Swipp og Verifone lancerer ny slags mobilbetaling

Swipp og Verifone lancerer nu en ny form for mobilbetaling. Den nye metode vil gøre det nemmere og billigere for butikker at tilbyde kunderne at ”swippe” ved kassen.

Foto: Swipp..

Selskabet Swipp, som står bag Swipp-app’en, har i samarbejde med Verifone, producent og leverandør af betalingsterminaler, udarbejdet en ny slags mobilbetaling.

I øjeblikket tester dagligvarekæden Lidl den nye metode i to af sine butikker i et beskyttet setup, som kun særlige testpersoner kan bruge. Det skriver Swipp i en pressemeddelelse.

”Vi ser dette som en game-changer for mobilbetaling, for nu kan det ikke blive nemmere for butikker og handlende at indføre betaling fra mobiltelefonen. Indtil nu har butikkerne været nødt til at gå en omvej for at give danskerne mulighed for at betale fra telefonen. Ekstra hardware i kasselinjen og ændringer i butikkens it-system har været nogle af forhindringerne, som vi nu kan eliminere. Med denne løsning behøver butikkerne blot sætte en ny chip i deres eksisterende betalingsterminaler, så er de klar til mobilbetaling”, udtaler Peter Bredgaard, kommerciel chef hos Swipp, i pressemeddelelsen.

Lidl er godt på vej
Lidl har betalingsterminaler fra Verifone i samtlige 98 butikker. Med den nye chip-løsning ønsker Lidl at tilbyde kontaktløs og direkte betaling mellem Swipp på kundens mobiltelefon og betalingsterminalerne.

Der er nu gennemført hundredvis af succesfulde betalingstransaktioner, hvor betalingen sker gennem bluetoothforbindelsen fra telefonen til Lidls betalingsterminaler. Lidl åbner for almindelige Swipp-brugere, når løsningen er færdigtestet.

”Teknisk set er vi godt tilfredse. Det er en hurtig og effektiv betalingsform, som vi ser frem til at tilbyde vores kunder. Vi kan se, at Swipp spiller godt sammen med Verifone i de to butikker, hvor vi tester løsningen. Det er en klar fordel, at vi så let kan integrere det i vores eksisterende kassesystem, og at vi ikke skal købe nye enheder til vores butikker. Hvis alt fortsætter efter planen, forventer vi at have alle betalingsterminaler i samtlige butikker klar til direkte mobilbetaling med Swipp fra maj 2016”, siger CIO Matthias Rûdinger fra Lidl i pressemeddelelsen.

Mobilbetaling til store og små
Lidl var først med kontaktløs betaling, og nu tester kæden at samle kortbetaling og mobilbetaling i én og samme løsning. Det er enkelt og logisk. Betalingsterminalen har man allerede, og man sparer udvikling, integration og vedligeholdelse.

”Vi kan nu kombinere en lynhurtig og simpel oplevelse for forbrugerne med en næsten lige så nem forberedelse for butikken”, udtaler administrerende direktør Chris Lund Hansen fra Verifone i meddelelsen.

Verifone understreger, at det ikke kun er store butikker og kæder, der har gavn af denne mobilbetalingsløsning. Også for den lille handlende med få terminaler vil installationen af den nye chip og dermed mobilbetaling med Swipp være nem, billig og hurtig.

”Hvis man vil fremtidssikre sin butik, er det oplagt at bygge betalingsløsningen op om en betalingsterminal, som tager imod almindelige betalingskort, kontaktløse kort og mobilbetaling. Den tilgang er lige relevant for både store og små butikker i Danmark”, fortæller Chris Lund-Hansen.

Verifone har en markedsandel på lige over 50 procent i Danmark og leverer betalingsterminaler til flere end 39.000 butikker og handlende. Alle disse handlende kan vælge at indføre mobilbetaling på den nemme måde sammen med Swipp.

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

29.05.2026Designbase.dk

Salone del Mobile hædres med Compasso d’Oro

29.05.2026Designbase.dk

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

28.05.2026Xilium

Sponseret

Hvorfor har du stadig 5 systemer åbne, for at håndtere en enkelt kunde?

27.05.2026Designbase.dk

Googles AI ændrer e-handlens synlighed

26.05.2026Designbase.dk

Rekord i butikstyverier presser detailhandlen

25.05.2026Designbase.dk

Når markedet flytter online, følger både muligheder og vilkår med

22.05.2026Designbase.dk

UMAGE vinder Red Dot Award 2026

21.05.2026Designbase.dk

Åke Axelsson satte mennesket i centrum

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023