oslo Design Fair ønsker at gå forrest. “Vi vil inspirere og begejstre. Det er mildt sagt krævende at planlægge noget som helst lige nu, men vi ønsker fortsat at skabe mødepladser for branchen og har derfor sammensat et arrangement, der er åbent for alle på Norges Varemesse 27. – 30. januar”.


Hun fortæller, at det kreative team er i fuld gang med at skabe årets tendens-udstilling, designet af duoen Vera & Kyte, og kurateret af Kirsten Visdal og med billedkunst af Andreas Siqueland. Her vises tendenser i tiden, spændende møder mellem fortid og fremtid, og der præsenteres nye formgivere i en branche i omvæltning.  
“Trendudstillingen vil selvfølgelig foregå hensigtsmæssigt i forhold til gældende corona-restriktioner. Bliver det et fysisk arrangement, vil der være et fagligt program og workshops for alle, og parallelt vil der være lukkede, egne lokaler til showrooms forbeholdt udstillere og indkøbere”, fortæller Kristine.
Ændrer smittesituationen sig i slutningen af januar, er det planen at invitere presse, vigtige udstillere, ambassadører og samarbejdspartnere i mindre grupper og samtidig sammensætte et digitalt indhold, som kan distribueres gennem messens kanaler.
Beslutningen om, hvordan arrangementet vil foregå, tages i januar, og der opdateres løbende på hjemmesiden.

Formex og Stockholm Furniture & Light Fair  
Som tidligere meddelt er både Formex i januar og Stockholm Furniture & Light Fair i februar aflyst. Men arrangørerne Stockholmsmässan lægger i stedet al energi på et digitalt event samt på aktiviteter i Stockholm. For Formex vil hjemmesiden som i efteråret fungere som en digital mødeplads mellem udstillere og indkøbere. Trendguiden, der er lavet om til hver messe, udgives i digital form den 18. januar, og udstillere har mulighed for at få sine produktnyheder eksponeret på Formex’ digitale kanaler. 


Møbelmessen holdes under overskriften Stockholm Furniture and Light Fair City & Digital Edition fra 8.-14. februar. Det betyder, at Stockholmsmässan blandt andet vil have busser, der kører små grupper af besøgende rundt mellem udstillernes showrooms eller andre events på programmet.
”Det er enormt vigtigt, at det vindue, som uge 6 er i forhold til at præsentere skandinavisk design, holdes åbent. En vigtig pointe med Stockholm Furniture and Light Fair City Edition er også at vise, at det fortsat er muligt at gøre forretning”, siger Sanna Gebeyehu, product & concept owner, Stockholm Design Events på Stockholmsmässan. 
De digitale aktiviteter omfatter blandt andet Stockholm Design & Architechture Talks og Workspace Sweden. Nogle indslag vil blive livestreamet, andre filmes i forvejen. 
”En interessant ting, vi oplevede under Forex digitale aktiviteter i sommer, var, at vi nåede bredere ud internationalt. Under selve Formex-dagene havde vi 4.500 besøgende på hjemmesiden”, siger Chicie Lindgren, forretningsområdeschef Stockholm Design Events på Stockholmsmässan.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023