Rekordhøje konkurstal i Sverige – men danskerne kan juble

2024 blev endnu et år med store forskelle i konkursudviklingen mellem de nordiske lande. Mens Sverige ser tilbage på et rekordhøjt antal konkurser på 10.141 – hvilket har kostet over 33.000 arbejdspladser – oplevede Danmark derimod et fald på 8 % i antallet af konkurser sidste år.

”Når vi taler om konkurser, kan jeg ikke sige andet, end at det går relativt godt. Vi har en helt anden udvikling end Sverige, og til dels også Norge, med nedgang i samtlige regioner og brancher,” siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager i Creditsafe Danmark.

Kun fem ud af tolv måneder i det forgangne år viste stigende konkurstal. Efter en marginal stigning på 1 % i september kunne danskerne gå ind i årets sidste kvartal med en positiv tendens, hvor antallet af konkurser faldt markant.

Ligesom i Norge er det særligt industri samt bygge- og anlægsbranchen, der har stor betydning for konkursudviklingen i Danmark. Derfor var det en positiv overraskelse, at netop disse brancher – sammen med engroshandlen – oplevede den største tilbagegang i konkurser i 2024.

Kofoed-Larsen påpeger dog, at sammenligningsgrundlaget skal tages i betragtning, da disse brancher blev hårdt ramt i rekordåret 2023.

”Selvom det går forholdsvis godt i bygge- og anlægsbranchen, var det stadig her, vi mistede flest arbejdspladser i 2024. Men vi har også en ekstremt lav arbejdsløshed, hvilket antyder, at det ikke er særlig svært for dem, der mister deres job, at finde noget nyt,” siger han.

Danske forbrugere fik bedre økonomi

Arbejdsløsheden i Danmark er nu nede på omkring 3 %, og selvom nogle indikatorer peger på en mulig stigning i 2025, ser det ud til, at langt de fleste danskere fortsat vil være en del af arbejdsmarkedet.

Den høje beskæftigelse, kombineret med faldende inflation, lønstigninger, rentenedsættelser og skattelettelser, har givet danskerne en mere stabil økonomi, hvilket betyder, at de sandsynligvis vil have flere penge mellem hænderne i det nye år.

”For et år siden var jeg nok lidt pessimistisk, men nu er jeg langt mere optimistisk. Udviklingen i 2024 var lovende, forbrugerne har fået en bedre økonomi, og alle forventer højere aktiekurser og stigende boligpriser. Det vil også kunne have en positiv effekt på erhvervslivet,” siger Kofoed-Larsen, men tilføjer en advarsel:

”Der er stadig stor usikkerhed om, hvad 2025 bringer. Trump, krig, inflation og prisstigninger er blot nogle af de globale faktorer, der kan påvirke den danske økonomi. Men jeg forventer ingen markant stigning i konkurser i 2025.”

En af grundene til, at økonomien og konkursudviklingen i Danmark klarer sig bedre end i Norge og Sverige, er dog også den danske medicinalgigant Novo Nordisk.

”Vi har ikke så meget industri, men er mere et videnssamfund. Vores største eksportområder er vindkraft og farmaci. Selvom vindkraft er under pres, er farmaci stadig en stærk sektor. Novo Nordisk driver stort set den danske økonomi alene, og der er stadig stor efterspørgsel på medicin mod fedme og diabetes,” siger Kofoed-Larsen.

Rekordmange konkurser i Sverige

Og han har muligvis en pointe. Ser man på Sverige, hvor økonomien i højere grad er afhængig af industrien, er situationen en helt anden. 

10.141 konkurser i 2024 svarer til en stigning på 23 % sammenlignet med 2023, hvor 8.259 virksomheder gik konkurs – det højeste antal i Sveriges historie. Blandt disse var 78 virksomheder med en omsætning på over 100 millioner svenske kroner, og tre virksomheder, der omsatte for over en milliard.

”2024 har været et mørkt år for mange virksomheder. Lavkonjunktur, inflation, høje renter og reduceret købekraft har gjort det svært selv for veletablerede virksomheder at overleve,” konstaterer Henrik Jacobsson, administrerende direktør i Creditsafe Sverige.

Jacobsson peger på pandemien som en af hovedårsagerne til de høje konkurstal i 2024. Under pandemien blev der etableret 15.000 flere virksomheder end normalt, hvilket har resulteret i et stort antal startups med høj konkursrisiko.

Derudover har mange virksomheder stadig ubetalte kriselån fra pandemien, som nu skal tilbagebetales med renter. Totalt skal over 33 milliarder svenske kroner stadig tilbagebetales af 18.500 virksomheder.

”Mange virksomheder havde det allerede hårdt under pandemien, men nu er de blevet ramt af inflation, energikrise og stigende omkostninger. Det har skabt en cocktail af kriser, der har tæret på likviditeten,” siger Jacobsson. Trods den dystre udvikling er han dog forsigtigt optimistisk.

”Jeg tror, vi har nået toppen og forventer ikke store stigninger i konkurser fremover. Vi håber at se lysere tider i anden halvdel af året,” afslutter han.