Spændende nyheder og god inspiration

Der er masser af spændende input at hente på International Home + Housewares Show i Chicago. Samtidig blev Global Innovation Awards uddelt, og ydermere var der mulighed for bl.a. at høre Pantones bud på, hvordan man som detailhandler skal bruge de farvepaletter, der præsenteres.

I front ses Mie Hedemann Mortensen fra Kalejdoskop i Aalborg med sin nationale gia award. Herudover ses Pia Finne og Hans Snestrup fra Designbase..

International Home + Housewares Show i Chicago kunne i sidste måned lukke dørene efter nogle succesfulde dage med en fuldbooket messe, hvor 2244 udstillere fra 53 lande viste deres produkter for de mange besøgende.

“99 pct. af indkøberne fra de 200 største amerikanske detailhandlere deltog, og det samme gjorde en lang række internationale indkøbere fra hele verden”, lyder det fra Phil Brandl, CEO i International Housewares Association, der ejer og driver messen, og han fortæller videre, at en stor del af udstillerne melder om den bedste messe nogensinde i forhold til at møde beslutningstagerne fra de respektive detailhandlere og ikke mindst i forhold til kvaliteten af de møder, de holdt.

I år var der et øget fokus på smarte produkter og SDA-produkter, og inden for de områder, blev der vist en række nye, spændende teknologier.

Også i år stod International Home + Housewares Show bag uddelingen af Global Innovation Awards (gia) til de bedste detailhandelskoncepter i verden. Kalejdoskop fra Aalborg, der forud for den internationale prisuddeling, havde vundet Designbaseprisen, var med i opløbet til det sidste. Dog gik prisen denne gang til:

• Tugó – Colombia

• Manufactum – Germany

• Pollmann sinds 1890 – Netherlands

• Harrods – United Kingdom

• The Chopping Block – USA

Den globale gia jury består af fire eksperter inden for retail og visual merchandising og syv udvalgte redaktører fra fagmagasiner verden over bl.a. undertegnede fra Designbase i Danmark og Sverige.

Farvetrenden 

På messen fortalte Leatrice Eiseman fra Pantone Color Institute, at det er utroligt vigtigt for detailhandlere og producenter at holde sig ajour med, hvad der sker på farvefronten. ”Alle konkurrerer om forbrugernes og indkøbernes bevågenhed, og farver kan have indflydelse på såvel den enkelte person som deres livsstilsvalg og købsbeslutninger”.

Et spørgsmål, Leatrice Eisemann ofte får, er, hvordan man som detailhandler bedst kan bruge farvetrenden uden at risikere, at butikkens udtryk eller brand bliver alt for ens med konkurrenternes.

“Enhver detailhandler kender sin målgruppe”, siger Leatrice Eisemann. ”Derfor handler det om at udvælge de paletter, der taler til netop de kunders demografi samt om indimellem at lægge en overraskende farve eller farvekombination ind i mikset, så looket ikke bliver statisk, men i stedet signalerer nytænkning. Bliver farverne for ens, kan forbrugeren begynde at kede sig, og sker det, begynder de at se sig om efter noget andet, der kan pirre deres interesse. Det er netop det, trends handler om, og det er derfor, det er vigtigt, at være opmærksom på trenden og ikke mindst forstå, hvordan man kan arbejde med den”.

Leatrice Eisemann forklarer videre, at forbrugeren ofte går efter at købe det samme look, de har haft tidligere. Ganske enkelt fordi det passer ind i deres nuværende livsstil og behov for komfort. ”Men”, siger hun videre: “Der er stadig behov for at fange kundernes blik, så de bliver opmærksomme på, hvad det er, du præsenterer”.

I forbindelse med præsentationen af den årlige Pantone farvepalet, og “Årets farve”, er det altid interessant for mennesker med hang til farver, at se, hvilke paletter, brandene i et bredt perspektiv tager til sig, og hvilke farver, der popper op indimellem eller i små doser.  Hvordan farverne bruges er ofte relateret til, hvad der sker i tiden og til samfundsmæssige skift, og brugen af farverne reflekterer stemningen hos det enkelte individ såvel som i samfundet som et hele.

“Når flere mennesker eksempelvis vælger at leve mere bæredygtigt for at bevare vores jord, rammer “Verdure” farvepaletten, som Pantone præsenterede i 2017, plet hos virksomhederne såvel som hos forbrugerne, og paletten ses på alt fra boligindretning til mode, mad og design af offentlige områder”.

“Der er ingen tvivl om, at Verdure paletten taler til de mange miljømæssige bekymringer, mange mennesker har”, siger Leatrice.  I forklaringen til paletten hedder det: “Verdure handler om den fortsatte, levende jagt på velvære, hvor det grønne udtrykker sundhed, overflod og vitalitet. Vi ønsker samme velvære i forhold til livet og til bevarelsen af vores planet”.

For Leatrice, der arbejder med farver hver eneste dag, er fremkomsten af Verdure-effekten ingen overraskelse, men snarere en anerkendelse af de trends, hun ser.

 “Men det er altid interessant og givende at se, hvordan Årets farve begynder at dukke op hen over året i mange forskellige sammenhænge ikke bare i moden og boligindretningen men også i annoncering, tryk, scenelys og elektronik”, siger hun, og det er helt klart sket med Årets farve 2017 – Greenery”.

“Der er mange forskellige niveauer af smag og komfort, der gør at forbrugere responderer bedre til en farvepalet end til en anden”, forklarer hun videre. ”Som en reaktion på hektiske livsstile og kalendere vælger nogle således en blidere, mere rolig palet til hjemmet som eksempelvis ”Discretion”, der rummer nuancer af hyld, brændt lavendel og rosa. Det giver mulighed for at afstresse, når man er i sit hjem. Andre, specielt unge mennesker, vil måske foretrække “Playful”-tilgangen – en frisk kombination af limegrøn og strålende gul”.

Så for Pantone handler det ikke bare om at vælge én speciel palet og fortælle detailhandlerne, at det er den retning, de skal gå i. “Det er derfor, vi skaber otte paletter til Pantones trend forecast”, lyder det.

En god måde til selv at se nye farvetrends vokse frem er at rejse.

“Der er så mange muligheder for at finde spirende farvetrends i alle områder af verden”, fortæller Leatrice. “Kunst, underholdning og sportsevents er ligeledes gode indikatorer, såvel som moden og make-up’en, og ikke bare, hvad der sker på catwalken, men også hvad der sker på gaden, ligesom teknologien også er en god indikator. Men når det kommer til at spotte spirende trends, er det vigtigt at udforske alle områderne og ikke begrænse sig selv til et enkelt område. Så grib muligheden, og gå ud og udforsk”, slutter Leatrice Eiseman.  

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

16.10.2026Designbase.dk

Nye regler skærper grøn markedsføring

15.10.2026Designbase.dk

Salling åbner 8.000 m² stormagasin i Rødovre

13.10.2026Designbase.dk

The Inspired Home Show flytter til Atlanta

13.10.2026Designbase.dk

Jens Martin Skibsted modtager international designpris

13.10.2026Designbase.dk

Sebra og Leander fusionerer i Esbjerg

12.10.2026Designbase.dk

Ambiente søger nye designtalenter til 2027

09.10.2026Designbase.dk

1,3 millioner ulovlige varer fjernet online

08.10.2026Designbase.dk

Søstrene Grene lancerer ny platform til erhvervsindretning

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023