Sønderjysk virksomhed har gjort brugskunst til en guldgrube

De seneste fem år har grossisten Ib Laursen fra Ribe tjent over 120 mio. kr. på brugskunst. Det skriver Finans.dk.

Foto: Ib Laursen.

Virksomheden Ib Laursen er et forholdsvist ukendt navn i det danske land, og det har de det faktisk ganske fint med i Ribe, hvor Ib Laursen hører hjemme.

For i medielandskabet er det gået rimeligt ubemærket hen, at Ib Laursen, der køber og sælger brugskunst, har udviklet sig til en særdeles god forretning og er blevet én af Skandinaviens største i sin branche.

De seneste fem år lyder det samlede overskud efter skat på 121,4 mio. kr., og i 2016 blev det et rekordgodt år med et overskud på 31 mio. kr. Det skriver finans.dk.

- Vi har ikke valgt medierne fra, men har heller ikke selv opsøgt opmærksomheden. Vi har i stedet fokus på virksomhedens drift, og det er jo også sådan, at den der lever skjult, lever godt, siger Peter Laursen, der er direktør i firmaet, til finans.dk.

Han vil ikke afsløre, hvor meget Ib Laursen årligt omsætter for, men han fortæller til finans.dk, at det er over 100 millioner om året.

Ib Laursen køber primært brugskunst i Asien og sælger det videre på det nordeuropæiske marked. 80 procent af Ib Laursens omsætning kommer fra eksport til udlandet, og faktisk har den sydvestjyske virksomhed forsøgt at presse den andel op. Men hver gang er salget på det danske marked fulgt med.

Ib Laursen producerer intet selv, men køber kunsten primært fra Kina og Indien.

- At være grossist er lidt en overset branche. Det er lidt en kunst i sig selv at købe en vare billigst muligt og få den solgt igen dyrest muligt,« siger Peter Laursen og forklarer, at salget primært sker til individuelle butikker frem for kæder.

Ib Laursen blev stiftet i 1971 af manden, der har lagt navn til virksomheden. Ib Laursen åbnede sammen med sin kone nogle butikker inden for møbler og brugskunst i Ribe, og senere blev der også en åbnet en forretning på Rømø.

aida a/s

Sponseret

Skab varme i køkkenet med RAW teak – naturlige redskaber med rodfæste i nordisk æstetik

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

23.12.2025Designbase.dk

2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.

23.12.2025Designbase.dk

Danskerne klikker flere pakker hjem end nogensinde før

22.12.2025Designbase.dk

Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund

22.12.2025Designbase.dk

Danske konkurser falder

19.12.2025Designbase.dk

Politianmeldt for vildledning

18.12.2025Designbase.dk

Mange virksomheder arbejder aktivt med diversitet og inklusion

18.12.2025Designbase.dk

Kvinder vælger fleksibilitet frem for løn

16.12.2025Designbase.dk

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023