Salg – helt simpelt

Med et simpelt digitalt værktøj har virksomheden nSales, som de eneste i Danmark udviklet en business-app, der har digitaliseret en sælgers vigtigste redskaber. På den måde kan sælgeren optage ordrer direkte hos kunden, have adgang til produktnyheder, kundepriser og lignende kun ved hjælp af sin iPad.

I dag er vi vant til digitale løsninger og hjælpemidler til stort set alle arbejdsopgaver. Men for 15 år siden var det helt almindeligt at skrive en ordre i hånden, sende den pr. fax, og derefter behandle den manuelt med indtastning og opfølgning. Derfor var det faktisk ret revolutionerende, da virksomheden nSales startede op med en digital salgsløsning, der først og fremmest skulle effektivisere salgsarbejdet for virksomheder i livsstilsbranchen og gøre livet lidt nemmere for deres sælgere. I dag optimeres løsningen med nye features, der ligeledes bidrager til og simplificerer salgsarbejdet.
”Vi startede som et lille udviklerteam i 2005, og vi lavede den her mobile sælgerløsning til kunderne”, fortæller Lasse Rostock, der er direktør i nSales og fortsætter: ”I 2017 købte jeg min bror og tidligere kompagnon ud og overtog hele virksomheden. herefter lagde vi en ambitiøs vækststrategi for at få fat i endnu flere kunder og gøre vores eksisterende kunder endnu mere glade”.

Lasse Rostock..

En digital løsning til et digitalt værktøj
Ideen til nSales kom helt naturligt. Efter længere tids frustration over besværligheden ved at faxe og efterfølgende indtaste ordrer, fik Lasse en tanke om, hvordan man kunne automatisere dette. Lasse havde på det tidspunkt haft et succesfuldt engrosfirma i mere end 10 år, og han spekulerede på, hvordan salgsprocessen kunne optimeres, så hans sælgere ville få mere tid til kundepleje og ordreoptagelse. Den første løsning var et system med en håndterminal, og det fungerede egentlig okay i et par år og gjorde livet noget nemmere for salgsfolk. Men et gennembrud i den teknologiske udvikling kom med introduktionen af et fra begyndelsen enormt populært og banebrydende produkt:


”Så skete der det, at iPad’en breakede, og så havde man pludselig et device, en forlængelse af sin telefon og computerprogrammer, der fungerede i et format, som, folk syntes, var superfedt. Hertil var vi en af de første, der udviklede en business-app, og vi er de eneste, der har gjort det i Danmark. Det betød pludselig, at en sælger kunne få hele sin salgsmappe digitaliseret, man kunne optage ordrer ude hos kunden ved simpelthen bare at stå med sin iPad. På samme iPad kan man desuden som sælger have sine produktnyheder, sine kundepriser, ja faktisk det hele samlet”, forklarer Lasse Rostock om betydningen af introduktionen af iPad’en for en digital løsning som deres. Det gjorde systemet lettilgængeligt, da en iPad er væsentlig billigere end de dyre håndterminaler.


”Vi er kendt for altid at have leveret løsninger med integration ind til firmaernes økonomisystemer – og det er også en del af vores succes. Vi leverer en samlet løsning. Vi henter kunder, varer og prisrabataftaler ud fra økonomisystemet, sælgeren kan optage ordren, og så kan de sende data tilbage igen i økonomisystemet og det kan man gøre live. Og det betyder også, at man som sælger hele tiden har de aktuelle lagerbeholdninger på produkterne, og kan have adgang til produktnyheder. Fremfor at man tidligere havde en fysisk mappe med udskrifter, brochurer og lignende er det hele nu samlet på en lille iPad, der ikke fylder meget i tasken”, forklarer Lasse Rostock, og han slår fast at: ”For sælgeren er det et kæmpeplus at have sådan et værktøj med ude, og for virksomheden er det også et kæmpeplus, da de får rationaliseret og effektiviseret en masse arbejdsgange”.

Flere løsninger, én platform
Foruden den digitale salgsløsning tilbyder nSales andre digitale værktøjer, der ligeledes simplificerer og dermed effektiviserer salget for virksomheder. Det være sig B2B-shop, B2C-shop, virtuelt showroom samt en retailer app.


”Vi har i dag et motto, der hedder ”say goodbye to paper and hello to digital””, siger Lasse Rostock med henblik på, at deres ydelser hjælper virksomheder med at blive mere og mere digitale og desuden bedre til at begå sig i og på digitale løsninger ved at gøre det nemt og effektivt.


”Det, vi er ude at lave hos kunderne i dag, er det vi kalder One Platform, det betyder, at når man køber ind hos nSales, så kan man have en sælgerløsning, man kan have en B2B-shop, man kan have en B2C-shop og man kan have en retailer app. Retailer app’en er til de ansatte, der står ude i butikkerne, der hurtigt skal kunne genbestille varer, hvis de er udsolgte, se hvornår varen kommer hjem, eller hvad den koster. På den måde binder vi alle de ting omkring salget sammen i en platform, og der kan man som kunde vælge, om man vil købe det ene ben eller det andet ben eller hele pakken.”


