Normann Copenhagen lancerer nu lampen Porta Table Lamp. Som navnet antyder er Porta en transportabel lampe, som desuden er den første af sin slags i designvirksomhedens belysningsportefølje. Karakteriseret af afrundede, organiske designelementer bidrager lampens cylindriske base og aflange kuppelformede lampeskærm til et æstetisk formsprog, der både er finurligt og minimalistisk.
Lampeskærmen er designet til at imødekomme behovet for behagelig og hyggelig belysning i mindre miljøer. Når lampen drejes i en vinkel på 90 grader, fylder lampeskærmen mindre, så den nemt kan tilpasses steder med trang plads.
- HCL