Taktfuldt design

Nyt designfirma ser dagens lys – vil demokratisere godt design og samtidig med en kompromisløs tilgang til social og miljømæssig bæredygtighed

Se de tre stole fra TAKTs første kollektion i galleriet ovenfor. Pressebillede: TAKT.

Det nye designfirma TAKT, er sat i verden med en mission om at skabe smukke designmøbler uden fordyrende mellemled, og derfor til langt under markedsprisen. Samtidig har virksomheden en kompromisløs tilgang til social og miljømæssig bæredygtighed, bl.a. er hele produktionskæden miljø-certificeret ud fra EU Blomsten.

Firmaets første kollektion består af stole designet af danske Thomas Bentzen, engelske PearsonLloyd og finske Rasmus Palmgren og sælges eksklusivt på www.taktcph.com til en pris mellem 1400 og 1900 DKK. Hele konceptet er enkelt; man vælger sin stol via webshoppen, derefter materiale samt eventuel farve og efter bestilling ankommer stolen inden for 8-10 dage - endda med gratis levering.

”Vi vil gerne medvirke til, at dansk design igen kommer til at handle om kvalitet, værdier og menneskelighed – fremfor luksus, ekstravagance og hvor dyrt det kan være at anskaffe”, siger Henrik Taudorf Lorensen, der står bag TAKT i en pressemeddelelse. Henrik Taudorf Lorensen er oprindelig uddannet atomfysiker og har erfaring fra danske virksomheder LEGO og B&O PLAY. 

Taktfuld opførsel 
Alle tre stole i kollektionen er produceret af træ fra bæredygtige skove, og de leveres som flat-packs, hvilket er med til at minimere CO2-udslippet i distributionen. Møblernes livscyklus er miljøcertificeret: hvilket vil sige, at skovene får tid til naturligt at regenerere, dyrelivet i nærmiljøet belastes ikke, og der tages hensyn til skovarbejdernes forhold. Desuden er stolene skabt til at kunne blive skilt ad, så slidte dele kan udskiftes, og materialerne genanvendes. Stolene er kvalitetstestede i forhold til holdbarhed og sælges med fem års garanti.

”TAKT refererer til noget taktilt, noget håndgribeligt, som et lækkert kvalitetsmøbel. TAKT handler også om at være taktfuld, at opføre sig ordentligt, hvilket vi efterstræber i alle dele af vores bæredygtige produktion og transparante forretningsmodel. Endelig er takt også et musikalsk begreb – og vi mener, at det er vigtigt både at være lydhør og agere musikalsk i alt, hvad man foretager sig”, siger Henrik Taudorf Lorensen i pressemeddelelsen.

www.taktcph.com

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

19.02.2026Designbase.dk

Regningen i producentansvaret for emballage sænkes

18.02.2026Designbase.dk

Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer

18.02.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Witt styrker Kids & Babies-segmentet med MomCozy

17.02.2026Designbase.dk

Millioner går tabt: Ejerledere overser salgsmodning og betaler prisen

16.02.2026Designbase.dk

AI-genereret indhold skal nu mærkes

12.02.2026Antex Plast A/S

Sponseret

Designmøbler i genbrugsplast

12.02.2026Designbase.dk

Få en øjeblikkelig kreditgodkendelse

12.02.2026Designbase.dk

Markant fald i antallet af danske konkurser

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023