Med snart 15 år på bagen har nSales et stort netværk af kunder i forskellige brancher, og deres digitale platform er dermed gennemprøvet og eftertragtet blandt kunderne.


”I 2019 havde vi ca. 100 brands på vores platform og mere end 2500 sælgere, der bruger løsningen. Der var over 650.000 ordrer og en transaktionsvolumen på lige knap 3 mia. kroner igennem platformen, så det er en platform, der er gennemprøvet, og det er en platform, som rigtig mange brands godt kan lide at være en del af”, lyder det fra Lasse Rostock.


En anden ting, der gør virksomheden populær blandt kunderne, er deres faste priser på udvikling og support.


”Vi leverer altid på faste priser”, lyder det fra Lasse Rostock, og han forklarer yderligere, at det er ret atypisk for it-branchen, hvor der oftest bonnes pr. time og at kunderne derved ikke ved, hvad prisen bliver for en opgave, før den er løst.

Få klik til nye varer
Nyeste skud på stammen hos nSales er en retailer app, der er henvendt butikspersonalet. På den måde kan brandet gøre det nemmere for de butiksansatte at genbestille udsolgte varer og holde sig opdateret på producenten og de kommende nyheder.


”Retailer app’en, som vi har præsenteret her i Q1, hjælper med at binde vores kunder og deres kunder – i butikkerne – tættere sammen. Det er populært sagt en B2B-shop designet som en app. Inde i denne app har de alle produkterne, og butikspersonalet kan se, hvad der kommer af nyheder og kan nemt bestille nye varer. Leverandøren har så mulighed for at sende push-beskeder, og fordi vi lægger kunstig intelligens på, kan vi se, hvilke beskeder de forskellige butikker åbner og dermed køber bedst ind på. På den måde kan man let og positivt skubbe lidt til kunderne”, forklarer Lasse Rostock, og slår fast, at retailer app’en er designet, så det gøres nemmere for butikspersonalet at få et overblik og bestille nye varer med henblik på at gøre relationen mellem brand og butik endnu bedre. Det er desuden også en stor fordel med sådan en retailer app til internationale kunder, hvor man geografisk er længere væk fra sine kunder, men rent digitalt kan være tæt forbundne.


”Kan du som leverandør blive den foretrukne leverandør ude i butikken, så står du stærkt”.


De fleste producenter med produkter til detailhandlen kender til udfordringer med optimalt at kunne fremvise produkter, nyheder, stylinger og lignende til butikker og andre kunder, der ikke når forbi på messerne, eller som er forhindret af geografiske afstande. Hvordan kan man så fremvise sine produkter bedst muligt?


”Når vi laver B2B-webshops, så har vi faktisk eksperimenteret meget med at lave et alternativ til messerne i kraft af en platform, hvor man kan fremvise sine produkter på bedste vis til de kunder, der ikke kommer på messerne. Vi har udviklet det, vi kalder et virtuelt showroom. Det fungerer sådan, at når man træder ind i det virtuelle showroom, kan man eksempelvis vælge en reol, og så får man vist de produkter, der er på reolen. Man får altså følelsen af at være i showroomet uden egentlig at være der. Det er et ret low cost-produkt og et bæredygtigt alternativ til eksempelvis at flyve kunder ind fra hele verden”, forklarer Lasse Rostock, men han understreger ligeledes, at det ikke er en løsning, der kan stå alene. Det er en fordelagtig add-on til en velfungerende B2B-webshop og ligeledes retailer app’en, da den giver butikkerne mulighed for at se stylinger af de forskellige produkter og på den måde købe et helt look eller en stemning.

Tør tage chancer
Når man taler med Lasse om fremtiden og om hvilke nye løsninger, de arbejder på hos nSales, er svaret ret enkelt og indstillingen modig: ”Vi skal gerne komme med noget, kunderne ikke forventer. Hvis vi kommer med noget, de allerede forventer, så er vi ikke langt nok fremme. Vi har en kultur der baserer sig på, at vi tør tage nogle chancer.” Det betyder ikke, at kunderne ikke tages med på råd, for en ny idé til et produkt eller en løsning testprøves altid hos en god håndfuld kunder. På den måde samles der resultater og inputs fra de folk, der i sidste ende skal bruge løsningen, og udviklingen af nye digitale løsninger er i fuld gang, så det bliver spændende at se, hvilke fremtidige arbejdsgange eller udfordringer nSales kan hjælpe med at overkomme og effektivisere.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

09.10.2026Designbase.dk

1,3 millioner ulovlige varer fjernet online

08.10.2026Designbase.dk

Søstrene Grene lancerer ny platform til erhvervsindretning

08.10.2026Designbase.dk

Barselsregler udfordrer selvstændige og kombinatører

07.10.2026Designbase.dk

Seniorer bliver stadig vigtigere for virksomhedernes arbejdskraft

06.10.2026Designbase.dk

Dansk Erhverv vil lukke EU-hul for Temu

05.10.2026Designbase.dk

AI-svindel rammer danske webshops

02.10.2026Designbase.dk

Pakkeshoppen vinder frem i dansk e-handel

01.10.2026Designbase.dk

Lagerhaus renoverer originalbutik med 75 procent genbrug

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023